Wien 1873

Nu nærmer vi os det store skæbneår i Steinitz' liv. To begivenheder fik afgørende betydning. For det første vandt han for første gang...

Wien 1873 - det store skæbneår i Steinitz' liv

Nu nærmer vi os det store skæbneår i Steinitz' liv. To begivenheder fik afgørende betydning. For det første vandt han for første gang i sit liv en virkelig stor international turnering: Wien 1873. Dernæst overtog han redaktionen af skakspalten i det engelske blad "The Field". Vi vil begynde med turneringen.

Der deltog 6 mestre af international reputation og 6 lokale heroer. De første seks var: Steinitz, Blackburne, Anderssen, Rosenthal, Bird og Louis Paulsen, som nævnt i den rækkefølge, de placerede sig i. Førstepræmien var det smukke beløb 200 gulden, mange penge dengang.

Der spilledes alle mod alle i små matcher. En sådan match var vundet af den, der først fik 2 points, altså f.eks. 2 gevinster eller 1 gevinst og remis. De opnåede points var ikke afgørende for placeringen, kun antallet af vundne matcher.

Blackburne tabte kun én match, mod Rosenthal, der slog ham 2½-½. Steinitz tabte kun til Blackburne, der vandt med 2½-½. De kom altså til at stå lige og spillede en omkamp, som Steinitz vandt med 2-0.

Steinitz anvendte ikke altid sin sunde fornuft. Havde han sat sig i hovedet, at en bestemt variant var god, spillede han den om og om igen, uanset dårlige resultater. En af de spanske varianter, har vi i følgende, der vindes af Blackburne med en besnærende enkelhed.

Partieksempler fra turneringen Wien 1873

Vi viser i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra turneringen. Vi viser i alt fire partier fra turneringen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

Blackburne-Steinitz, Spansk parti. Hvorfor er sorts sidste træk så dårligt? Besvarelsen af dette spørgsmål har intet at gøre med dybsindige positionelle betragtninger. Alle kan se, at sort står en smule indeklemt.

Blackburne-Steinitz, Spansk parti. To dage senere mødtes disse to igen. Steinitz var ikke den, der så let gjorde indrømmelser. Samme variant skal prøves igen. Blackburen afviger fra det første parti, hvor han spillede Dd5.

Steinitz-Anderssen, Dronninggambit. Vi har en ganske almindelig dronninggambit, hvor sort har fået de hængende bønder på c5 og d5. Disse bønder har en vis offensivkraft, men er tillige sårbare.

Blackburen-Steinitz, Spansk parti. Man må holde sig for øje, at åbningensteorien på det tidspunkt ikke havde nået den raffinerede udforming, som den har i dag. Der er mange års erfaringer og analyser bag hver eneste godtaget moderne åbningsvariant.

[Event "Vienna"] [Site "Vienna"] [Date "1873.07.24"] [Round "1"] [White "Blackburne, Joseph Henry"] [Black "Steinitz, William"] [Result "1-0"] [ECO "C60"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "53"] [EventDate "1873.07.21"] [EventType "tourn"] [EventRounds "11"] [EventCountry "AUT"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] {Steinitz anvendte ikke altid sin sunde fornuft. Havde han sat sig i hovedet, at en bestemt variant var god, spillede han den om og om igen, uanset dårlige resultater. En af den spanske varianter, han blev ved med at anvende, har vi i nedenstående parti, der vindes af Blackburne med en besnærende enkelhed.} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 Nge7 $2 {Et forkrøblet træk, der overlader hvid hele spillet.} ({Bedre er} 3... a6 {[#] som i partiet Anderssen-Morphy, Paris 1858} 4. Ba4 Nf6 5. d3 Bc5 6. c3 b5 7. Bc2 d5 8. exd5 Nxd5 9. h3 O-O 10. O-O h6 11. d4 exd4 12. cxd4 Bb6 13. Nc3 Ndb4 14. Bb1 Be6 15. a3 Nd5 16. Be3 Nf6 17. Qd2 Re8 18. Rd1 Bd5 19. Ne5 Qd6 20. Qc2 Nxd4 21. Bxd4 Bxd4 22. Nxd5 Qxe5 23. Nxf6+ Qxf6 24. Qh7+ Kf8 25. Be4 Rad8 26. Kh1 Bxb2 27. Rab1 Rxd1+ 28. Rxd1 Qxf2 29. Qh8+ Ke7 30. Qh7 Be5 31. Bf3 Qg3 32. Kg1 Qg6 33. Qxg6 fxg6 34. Bb7 Rb8 35. Bxa6 c6 36. Kf2 Bd6 37. Rd3 Kd7 38. Ke2 Ra8 39. Bb7 Rxa3 40. Rd1 Kc7 41. Bc8 Ra2+ 42. Kf3 Bc5 43. Be6 Rf2+ 44. Kg3 Rf6 45. Rd7+ Kb6 46. Bg4 Bd6+ 47. Kh4 c5 48. Bf3 c4 49. Rxg7 Rf4+ 50. Bg4 c3 51. g3 Rxg4+ {0-1 (51) Anderssen,A-Morphy,P Paris 1858}) 4. d4 exd4 5. Nxd4 Nxd4 6. Qxd4 Nc6 7. Qd5 {Mindst lige så godt er Lxc6, som Blackburne spiller i et senere parti mod Steinitz. Den hvide dronning på d4 hæmmer udviklingen af Lf8. For at komme til rokade må sort spille f6 med resultat: Svækkelse af kongestillingen.} Be7 8. Nc3 Bf6 9. Bd2 O-O 10. O-O-O a6 11. Be2 d6 12. f4 g6 $2 {[#] Hvorfor er sorts sidste træk så dårligt? Besvarelsen af dette spørgsmål har intet at gøre med dybsindige positionelle betragtninger. Alle kan se, at sort står en smule indeklemt. Han lider af terrænmangel, en følge af hvids overlegenhed på centralfelterne. Det kan måske bæres. Man har set så galt før. Men med g6 svækker sort sin kongestilling afgørende. Hvid får et punkt at angribe, og det bliver et hurtigtgående angreb. Steinitz næsten invitererer den angrebslystne englænder til at gå på, og han komnmer heller ikke til at vente længe.} 13. Qd3 Bg7 {Nu kommer hvid i den gode gamle stil.} 14. h4 h5 $2 {Endnu en svækkelse. Hvid river nu den sorte kongestilling helt op.} 15. g4 hxg4 16. h5 Be6 17. hxg6 fxg6 {Ingen dødelig kan holde dette parti mere for sort.} 18. e5 Qe8 19. Nd5 $1 {Udmærket spillet. Nu skal c7 dækkes.} Qf7 ( 19... Bxd5 20. Qxd5+ Qf7 21. Bc4 {koster en kvalitet efter} Ne7 22. Qxf7+ Rxf7 23. Bxf7+ Kxf7) 20. Nf6+ Bxf6 {Dermed skaffes den bedtse af sorts forsvarsbrikker af vejen. Bønderne spiller ikke mere nogen særlig rolle. Nu drejer det sig om kongen.} 21. exf6 Bf5 22. Qg3 Qxa2 {Steinitz' lommetyvemetode, der har indbragt ham mange points.} 23. Bc3 Kf7 24. Rh7+ Ke8 25. Bxg4 Be4 26. Qe3 d5 27. Qc5 {Selv Steinitz skulle ikke nyde mere.} 1-0 [Event "Vienna"] [Site "Vienna"] [Date "1873.07.26"] [Round "3"] [White "Blackburne, Joseph Henry"] [Black "Steinitz, William"] [Result "1-0"] [ECO "C60"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "55"] [EventDate "1873.07.21"] [EventType "tourn"] [EventRounds "11"] [EventCountry "AUT"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] {To dage senere mødtes disse to igen. Steinitz var ikke den, der så let gjorde indrømmelser. Samme variant skal prøves igen.} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 Nge7 4. d4 exd4 5. Nxd4 Nxd4 6. Qxd4 Nc6 7. Bxc6 {Her afviger Blackburne fra det første parti, hvor han spillede Dd5. Han har i mellemtiden haft lejlighed til at studere varianten hjemme på værkstedet, og som en fornuftig mand forbedrer han den naturligvis.} bxc6 8. O-O ({I partiet mellem M. Fleissig-W. Steinitz fra samme turnering valgte Fleissig, at fortsætte med} 8. Nc3 {[#] der fulgte:} Qe7 9. O-O f6 10. Bf4 d6 11. Rfe1 Qf7 12. e5 fxe5 13. Bxe5 Kd8 14. Rad1 Bd7 15. Bg3 Rg8 16. Ne4 Kc8 17. Qa4 a6 18. Qa5 Qf5 19. Qc3 Be7 20. f3 g5 21. Nc5 Re8 22. Nxd7 Kxd7 23. Qe5 Qxe5 24. Bxe5 Bf8 25. Bc3 c5 26. Rxe8 Rxe8 27. Re1 Rxe1+ 28. Bxe1 c4 29. Kf2 Ke6 30. Bd2 Be7 31. f4 gxf4 32. Bxf4 {1/2-1/2 (32) Fleissig,M-Steinitz,W Vienna 1873}) 8... f6 {Hvorledes skal han ellers komme til udvikling af Lf8.} 9. e5 d5 10. exd6 cxd6 11. Re1+ Be7 12. Bf4 Kf8 13. Nc3 d5 14. Re2 Kf7 15. Rae1 Re8 16. Qd3 g6 {Kg8 kunne også spilles, men det er forståeligt, at sort gerne vil beholde kongen på f7 til dækning af tårn og løber. Hvid synes ikke at have fået noget særligt ud af sin gode åbning, lidt småtrusler hist og her. Endnu nogle få træk, så er sort helt udviklet, og det hvide batteri på e-linien er uden virkning.} 17. Qg3 Bf5 18. Bh6 {Et træk uden mening. Hvid er lidt i forlegenhed for en plan.} Qb6 19. b3 Qa5 20. Bd2 g5 $2 {[#] Hvids spil, der ligesom var ved at dø lidt, får nu nyt liv.} 21. Qf3 Bxc2 22. Bxg5 Be4 23. Nxe4 dxe4 24. Qxe4 Qxg5 25. Qxh7+ Kf8 26. Rxe7 Rxe7 27. Qxe7+ Kg8 28. Re3 1-0 [Event "Vienna"] [Site "Vienna"] [Date "1873.08.11"] [Round "1"] [White "Steinitz, William"] [Black "Anderssen, Adolf"] [Result "1-0"] [ECO "D55"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "51"] [EventDate "1873.07.21"] [EventType "tourn"] [EventRounds "11"] [EventCountry "AUT"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] {Mod sin gamle matchmodstander Anderssen vandt Steinitz begge partier.} 1. d4 d5 2. c4 e6 3. Nc3 Nf6 4. Bg5 Be7 5. e3 O-O 6. Nf3 b6 (6... Nbd7 7. Rc1 dxc4 8. Bxc4 Nb6 9. Bd3 Nfd5 10. Bxe7 Qxe7 11. O-O Nxc3 12. bxc3 Nd7 13. Rb1 b6 14. e4 Bb7 15. Re1 e5 16. Qa4 c6 17. h3 Rfd8 18. Re3 c5 19. d5 Nf8 20. c4 Rd6 21. Nh2 Bc8 22. Nf1 Rh6 23. Rg3 Qh4 24. Ne3 Rf6 25. Rf1 Bd7 26. Qd1 Re8 27. Nf5 Bxf5 28. exf5 h5 29. Re3 e4 30. f4 Rxf5 31. Bxe4 g6 32. Qf3 Rf6 33. Kh2 Rd6 34. f5 Qf6 35. g3 Nd7 36. Qe2 Qd4 37. Rd1 Qe5 38. Rdd3 Qg7 39. fxg6 fxg6 40. Bg2 Rxe3 41. Rxe3 Rf6 42. Re7 Rf7 43. d6 Nf6 44. Qe6 Kf8 45. Qc8+ {1-0 (45) Bird, H-Skipworth,A London 1883}) 7. Bd3 Bb7 8. O-O Nbd7 9. cxd5 exd5 10. Rc1 c5 11. dxc5 bxc5 {[#] Vi har en ganske almindelig dronninggambit, hvor sort har fået de hængende bønder på c5 og d5. Disse bønder har en vis offensivkraft, men er tillige sårbare. Man hælder til den mening, at de nok er lidt vanskelige at forsvare, og dette opvejes ikke fuldt af deres gode egenskaber.} 12. Qa4 Ne4 $2 {Leder direkte i ulykke.} 13. Bxe4 dxe4 14. Rfd1 Bxg5 15. Nxg5 Qxg5 16. Rxd7 {Sort er i vanskeligheder af flere grunde. Først må naturligvis løberen dækkes. Det kan kun ske med f-tårnet. Men bagefter kommer alle slags trusler og svagheder i den sorte stilling frem, f.eks. de to isolerede bønder, de hvide tårne på d-linien eller 7. række.} Rfb8 17. Qb3 Bc6 {Når nu sort skal af med noget, så var det måske en idé at afgive et eller andet, som alligevel skal mistes, f.eks. c-bonden, og spille 17.-,c4.} 18. Qxf7+ Kh8 19. h4 {[#] Luft er godt. Den sorte dronning må holde g7 dækket. Afbytning og slutspil er vand på hvids mølle.} Qg4 20. Rxa7 Rxa7 21. Qxa7 Rxb2 22. Qxc5 Qe6 23. Rd1 {Det vinder naturligvis også, men hvad havde sort egentlig trukket efter} ({Tårnet er i slag, løberen på c6 hænger} 23. Na4 {der kunne følge} Bxa4 24. Qf8+ Qg8 25. Rc8 {og der er ikke mere}) 23... h6 { Det tilsyneladende reddende Df6 strander på Df5! eller Sxe4.} 24. Rd6 Qf7 25. Nd1 Re2 26. Kf1 1-0 [Event "Vienna playoff-1pl"] [Site "Vienna"] [Date "1873.08.28"] [Round "1"] [White "Blackburne, Joseph Henry"] [Black "Steinitz, William"] [Result "0-1"] [ECO "C77"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "66"] [EventDate "1873.07.21"] [EventType "match"] [EventRounds "2"] [EventCountry "AUT"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] {Da omkampen med Blackburne skulle finde sted, var Steinitz kommet i sving, og indlod sig ikke på usunde åbningstræk. Man mere end aner den kommende Steinitz og de nye tanker i nedenstående parti:} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 a6 4. Ba4 Nf6 {Denne gang er Se7 lagt ned i erindringsarkivet.} (4... Nge7 5. d4 exd4 6. Nxd4 Nxd4 7. Qxd4 b5 8. Bb3 d6 9. c3 c5 10. Qd1 Bb7 11. O-O Qd7 12. Re1 c4 13. Bc2 Ng6 14. Nd2 Be7 15. Nf1 O-O 16. Qh5 Rae8 17. Ng3 Bd8 18. Nf5 f6 19. a4 d5 20. axb5 axb5 21. Be3 dxe4 22. Red1 Qc7 23. Qh3 Re5 24. Rd7 Qxd7 25. Nh6+ gxh6 26. Qxd7 Bd5 27. Bxh6 {1-0 (27) Blackburne,J-Steinitz,W Vienna 1882}) 5. Qe2 b5 6. Bb3 Bb7 7. d3 Bc5 {Man må holde sig for øje, at åbningensteorien på det tidspunkt ikke havde nået den raffinerede udformning, som den har i dag. Der er mange års erfaringer og analyser bag hver eneste godtaget moderne åbningsvariant. Dette gælder naturligvis ikke åbninger som kongegambit eller Evans-gambit. Sådanne sager kendte man dengang, bedre end man gør i dag, når man bortser fra den nedlagrede bogviden. Men åbninger som spansk parti, dronningbondespillene for ikke at tale om siciliansk parti og dets hvide spejlåbning: engelsk parti, var dengang ikke udforskede. Med moderne øjne set spillede man dem unøjagtigt. Det gælder for begge parter, så et tempotab som her Lc5 spiller ingen afgørende rolle.} 8. c3 O-O 9. Bg5 h6 10. Bh4 Be7 $1 {Steinitz erkender Lc5-trækkets unøjagtighed og retter fejlen. Blackburne skal ikke have chancer for at ødelægge hans stilling og skabe unødige chancemuligheder.} 11. Nbd2 Kh8 {Gammel vane - eller uvane, om man vil. Han spekulerer nok på noget i retning af g5 og spil på de sorte felter og kongefløjen. Det forudsætter, at hvid har rokeret kort. Men Blackburnes næste træk viser ham, at denne plan ikke er god. I vor tid ved man, at springermanøvren til e3 med tryk på de hvide felter d5 og f5 er et af hvids bedste aktiver i "spansk". Blackburen er her inde på ideen, som han søger at gennemføre, før han rokerer, hvorved han sparer at flytte sit tårn fra f1 for at give plads for springeren. Sorts strategi går ud på at gennemføre d7-d5, bytte på e4 og angribe denne bonde. Først skal Lb3 jages væk.} 12. Nf1 a5 13. a4 $2 {De kommende linieåbninger er ganske i sorts favør. Se3 og afbytning på f6 ville have givet hvid herredømmet over især feltet d5.} bxa4 14. Bxa4 d5 15. Qc2 dxe4 16. dxe4 Nd7 17. Bg3 {Her måtte hvid stræbe efter rokaden.} ({Og dertil var} 17. Bxe7 Qxe7 18. Ng3 Nc5 19. O-O {[#] en farbar vej. Hvids vanskeligehder med den sortfeltede løber skyldes måske det mærkelige forhold, at trækket Lg5 forbavsende ofte er dårligt for hvid i spansk parti. Et blik på stillingen lønner sig. Den sorte bonde på e5 er under en slags beskydning. Den kan dækkes med Lb6, hvorefter hvid får tid til at komme til rokade. Steinitz' plan går nu ud på at forhindre dette.}) 17... Nc5 18. Rd1 {Vi ser straks, at} ({f.eks.} 18. Nxe5 {strander på} Nxe5 19. Bxe5 Bxe4) 18... Qe8 19. Ne3 Ba6 {Kan hvid nu ikke slå på e5? Det er muligvis det bedste, han har.} 20. Nd5 ({Der kunne følge:} 20. Nxe5 Nxa4 21. Qxa4 Nxe5 22. Qxe8 Rfxe8 23. Bxe5 Bd8 24. Bd4 Rxe4 25. Kd2 {[#] og sort står nok en anelse bedre med sit løberpar osv., men hvid er langtfra død. Når Blackburen ikke vælger denne udvej, er grunden måske den, at han har regnet et svindelnummer ud, som han håber Steinitz vil falde for. Der er ingen grund til at tro, at Steinitz tog de psykologiske momenter i betragtning, når han spillede, således som senere Lasker gjorde det. Her får han noget forærende. }) 20... Bd6 {Og dermed ahr sort slukket alle hvids sidste forhåbinger på e5. } 21. Nh4 ({Forsøger hvid med} 21. Bxc6 Qxc6 22. Nxe5 Bxe5 23. Bxe5 Rfe8 24. Bg3 Rxe4+ 25. Ne3 f5 {er der ikke mere for hvid. Selv Blackburne indlod sig ikke på en sådan idiotvariant.}) 21... Rb8 22. Nf6 {Kulminationen af naivt skak. Trækket har kun berettigelse, hvis sort er tvunget til at slå. Så følger Dc1 og Sf5. Lignende ting har man set gennemført, men under ganske andre præmisser.} Qe6 23. Bxc6 Qxf6 {Hvid er kun kommet til at stå endnu dårligere. Nu kurer Steinitz ham ud af brættet.} 24. f3 Rb6 25. Bd5 Rfb8 26. b3 {Fortvivlelse. Alt håb er ude.} Nxb3 27. Nf5 Nc5 28. c4 Rb2 29. Nxd6 cxd6 $1 {Der var overhovedet ingen risiko ved at slå dronningen. Men Steinitz kan have været i tidsnød. Man var nu kommet i gang med at spille med ure i turneringerne.} 30. Qc3 R8b3 31. Qxa5 Re3+ 32. Kf1 Rxf3+ 33. Kg1 Rxg3 0-1

Det var efter denne strålende turneringssejr, at Steinitz fik tilbudt redaktionen af skakspalten i det engelske sportsblad "The Field". Han sikredes derved faste indtægter og gode økonomiske kår, noget han aldrig før i hans liv havde kendt til. Det var ikke længere nødvendigt for ham at tjene sig lidt håndører ved at spille mod inferiøre modstandere rundt om på kafeer og lignende. Befiret for den evige jagt efter maden i morgen og huslejen til den første kunne han nu kaste sig over det, der var hans egentlige store felt i skak. Han skrev artikler, kommenterede partier, udkastede teorier, polemiserede, kristiserede og udfoldede i det hele taget en skribentvirksomhed, der danner grundlaget for det skakspil, vi kender i dag. Stillingen på "The Field" var den mest eftertragtede i skakverdenen.