William Steinitz

Steinitz var født i Praha i 1836 af fattige jødiske forældre. Faderen handlede med gammelt jern. Fra fødelsen var Steinitz handicappet. Han var...


William Steinitz

Praha 1836


William Steinitz var født i Praha i 1836 af fattige jødiske forældre. Faderen handlede med gammelt jern. Fra fødselen var Steinitz handicappet. Han var halvvejs dværg med meget korte ben. Hans hoved var uforholdsmæssigt stort. Men det fejlede i øvrigt ikke noget, og han fik en skolegang, der bragte ham til Wien, hvor han skulle studere til ingeniør.


William Steinitz, London 1862

Dette år og denne turnering er indledningen til den kommende epoke i skak, hvor vi første gang ser navne dukke op, der kom til at præge de følgende år, og som fik betydning langt ud over tiden. Gode gamle Adolf Anderssen viste, at der endnu var meget tilbage i ham, idet han vandt turneringen foran Louis Paulsen.

En del af Morphys gamle ofre var med: Owen, Barnes, Löwenthal og Mongredien, for at nævne nogle. Owen, som Morphy gav bonde og træk forud, blev nr. 3 og vandt fra selveste Anderssen. Han må nok have gjort visse fremskridt siden Morphys dage.

Men mest bemærkelsesværdigt er det, at vi her for første gang møder det navn, der skulle blive den grundsten, hvorpå moderne skak hviler: William Steinitz. Det var denne mand, der mere end nogen anden kom til at sætte sit stempel på de kommende tredive år af det internationale skakliv, og det var Steinitz, der udkastede de tanker og udformede de teorier, hvorpå al senere teori støtter sig.

I denne turnering var han endnu ufærdig som spiller. Hans stil og spilleopfattelse var den traditionelle, præget af Morphy-Anderssen-tiden. Inden vi kaster os over en gennemgang af partierne fra London 1862, er det på sin plads, at beskrive lidt mere omkring den gamle mester.

Penge havde han ingen af, og hjemmet kunne ikke klare at holde ham økonomisk, så studierne holdt snart op. Skak havde han lært hjemmefra, og den naturlige vej for en havareret student, der har nemme for skak og tomme lommer, var Wiens kaféer, hvor man spillede om penge. Ganske samme rejserute havde flere år efter Lasker i Berlin, hvor han studerede matematik. Men han fik sin eksamen.

Steinitz havnede efterhånden i de "rigtige" skakcirkler, hvor hans friske spil med dristige offerkombinationer vakte opsigt og bifald. På en eller anden måde fik han mulighed for at deltage i turneringen i London. Den slags var for ham et uovervindeligt pengeproblem, så der blev skaffet penge fra hans beundrere. Investeringen viste sig at være god.

Selve turneringen gav ham kun en syvendeplads (se nedenstående), til hans store skuffelse, men han vakte opsigt ved sit spil. Anderssen kaldte ham "den østrigske Morphy". Men til Wien ville han ikke og slog sig ned i England. Her påbegyndte han den lange række af matcher, der skulle gøre ham til alle tiders mest succesfyldte matchspiller.

Turneringstabel

Først gik det ud over en række engelske spillere, Deacon, Mongredien, Green, Healey (der fik springer forud) og endelig Blackburne, der senere blev en af Englands stærkeste mestre og fik tilnavnet "Den sorte død". Mod ham spillede Steinitz i alt tre matcher gennem årene.

Han vandt en mindre turnering i Dublin 1865 og året efter sejrede han han i en anden turnering i London, alt sammen ganske overlegent. På det tidspunkt havde han endu ikke udfoldet sig som den store fornyer. Hans spil var i den traditionelle, kombinatoriske stil. Lad os vise nogle smagsprøver fra Steinitz' ungdomsår.

Partieksempler fra William Steinitz' ungdomsår.

Vi viser i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra Steinitz' ungdomsår. Vi viser i alt seks partier; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

Lidt omkring de seks partier, der vil blive gennemgået:

Steinitz-Mongredien. London 1862. Skandinavisk parti. Denne stilling mærker vi os. Man har beskyldt fortidens kæmper for at spille uden en plan. Helt retfærdigt var det nu ikke. Som en rød tråd går det igennem deres spil: Dræb modstanderens konge.

Steinitz-de Vére. London 1866. Fransk parti. Hvad truer hvid med? Bonden på f5 kan ikke dækkes, men hvad så? Det er let at se. g-linien er parat til det hvide tårn, Lf6 berøver sort det beskyttende hjørne, dronningen har inge gode felter og er i tabsfare. I løbet af et par træk vælter det sorte korthus.

Steinitz-Ed. Pilhal. Wien 1862. Evans-gambit. Denne, af Morphy så beundrede åbning, er helt forsvundet fra moderne turneringspraksis. I nyere tid kender vi dog et eksempel. Ved olympiaden i Buenos Aires 1939 spillede den norske mester Rojahn Evans-gambit mod selveste Capablanca, der ikke turde indlade sig på at modtage gambitten og spillede Lb6. Rojahn opnåede remis.

Anderssen-Steinitz. London 1862. Spansk parti. Hvid benytter sig selvfølgelig straks af chancen til at bytte damerne. Sorts bondestilling er meget sårbar i et tårnslutspil. Han har ikke andet end isolerede bønder, der ustandselig kan angribes.

Steinitz-Paulsen. London 1862. Siciliansk parti. Nu fik hvid dækket sin e5-bonde og har en solid bonde mere med godt spil. En god tekniker vinder et sådant parti uden ret meget besvær. Men Steinitz var endnu ikke den gode tekniker. Han har endda held til helt at ødelægge sit spil.

S. Dubois-Steinitz. London 1862. Italiensk parti. Et tåbeligt træk, der giver sort en fin chance for at komme til spil. De2+ ser godt ud. Også c4 er bedre. Det er naturligvis helt håbløst for hvid, der dog er tapper og strider i endnu nogle træk.

[Event "BCA-05.Kongress"] [Site "London"] [Date "1862.??.??"] [Round "?"] [White "Steinitz, William"] [Black "Mongredien, Augustus"] [Result "1-0"] [ECO "B01"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "57"] [EventDate "1862.06.16"] [EventType "tourn"] [EventRounds "13"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2000"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.11.16"] {I denne turnering var han endnu ufærdig som spiller. Hans stil og spilleopfattelse var den traditionelle, præget af Morphy-Anderssen-tiden.} 1. e4 d5 2. exd5 Qxd5 3. Nc3 Qd8 4. d4 e6 (4... Nf6 5. Bd3 Nc6 6. Be3 e6 7. Nf3 Bd6 8. O-O O-O 9. Qe2 b6 10. Bg5 Bb7 11. Ne4 Be7 12. Nxf6+ Bxf6 13. Qe4 g6 14. Qh4 Bxg5 15. Nxg5 h5 16. c3 Qf6 17. Rae1 Ne7 18. f4 Nf5 19. Qh3 Rfe8 20. Re5 Rad8 21. Rfe1 Ng7 22. g4 c5 23. Be4 Ba6 24. gxh5 Nxh5 25. Bf3 cxd4 26. Bxh5 gxh5 27. Qxh5 Qg7 28. Kf2 Qf6 29. Qh4 Bd3 30. Qg3 Bg6 31. f5 Bxf5 32. Ne4+ Qg6 33. Nf6+ Kf8 34. Qxg6 Bxg6 35. Nxe8 Kxe8 36. h4 d3 37. Ke3 Ke7 38. Kd2 Rd6 39. Rg5 Kf6 40. Rf1+ Bf5 41. Rg8 Rd5 42. h5 Re5 43. Rf2 Re4 44. Rh2 Bh7 45. Rh8 Kg7 46. Ra8 Kh6 47. Rxa7 Rf4 48. Rb7 e5 49. Rxb6+ f6 50. a4 e4 51. Re6 Rf3 52. a5 { 1-0 (52) Morphy\Barnes-Staunton\Owen London 1858}) 5. Nf3 Nf6 6. Bd3 Be7 7. O-O O-O 8. Be3 b6 9. Ne5 Bb7 10. f4 Nbd7 11. Qe2 Nd5 12. Nxd5 {Hvis} exd5 (12... Bxd5 {følger} 13. c4 Bb7 14. Rad1 {og sorts spil er lammet. Angrebet er kun et tidsspørgsmål. Nu er løberdiagonalen fra b7 lukket, og hvid kan spille tårnet med i angrebet.}) 13. Rf3 f5 14. Rh3 g6 {Hvids angreb ruller nu af sig selv. Det er blot et spørgsmål om at gøre afslutningen så elegant som mulig.} 15. g4 fxg4 16. Rxh7 $1 {Opfylder helt romantikkens krav til en partiafslutning. Anderssens og Morphys ånd svæver over vandene.} Nxe5 17. fxe5 Kxh7 18. Qxg4 {[#] Denne stilling mærker vi os. Man har beskyldt fortidens kæmper for at spille uden en plan. Helt retfærdigt var det nu ikke. Som en rød tråd går det igennem deres spil: Dræb modstanderens konge. Til dette formål findes få ting så effektive som en ødelagt kongestilling; som her en stilling, hvor bondebeskyttelsen er fjernet. Når vi senere kommer ind på at omtale svagheder i en stilling, indgår den ødelagte kongestilling som en vigtig del heraf. Hvorledes skal sort nu forsvare sig? Er der overhovedet et forsvar for sort i denne stilling? Han kan forsøge at dække g-bonden med} Rg8 (18... Qe8 {hvorefter hvid spiller} 19. Qh5+ Kg8 20. Bxg6 Rf7 21. Kh1 Bf8 22. Rg1 Bg7 23. Bh6 {med truslen Lxf7 og Txg7. Det går altså ikke.}) ({ Hvad med} 18... Rf5 {Der følger} 19. Bxf5 gxf5 20. Qxf5+ Kg7 21. Kh1 {og Tg1 afgør.}) 19. Qh5+ Kg7 20. Qh6+ Kf7 21. Qh7+ Ke6 {Nu må sort naturligvis ikke få lov til at smutte væk med kongen over d7.} (21... Rg7 {strander på} 22. Bxg6+ Kf8 23. Qh8+ Rg8 24. Bh6#) 22. Qh3+ Kf7 23. Rf1+ Ke8 24. Qe6 Rg7 25. Bg5 Qd7 {Nu følger en pæn, lille mat.} 26. Bxg6+ Rxg6 27. Qxg6+ Kd8 28. Rf8+ Qe8 29. Qxe8# {Mongredien var ingen jævnbyrdig modstander for Steinitz. Det var en af Morphys gamle forgavemodstandere. Han elskede skak, men blev aldrig helt stærk.} 1-0 [Event "London Handicap"] [Site "London"] [Date "1866.??.??"] [Round "1.2"] [White "Steinitz, William"] [Black "De Vere, Cecil Valentine"] [Result "1-0"] [ECO "C01"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "47"] [EventDate "1866.??.??"] [EventType "k.o."] [EventRounds "4"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2011"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2011.11.26"] {Han vandt en mindre turnering i Dublin i 1865 og året efter sejrede han i en anden turnering i London, alt sammen ganske overlegent. På det tidspunkt havde han endnu ikke udfoldet sig som den store fornyer. Hans spil var i den traditionelle, kombinatoriske stil. Fra London 1866 har vi en smagsprøve.} 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Nc3 Bb4 {Denne variant i "fransk" er den dag i dag noget af det mest moderne, men nægtes kan det ikke, at den i mellemtiden er blevet udforsket en del.} 4. exd5 exd5 5. Nf3 Nf6 (5... Bg4 6. Be2 Nf6 7. O-O Bxf3 8. Bxf3 O-O 9. Bg5 c6 10. Qd3 Bd6 11. Ne2 Nbd7 12. Ng3 Qc7 13. Kh1 Bxg3 14. fxg3 Rfe8 15. b3 Re6 16. Bf4 Qa5 17. g4 h6 18. g5 hxg5 19. Bxg5 Rae8 20. a4 Ne4 21. Bf4 Ndf6 22. g4 g5 23. Be5 Qd2 24. Bg2 Nf2+ 25. Rxf2 Qxf2 26. Rf1 Nxg4 27. Bh3 Rxe5 28. Bxg4 Re1 29. Bh3 Rxf1+ 30. Bxf1 Re1 {0-1 (30) Chigorin,M-Winawer,S London 1883}) 6. Bd3 Nc6 7. O-O O-O 8. Ne2 Ne7 9. Ne5 Ng6 10. f4 Ne4 11. c3 Ba5 12. Bxe4 dxe4 13. Ng3 Nxe5 {Det kan vist ikke være særlig godt. f-linien åbnes for hvid og bonden på e4 er lidt ubeskyttet. Men det naturlige f5 strander på Db3+. En overvejelse værd var De7 for at spille f5, og hvis hvid selv spiller det, da at slå på e5.} 14. fxe5 Bb6 {En indirekte dækning af bonden på e4. På Sxe4 følger Dd5 samt dronning slår Dxe5.} 15. Be3 f5 16. exf6 Rxf6 {Svagheden på e4 er uhelbredelig. Før eller senere må sort aflevere bonden. Det gælder i den slags stillinger om ikke at forhaste sig.} 17. Qh5 g6 18. Qh6 Bf5 {Man notere sig, at Lg5 ikke fører til noget, da sort svarer med Df8. Men nu ser vi noget, der er karakteristisk for god skak. Hvid flytter den sorte svaghed og forvandler den til en oprevet sort kongestilling.} 19. Bg5 Qf8 20. Qh4 Re6 21. Rxf5 $1 gxf5 22. Rf1 {[#] Hvad truer hvid med? Bonden på f5 kan ikke dækkes, men hvad så? Det er let at se. g-linien er parat til det hvide tårn, Lf6 berøver sort det beskyttende hjørne, dronningen har ingen gode felter og er i tabsfare. I løbet af et par træk vælter det sorte korthus.} e3 23. Rxf5 Qd6 ({På} 23... e2 {følger:} 24. Rxf8+ Rxf8 25. Nxe2 Rxe2 26. Be7 {med kvalitetsgevinst.}) 24. Bf6 1-0 [Event "Vienna"] [Site "Vienna"] [Date "1862.??.??"] [Round "?"] [White "Steinitz, William"] [Black "Pilhal, Ed"] [Result "1-0"] [ECO "C52"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "33"] [EventDate "1862.??.??"] [EventType "game"] [EventRounds "1"] [EventCountry "AUT"] [SourceTitle "EXT 1999"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1998.11.10"] {En af de bedre folk var en vis Pilhal, som i følgende parti får en hård behandling.} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bc4 Bc5 4. b4 Bxb4 {Denne, af Morphy så beundrede åbning, er helt forsvundet fra moderne turneringspraksis. I nyere tid kender vi dog et eksempel. Ved olympiaden i Buenos Aires 1939 spillede den norske mester Rojahn Evans-gambit mod selveste Capablanca, der ikke turde indlade sig på at modtage gambitten og spillede Lb6. Rojahn opnåede remis.} 5. c3 Ba5 (5... Be7 6. d4 d6 7. Qb3 Na5 8. Qa4+ c6 9. Bd3 b5 10. Qc2 Bf6 11. dxe5 dxe5 12. O-O Ne7 13. Ba3 O-O 14. Nbd2 Be6 15. Rad1 Qc7 16. Nb3 Nc4 17. Bc1 Rfd8 18. h3 c5 19. Nh2 Ng6 20. Ng4 Nd6 21. Be2 Be7 22. f4 exf4 23. Bxf4 Nxf4 24. Rxf4 Nc4 25. Rf3 Bxg4 26. hxg4 Ne5 27. Rh3 Rxd1+ 28. Qxd1 Rd8 29. Qf1 c4 30. Nd4 Bc5 31. Qf5 g6 32. Qf2 Qe7 33. Kh1 b4 34. Qe3 bxc3 35. Qh6 f6 36. Ne6 Qxe6 37. Qxh7+ Kf8 38. Qc7 Be7 39. Rxc3 Qb6 40. Qxb6 axb6 41. a4 Bb4 42. Rc1 c3 43. Kh2 Rd2 {0-1 (43) McDonnell,A-De Labourdonnais,L London 1834}) 6. O-O Nf6 7. d4 exd4 8. Ba3 d6 9. e5 dxe5 10. Qb3 Qd7 11. Re1 {[#] En af de mange vilde stillinger, der kan opstå i denne rabalderåbning. Sxe5 er nu en direkte trussel. Hvid har investeret 3 bønder i den forretning, der hedder: den ødelagte kongestilling. Her foregår det midt på brættet. Endvidere er sorts udvikling ikke en bønne værd.} Qf5 {e5 må dækkes. Man bør mærke sig, at hvid ikke interesserer sig for bonden på f7.} 12. Bb5 Nd7 13. Qd5 Bb6 14. Nxe5 Ne7 15. Nxd7 Qxd5 16. Nf6+ Kd8 17. Bxe7# 1-0 [Event "BCA-05.Kongress"] [Site "London"] [Date "1862.??.??"] [Round "?"] [White "Anderssen, Adolf"] [Black "Steinitz, William"] [Result "1-0"] [ECO "C67"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "83"] [EventDate "1862.06.16"] [EventType "tourn"] [EventRounds "13"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2000"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.11.16"] {Lad os se på, hvorledes Anderssen ordnede det nyopdukkede problem: Steinitz. } 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 Nf6 4. O-O Nxe4 5. d4 Be7 {Dette træk er ikke egnet til at skaffe sort lige spil.} ({Bedre er} 5... Nd6 6. Bxc6 dxc6 7. dxe5 Ne4 8. Qxd8+ Kxd8 9. Re1 Nc5 10. Ng5 Be6 11. Nc3 h6 12. Nxe6+ Nxe6 13. Ne4 Bb4 14. c3 Ba5 15. Be3 Bb6 16. Ng3 g6 17. Bxb6 cxb6 18. Re4 Ke7 19. f4 f5 20. exf6+ Kxf6 21. Rf1 Nc5 22. Re5 Rhe8 23. Rfe1 Rxe5 24. Rxe5 Rd8 25. Re1 Rd2 26. b4 Nd3 27. Ne4+ Kf5 28. Nxd2 Nxe1 29. Kf2 Nd3+ 30. Kf3 h5 31. g3 b5 32. Nb3 Nb2 33. Na5 Nd1 34. Nxb7 Nxc3 35. Na5 Nxa2 36. Nxc6 a6 37. h3 Ke6 38. Nd4+ Kd5 39. Nc2 Nc3 40. g4 Ke6 41. Ne1 Nd5 42. Nd3 hxg4+ 43. hxg4 Kf7 44. g5 Ke6 45. Ke4 Nc3+ 46. Kd4 Na4 47. Nc5+ Kf5 48. Nxa6 Kxf4 49. Nc7 Kxg5 50. Nxb5 Kf4 51. Nc7 g5 52. Ne6+ Kf5 53. Nxg5 Kxg5 {1/2-1/2 (53) MacDonnell,G-Minchin,J London 1866}) 6. d5 Nb8 7. Nxe5 O-O 8. Re1 Nf6 {Sort er nu flere tempi bagefter. Det var den slags spil, som Tarrasch altid stemplede som den sikre død.} 9. Nc3 d6 10. Nf3 c6 11. Ba4 Bg4 12. Qe2 Bxf3 13. gxf3 Re8 14. Bg5 b5 15. Bxf6 gxf6 16. dxc6 $1 bxa4 17. c7 Qd7 {Den tør sort ikke slå på grund af Sd5.} 18. cxb8=Q Raxb8 19. Nd5 Kf8 20. Qe3 Kg7 21. Nxe7 $2 {[#] Nu løber iveren af med Anderssen. Der burde spilles på direkte kongeangreb her med 21. Kh1, og sort får det ikke let. Der er mange muligheder. Lad os se lidt på en enkelt.} (21. Kh1 Bf8 22. Rg1+ Kh8 23. Nxf6 Bg7 24. Rxg7 Qf5 25. Qh6 {og slut. Nu får sort pludseligt spil.}) 21... Rb5 22. Nf5+ Rxf5 23. Qd3 ({Nu ser Anderssen, at} 23. Qxe8 Rg5+ 24. Kf1 Qh3+ 25. Ke2 Re5+ {fører til, at gevinsten fortoner sig i en fjern og uvis fremtid. Nu må han begynde forfra.}) 23... Ree5 24. Kh1 Rf4 25. Rg1+ Rg5 26. Rg3 Qf5 $2 27. Qxf5 {Hvid benytter sig selvfølgelig straks af chancen til at bytte damerne. Sorts bondestilling er meget sårbar i et tårnslutspil. Han har ikke andet end isolerede bønder, der ustandselig kan angribes.} Rfxf5 28. Rd1 Rb5 29. b3 axb3 30. axb3 Rbc5 31. c4 {[#] Kan sort overhovedet holde dette slutspil?Hvori består hvids håndgribelige fordel? Hvis hvid skal vinde, må han realisere den fordel, der består i de samlede bønder på b3 og c4 mod de isolerede sorte bønder på a7 og d6. Kan han vinde en af dem, tegner alt sig lyst og lovende.} Rc6 32. f4 Rg6 33. f5 Rg5 34. f4 Rxg3 35. hxg3 Rc5 $2 { Dermed indleder Steinitz en manøvre, der er helt gal. Remis kunne vel endnu opnås med 35.-,Tb6. Det er på denne fløj, afgørelsen skal falde. Den anden passer sig selv.} ({Den rigtige spilleplan var:} 35... Rb6 36. Rd3 a5 37. Kg2 Rb4 38. Kf3 a4 39. bxa4 Rxa4 {og hvid kan ikke mere vinde.}) 36. Rxd6 Rxf5 37. b4 h5 38. Ra6 h4 39. Kg2 hxg3 40. Kxg3 Rh5 41. Rxa7 Rh8 42. Rc7 {Der var endnu lang vej tilbage, før vi ser den store Steinitz. Alt skal læres.} 1-0 [Event "BCA-05.Kongress"] [Site "London"] [Date "1862.??.??"] [Round "?"] [White "Steinitz, William"] [Black "Paulsen, Louis"] [Result "0-1"] [ECO "B27"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "104"] [EventDate "1862.06.16"] [EventType "tourn"] [EventRounds "13"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] {I prtiet mod Louis Paulsen kom Steinitz helt galt af sted.} 1. e4 c5 2. Nf3 g6 {Dette træk er i dag meget spillet. Paulsen var i al sin ufuldkomne behandling af åbningsspillet inde på mange rigtige ting, set med moderne øjne.} 3. Nc3 Bg7 4. Bc4 Nf6 $2 {Det må være bedre først at spille Sc6. Nu jages springeren fra f6 tilbage til g8.} ({I Frankfurt 1887 mod J. Berger, spillede Tarrasch} 4... Nc6 {[#] Partiet endte remis.} 5. O-O d6 6. d3 Nf6 7. h3 O-O 8. Be3 a6 9. a4 Na5 10. Ba2 e5 11. Qd2 Nc6 12. Bg5 Be6 13. Nd5 Bxd5 14. Bxd5 Nb4 15. Bb3 Qc7 16. c3 Nc6 17. Nh2 Nh5 18. Bd1 Nf6 19. f4 Ne8 20. f5 f6 21. Be3 Ne7 22. Bb3+ Kh8 23. fxg6 Nxg6 24. Be6 Qe7 25. Bf5 Nc7 26. c4 Rf7 27. Qe2 Rg8 28. Qh5 Bf8 29. Ng4 Ne6 30. Bxe6 Qxe6 31. Rf2 Ne7 32. Raf1 Rg6 33. Bd2 Ng8 34. Qh4 Bg7 35. Rf5 Ne7 36. Rh5 Bf8 37. Bh6 Bxh6 38. Rxh6 Rxh6 39. Nxh6 Rf8 40. Qh5 Ng6 41. g3 Qd7 42. Ng4 Qe6 43. Ne3 Ne7 44. Qh6 Rf7 45. Kh2 Ng6 { 1/2-1/2 (45) Berger,J-Tarrasch,S Frankfurt 1887}) 5. e5 Ng8 6. O-O Nc6 7. Qe2 Nh6 8. Ne4 {Nu ser sort, at han ikke kan slå på e5.} O-O ({Der kunne følge: } 8... Nxe5 9. Nxe5 Bxe5 10. d4 Bg7 11. Nd6+ {osv.}) 9. Nxc5 d5 10. Bb5 Qb6 11. Na4 Qa5 12. d4 {Nu fik hvid dækket sin e5-bonde og har en solid bonde mere med godt spil. En god tekniker vinder et sådant parti uden ret meget besvær. Men Steinitz var endnu ikke den gode tekniker. Han har endda held til helt at ødelægge sit spil.} Nf5 13. c3 Bd7 {Der truer nu Sce5.} 14. Bxc6 Bxc6 15. Nc5 Bb5 16. Nd3 Qa6 17. Rd1 {Dermed har hvid bragt byttet i havn.} e6 18. g4 $2 { En håbløs kærlighed til kongeangrebet, som Steinitz søger at fremtrylle. Det er på den anden fløj, han har sin fordel. Det følgende g5 er rettet mod "befrielsen" f6, der blot ville svække den sorte stilling yderligere. Ti år senere ville Paulsen ikke få en chance i en sådan stilling.} Ne7 19. g5 Nf5 20. Qc2 Rac8 21. a4 Be8 22. b3 Bd7 {Der truede La3.} 23. Ba3 Rfd8 24. h4 Qc6 25. Bb2 Qb6 26. Nc5 Be8 27. Kg2 Qc7 28. b4 Qe7 29. h5 $2 {Det er klart, at sort må være tilfreds med remis. Hvis hvid vil vinde må han foretage sig noget. Hans overskud består i en bonde på c-linien, som, hvis den havde stået på c5, ville have været afgørende. Nu står den imidlertid på c3, og det er ikke uden videre let at se, hvorledes den kommer videre. Det tager sin tid. Et helt langt parti. På den måde hvid har spillet sine bønder frem på a- og b-linierne, er foretagendet ikke blevet lettet. Når han nu planlægger fremstødet h5, var Th1 velegnet til forberedelse. Det hele virker underligt amatøragtigt. En anden mulighed, der kom i betragtning for hvid, var at bringe en springer til f6 via g4, h2. Det går ret hurtigt.} gxh5 30. Rh1 h4 31. Qd2 h6 32. Rag1 hxg5 33. Kf1 {[#] Nu skal der åbnes til den sorte konge, og sort synes ikke at være nervøs i den anledning. Han åbner endnu nogle linier.} b6 34. Nd3 f6 35. exf6 Qxf6 36. Nde5 Bh5 37. Nxg5 Rc7 38. Ke1 Rf8 39. Rh2 a5 $2 {Dette og næste træk viser, at sort ikke har nogen rigtig plan endnu.} 40. b5 Qh6 41. Bc1 Qf6 42. Nh3 Rfc8 43. Nf4 Be8 44. Bb2 Nd6 $1 { Truer ganske enkelt Sc4 og Sxb2. Endvidere åbnes der for dronningen på de hvide felter.} 45. Rhg2 Qf5 $1 {Sort har fået det mest mulige ud af situationen, og nu taber hvid helt hovedet. Det er klart, at sort må holde g7 dækket, enten med tårnet eller med springeren fra f5. Hans modspil er derfor noget hæmmet. Feltet f6 er også ømt. Men en evig skak er der visse udsigter til. Til dækning af feltet e4, var f3 velegnet. Derefter er Tg5 generende.} 46. Qe3 $2 Qb1+ 47. Bc1 Nf5 48. Qd2 Rxc3 {Efter den slemme gedebuk i 46. træk er hvid nu helt færdig. Han prøver lidt rumlerier.} 49. Rxg7+ Nxg7 50. Rxg7+ Kxg7 51. Nxe6+ {Det er blevet hævdet, at hvid med Sh5+ ville kunne holde remis. Det er næppe tilfældet.} ({Der følger} 51. Nh5+ Bxh5 52. Qg5+ Qg6 $1 {og den sorte dronning er tabu på grund af den søde, lille mat med tårnene.} ) 51... Kg8 52. Qg5+ Bg6 0-1 [Event "London mt"] [Site "London"] [Date "1862.??.??"] [Round "?"] [White "Dubois, Serafino"] [Black "Steinitz, William"] [Result "0-1"] [ECO "C50"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "78"] [EventDate "1862.??.??"] [EventType "tourn"] [EventRounds "24"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2000"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.11.16"] {At Steinitz kunne bide til, når chancen kom, viser han blandt andet i dette parti.} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bc4 Bc5 4. O-O d6 5. d3 Nf6 6. Bg5 h6 (6... Bg4 7. h3 h5 8. hxg4 hxg4 9. Nh2 g3 10. Nf3 Ng4 11. Bxd8 Bxf2+ 12. Rxf2 gxf2+ 13. Kf1 Rh1+ 14. Ke2 Rxd1 15. Nfd2 Nd4+ 16. Kxd1 Ne3+ 17. Kc1 Ne2# {Enhver romantikers ønskedrøm.}) 7. Bh4 g5 8. Bg3 h5 {Nu er der igen en drømmevariant.} 9. h4 {Det må antages, at såvel Dubois som de fleste andre har kendt disse blomstrende ting.} (9. Nxg5 {[#] Der kunne følge:} h4 10. Nxf7 hxg3 11. Nxd8 Bg4 12. Qd2 Nd4 13. Nc3 Nf3+ 14. gxf3 Bxf3 15. Rfd1 gxh2+ { og mat i næste træk.}) 9... Bg4 10. c3 Qd7 11. d4 exd4 12. e5 dxe5 13. Bxe5 Nxe5 14. Nxe5 Qf5 15. Nxg4 hxg4 16. Bd3 Qd5 17. b4 {Et tåbeligt træk, der giver sort en fin chance for at komme til spil. De2+ ser godt ud. Også c4 er bedre.} O-O-O 18. c4 Qc6 19. bxc5 Rxh4 20. f3 Rdh8 21. fxg4 Qe8 {Truer De3+ og mat på h1.} 22. Qe1 {[#] Her kommer også 22. Te1 i betragtning. Sort havde da følgende variant parat:} (22. Re1 Qf8 23. Bf5+ Kb8 24. Qxd4 Nxg4 25. Bxg4 f5 {og trods to officerer mere har hvid intet forsvar.}) 22... Qe3+ 23. Qxe3 dxe3 24. g3 Rh1+ 25. Kg2 R8h2+ 26. Kf3 Rxf1+ 27. Bxf1 Rf2+ 28. Kxe3 Rxf1 { Det er naturligvis helt håbløst for hvid, der dog er tapper og strider i endnu nogle træk.} 29. a4 Kd7 30. Kd3 Nxg4 31. Kc3 Ne3 32. Ra2 Rxb1 33. Rd2+ Kc6 34. Re2 Rc1+ 35. Kd2 Rc2+ 36. Kxe3 Rxe2+ 37. Kxe2 f5 38. Ke3 Kxc5 39. Kd3 f4 {Steinitz spillede endnu i mange år det samme knokkelspil.} 0-1

Den samme barske behandling fik de forskellige modstandere i de kommende år. Steinitz' klare overlegenhed over for de mange engelske spillere bibragte det indtryk, at en match mod Adolf Anderssen måtte vise, hvem af de to, der var den bedste.