• alt="" data-bgposition="center center" data-bgfit="cover" data-bgrepeat="no-repeat" class="rev-slidebg">
    VELKOMMEN TIL
    OLANDSKAK
    Historien fortalt om de gamle mestre!
    Se mere
  • alt="" data-bgposition="center center" data-bgfit="cover" data-bgrepeat="no-repeat" class="rev-slidebg">
    Lær åbningsteori, midtspil og slutspil i
    SKAKSPILLET!!!
    Gennemspil det hele online!
  • alt="" data-bgposition="center center" data-bgfit="cover" data-bgrepeat="no-repeat" class="rev-slidebg">
    Gamle turneringer og matcher med de
    GAMLE MESTRE!!!
    Dem der var med til at skabe skakspillet!

Slutspillet i Skak

Tårnslutspillet


Det kan med andre ord være meget godt at ordne stoffet efter visse teorier; men til syvende og sidst dikteres inddelingen af praksis. Det gælder derfor, ud af kendetegnenes mangfoldighed, at vælge netop de, der har størst praktisk betydning.

  • Tårn og bonde mod tårn: I disse slutspil er gangen den, at den stærkeste part forsøger at føre sin bonde...
  • Tårn og 2 bønder mod tårn: Tårn og to bønder vinder som hovedregel mod tårn. Man kan skelne mellem...
  • Tårn og bønder på begge sider: Dette afsnit er uden tvivl et af de interessanteste indenfor slutspillet, ja...
  • Tårn mod bønder: Det forekommer ofte i praksis, at en af parterne ofrer sin sidste brik mod modstanderens...

Slutspillet i skak - tårnslutspil

I almindelighed anses tårnslutspillet for den vigtigste del af slutspillet. Dette synspunkt er i mange henseender rigtigt. Op mod halvdelen af alle slutspil er tårnslutspil. Det kan derfor fastslås, at et indgående kendskab til denne form for slutspil er en absolut nødvendighed for enhver, der vil gøre sig håb om at klare sig overfor gode spillere.

Man ser derfor også, at de store mestre alle behersker tårnslutspillet til fuldkommenhed. Nogle har specielstuderet det. Rubinstein, Flohr og Capablanca anses for eksperter på dette område, og det er rent ud utroligt, hvad Aljechin undertiden tillader sig i forvisning om, at går det galt i midtspillet, kan der altid reddes remis i tårnslutspillet. Man siger, at Capablanca i sin ungdom studerede tusind tårnslutspil.

Disse slutspil indeholder på en måde mange flere muligheder end f.eks. slutspil med lette officerer, som indeholder et forfladigelsesmoment. Det er nemlig muligt i mange stillinger at ofre en officer mod den sidste eller de sidste af modstanderens bønder, for derefter at opnå remis, da man som bekendt ikke kan sætte mat med en enkelt let officer, eller med to springere eller med to lette officerer mod én. I tårnslutspillet udelukkes denne remismulighed.

Der skal så uhyre lidt til for at tabe et tårnslutspil eller til at holde det remis. De mindste nuancer spiller her en afgørende rolle. I praksis er det meget vanskeligt i en givet stilling straks at se disse små detailjer, hvorfor man også ser mestrene anvende særlig omhu og megen hovedbrud i tårnslutspillet. Det gælder her i lighed med, hvad der gælder i bondeslutspillet, at man ved reduktion kan komme frem til stillinger af ganske enkelt udseende. Disse stillinger må man kende grundigt.

Inddelingen af Tårnslutspillet

Nedenstående viser hvordan vi har valgt, at opdele afsnittene omkring Tårnslutspillet i skak.

Tårn og bonde mod tårn

I disse slutspil er gangen den, at den stærkeste part forsøger at føre sin bonde til forvandlingsfeltet, understøttet af konge og tårn. Den svagere parts bestræbelser går naturligvis ud på at forhindre dette. Der udspiller sig derfor en kamp om forvandlingsfeltet. Vi vil i det følgende lade hvid være den angribende part og sort forsvareren.

Altså: Hvis hvid opnår herredømmet over forvandlingsfeltet, vinder han i regelen. Sort holder i regelen remis, dersom han behersker forvandlingsfeltet.

Udfaldet er i høj grad afhængigt af bøndernes stilling. Det spiller dels en rolle hvilken bonde hvid besider, og det spiller en rolle, hvor langt den er kommet frem. Om randbønderne gælder særlige regler. Det kan undertiden være afgørende om bonden er en centrumbonde og ikke en løber- eller springerbonde. Som regel er det en fordel, at bonden er kommet nær til forvandlingsfeltet, men det kan forekomme, at den for tidlige fremrykning af bonden fører til remis.

Forsvarerens tårn virker bedst på så lang afstand af modstanderens konge og bonde som muligt. I regelen er angreb på bonden af størst virkning på de lodrette linier. Er bonden kommet langt frem, angriber man bedst bagfra. Er bonden langt tilbage, må angrebet nødvendigvis komme forfra.

Vi vil begynde med at undersøge randbondetilfældene.

Eksempler med Tårn og bonde mod tårn - randbondetilfældene


Vi vil begynde med at undersøge randbondetilfældene:

Aljechin-Euwe. Stillingen er fra 16. matchparti Aljechin-Euwe. De lærdes meninger om denne stilling er meget forskellige. Kmoch hævder, at efter Th2 er stillingen vundet for sort. Aljechin skriver, at hvid kan holde remis med Ta8.

Et slutspilstudie af Chéron: Sort holder remis.

Et slutspilstudie af Vancura: Sort trækker og holder remis.

Et slutspilstudie af Vancura: Hvid trækker og vinder.

[Event "World-ch15 Euwe-Alekhine +9-8=13"] [Site "Netherlands"] [Date "1935.11.07"] [Round "16"] [White "Euwe, Max"] [Black "Alekhine, Alexander"] [Result "0-1"] [ECO "D12"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "1R6/8/8/8/p7/2k2K2/r7/8 w - - 0 57"] [PlyCount "18"] [EventDate "1935.10.03"] [EventType "match"] [EventRounds "30"] [EventCountry "NED"] [SourceTitle "MainBase"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "2"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] {Nedenstående varianter giver et godt billede af de muligheder, der ligger i en stilling som denne, hvor forsvarerens konge ikke er nået at komme tilstrækkelig nær, og hvor bonden mangler tre felter i at nå forvandlingsfeltet. Et bevis for vanskelighederne i tårnslutspillet. To verdensmestre finder ikke de rigtige fortsættelser i en så simpel stilling. [#] De lærdes meninger, om denne stilling er meget forskellige. Kmoch hævder, at efter Th2 er stillingen vundet for sort. Aljechin skriver, at hvid kan holde remis med Ta8. På Kb3 følger Kd3 og den hvide konge får før eller senere c3 eller c2 med uundgåelig remis.} 57. Ke3 Rh2 ({Den russiske analytiker og opgavekomponist Gregoriev har påvist, at stillingen er vundet for sort, men på en anden måde end partifortsættelsen. Analysen går således:} 57... a3 58. Rc8+ Kb2 {og sort vinder i alle varianter. Gregoriev angiver følgende:} 59. Rb8+ (59. Kd3 Kb1 60. Ra8 Rh2 61. Rb8+ Rb2 62. Rh8 Rc2 63. Rb8+ Kc1 {og vinder.}) (59. Kd4 Kb1 60. Ra8 Rd2+ 61. Ke3 Rh2 62. Kd4 a2 63. Rb8+ Rb2 64. Rf8 a1=Q 65. Rf1+ Ka2 66. Rxa1+ Kxa1 {og vinder.}) (59. Kd2 Kb1+ 60. Kd1 Rh2 61. Rb8+ Rb2 62. Rc8 Rb7 63. Rc1+ Kb2 64. Rc2+ Kb3 65. Kc1 a2 66. Rb2+ Ka3 67. Rxb7 a1=Q+ 68. Kc2 Qe1 69. Ra7+ Kb4 70. Rb7+ Kc4 71. Rc7+ Kb5 72. Rb7+ Kc6 73. Rb3 Kc5 74. Rc3+ Kb4 75. Rd3 {osv}) (59. Rh8 Ra1 60. Kd2 a2 61. Rb8+ Ka3 62. Ra8+ Kb3 63. Rb8+ Kc4 64. Rc8+ Kd5 65. Rd8+ Kc6 66. Rc8+ Kb7 67. Rc5 Rb1 68. Ra5 a1=Q 69. Rxa1 Rxa1 {og vinder.}) (59. Ra8 Ra1 60. Kd3 Rd1+ 61. Ke2 Rd4 62. Rb8+ Kc3 63. Ra8 Kb3 64. Ke3 Ra4 65. Rb8+ Rb4 66. Rd8 a2 67. Rd1 Kb2 68. Rd2+ Ka3 69. Rd1 Rb1 70. Rd6 Kb3 71. Rd3+ Kb4 72. Rd4+ Kc5 73. Ra4 a1=Q 74. Rxa1 Rxa1 {og vinder.}) 59... Kc1 60. Ra8 Rh2 61. Kd3 a2 62. Kc3 Rc2+ 63. Kb3 Kb1 64. Ra7 Rc8 65. Rxa2 Rb8+ 66. Kc4 Kxa2 {og vinder.}) 58. Rc8+ Kb2 59. Rb8+ Kc1 60. Rc8+ Kb1 61. Rb8+ Rb2 62. Ra8 Rb3+ 63. Kd4 a3 64. Kc4 Kb2 65. Rh8 Rc3+ 0-1 [Event "Et slutspilstudie af Chéron"] [Site "?"] [Date "2018.02.16"] [Round "?"] [White "Chéron, A."] [Black "Sort holder remis"] [Result "*"] [Annotator "Enevoldesn, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/8/r5k1/8/P7/K4R2/8 w - - 0 1"] [PlyCount "14"] [SourceDate "2018.02.16"] [SourceVersionDate "2018.02.16"] {[#] {Et slutspilstudie af A. Chéron. Sort holder remis.} 1. Kb3 Rf5 2. Re2 { Bytter hvid tårnene, når den sorte konge til c8 med remis.} Kf6 3. Kb4 { Fremstød med bonden fører til intet.} Rf4+ 4. Kc5 ({Efter} 4. Kb5 Rf5+ 5. Kb6 Rf4 6. Ra2 Ke7 7. a4 Kd8 8. a5 Kc8 {holder sort remis.}) 4... Ra4 5. Re3 Ra8 { og nu kommer bonden ikke videre.} 6. Kc6 Kf7 7. Kb7 Ra4 {osv. osv. Vi kan dele problemerne i to hovedgrupper: 1. Hvid behersker forvandlingsfeltet og 2. Sort behersker forvandlingsfeltet. Ved behandlingen af randbondetilfældende gik vi ud fra, at når sort beherskede a8 eller h8 med kongen, kunne han holde remis, og undersøgte derefter udfaldet, når hvid beherskede forvandlingsfeltet med henholdsvis kongen og tårnet. Det vil være naturligt i det følgende at vise indenfor de to hovedgrupper de typiske remisstillinger og de typiske gevinststillinger. Det er disse stillinger, begge parter må have for øje og stræbe hen imod.} * [Event "Et slutspilstudie af Vancura"] [Site "?"] [Date "2018.02.16"] [Round "?"] [White "Vancura"] [Black "Sort trækker og holder remis"] [Result "*"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "7k/R7/P7/8/8/8/5K2/r7 b - - 0 1"] [PlyCount "11"] [SourceDate "2018.02.16"] [SourceVersionDate "2018.02.16"] {Slutspilstudie af Vancura. Hvid trækker og vinder. Sort i trækket holder remis. [#] Fra det foregående ved vi, at det gælder for sort om at få sit tårn ind på 6. række, således at det hvide tårn bindes til a-linien og således, at den hvide konge ikke får et skjulested ligeledes på a-linien. Sort spiller} 1... Ra5 2. Ke3 Re5+ 3. Kd4 Re6 4. Kc5 Rg6 5. Ra8+ Kh7 ({Ikke} 5... Kg7 {for} 6. Kb5 Rg5+ 7. Kb6 Rg6+ 8. Kb7 {og vinder.}) 6. Kb5 Rg5+ { osv. med remis} * [Event "Et slutspilstudie af Vancura"] [Site "?"] [Date "2018.02.16"] [Round "?"] [White "Vancura"] [Black "Hvid trækker og vinder"] [Result "*"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "7k/R7/P7/8/8/8/5K2/r7 w - - 0 1"] [PlyCount "13"] [SourceDate "2018.02.16"] [SourceVersionDate "2018.02.16"] {[#]} 1. Ke2 $1 Kg8 ({Kan sort holde spillet med} 1... Ra5 $2 2. Kd3 Rd5+ 3. Kc4 Rd6 4. Kb5 {og vinder, da} Rg6 {besvares med} 5. Rc7 {osv. Her ser man tydeligt forskellen på, hvem der trækker. Med hvid i trækket når kongen til b5, med sort i trækket når kongen til c5 i det øjeblik, sort spiller Tg6. I sidste fald kan tårnet på a7 ikke gå bort fra bonden.}) 2. Kd3 Kf8 3. Ra8+ {Sort truede med Ke8, hvorefter han er kommet nær nok med kongen til at holde remis.} Kg7 4. Kc4 Rf1 5. Re8 $1 Ra1 6. Kb5 Kf7 7. Re4 {og vinder efter Ta4. Vi kan altså fastslå, at når den sorte konge ikke kan nå over til bonden, og denne står på 6. række, vinder hvid, hvis sort ikke fremtvinger den stilling, der giver evig skak på de vandrette rækker. De viste varianter er langt fra udtømmende og giver plads for videre arbejde for læserens side.} *

Tårn og to bønder mod tårn

Tårn og to bønder vinder som hovedregel mod tårn. Man kan skelne mellem om bønderne er forbundne eller adskilte. Forbundne bønder vinder praktisk talt altid. Bønderne føres frem understøttet af kongen, der kan dække sig for skakker bag snart den ene og snart den anden af dem. I ganske specielle tilfælde kan der fremkomme remisstillinger.

Adskilte bønder vinder ligeledes næsten altid omend med større besvær end forbundne bønder. Der er kun én bondekonstallation, der med nogenlunde sikkerhed kan føres til remis af forsvareren: Tårn, randbonde og nærmeste løberbonde mod tårn.

Der gives for næsten alle disse slutspil stillinger, der er remis. Selv med forbundne bønder kan angriberen undertiden ikke vinde. Men disse stillinger er undtagelser. Der svæver over hovedet på den svagere part den mulighed, at angriberen ofrer den ene bonde for at fremtvinge en stilling, hvor han kan føre den anden bonde til forvandlingsfeltet.

En påvisning af, hvordan man vinder med forbundne bønder, vil ikke blive givet. Det må anses for at være elementært. Derimod vil vi vise en stilling, hvor sort holder remis mod de forbundne bønder.

Eksempler med Tårn og to bønder mod tårn


I nedenstående viser vi tre partieksempler med tårn og to bønder mod tårn:

Bondarevsky-Kan, 1939: Situationen er her den, at den sorte konge er drevet tilbage til 8. række, hvorved der åbnes muligheder for hvid for at arbejde med visse mattrusler på denne række.

Schlechter-Tarrasch, 1911: Med udgang i et matchparti Schlechter- Tarrasch 1911 kommer Rabinowitsch i sin bog om slutspillet til omstående stilling, som han angiver at hvid vinder.

Bondarevsky-Keres, 1939: Sort kan ikke hindre, at hvid spiller sin konge til f6. Nu fremfører Kerers i sine kommentarer i "Chess", at i det øjeblik kongen er kommet til f6 må sort angribe f-bonden med tårnet.

[Event "?"] [Site "?"] [Date "2018.02.11"] [Round "?"] [White "Bondarevsky, Igor Tsakharovich"] [Black "Kan, Ilia Abramovich"] [Result "1-0"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "6k1/1R6/2r5/5PKP/8/8/8/8 w - - 0 1"] [PlyCount "23"] [SourceDate "2018.02.11"] [SourceVersionDate "2018.02.11"] {Situationen er her den, at den sorte konge er drevet tilbage til 8. række, hvorved der åbnes mulighed for hvid for at arbejde med visse mattrusler på denne række. Stillingen er vundet for hvid således.[#]} 1. h6 Rc1 2. f6 Rg1+ 3. Kf5 Rf1+ 4. Ke6 Re1+ 5. Kd6 Rd1+ ({Forsøg på at angribe bønder taber. På } 5... Rf1 {vinder} 6. Rb8+ Kh7 7. Ke7 Re1+ 8. Kf8 Kxh6 9. f7 Kh7 10. Rb5 Rf1 11. Re5 Kg6 12. Re6+ Kh7 13. Ke8 Kg7 14. Re7 Kg6 15. f8=Q Rxf8+ 16. Kxf8) ({ Ligeledes} 5... Rh1 {taber efter} 6. h7+ Kh8 7. Rb8+ Kxh7 8. f7 Rd1+ 9. Ke5 Re1+ 10. Kd4 Rd1+ 11. Ke3 Re1+ 12. Kf2 Re6 13. f8=Q Rf6+ 14. Ke3 Rxf8 15. Rxf8) 6. Ke7 Re1+ 7. Kd8 Rf1 {Flere skakker fører til intet.} ({På} 7... Rd1+ { bliver sort mat efter} 8. Ke8 Re1+ 9. Re7 Rf1 10. f7+ Kh8 11. Re6 Kh7 12. f8=Q Rg1 13. Qf7+ Kh8 14. Qf6+ Kh7 15. Re7+ Rg7 16. Qxg7#) 8. h7+ Kh8 9. Ke7 Re1+ 10. Kf7 ({Hvid må ikke spille} 10. Kf8 {da sort med} Re8+ 11. Kf7 Rf8+ 12. Kg6 Rxf6+ {holder remis.}) 10... Ra1 11. Rb8+ Kxh7 12. Kf8 1-0 [Event "Match"] [Site "?"] [Date "2018.02.11"] [Round "?"] [White "Schlechter, Carl"] [Black "Tarrasch, Siegbert"] [Result "1/2-1/2"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "8/5k2/1R6/8/5PKP/8/8/r7 b - - 0 1"] [PlyCount "16"] [SourceDate "2018.02.11"] [SourceVersionDate "2018.02.11"] {Med udgang i et matchparti Schlechter-Tarrasch 1911 kommer Rabinowitsch i sin bog om slutspillet til omstående stilling, som han angiver at hvid vinder.[#] {Således} 1... Rg1+ 2. Kf5 Rh1 $2 {Denne variant er urigtig. Sort har et stærkere forsvar til rådighed.} ({Meizelitz angiver følgende:} 2... Kg7 $1 { Nu kan hvid ikke drive den sorte konge ned på 8. række.} 3. Rb7+ Kh6 { og hvid kan ikke komme videre. På} 4. Kf6 {kommer} Rg6+ {og kongen må tilbage. Når det hvide tårn forlader 7. række, går sorts konge tilbage til g7. Stillingen kan ikke vindes.} 5. Ke5 Rg1 6. f5 Rh1 $1 ({Ikke} 6... Re1+ $2 { da hvid efter} 7. Kf6 Rf1 8. Ke6 Re1+ 9. Kf7 Re4 10. Rb8 Kh7 11. f6 {vinder.}) 7. Rb6+ Kg7 8. Rb7+ Kh6 9. Rb6+ Kg7 {og sort holder remis.}) 3. Rb7+ {og vinder da den sorte konge kommer på 8. række} Kg8 4. h5 Rh4 ({Sort kan ikke spille} 4... Rxh5+ $4 {da hvid fortsætter med} 5. Kg6 $1 {hvorefter sort bliver sat mat i få træk.} Kf8 6. Kxh5 Ke8 7. f5 Kf8 8. Kg6 Ke8 9. f6 Kd8 10. f7 Kc8 11. Re7 Kb8 12. f8=Q#) 5. Kg5 Rh3 6. f5 Rh1 7. Rb8+ Kh7 8. Rd8 Rg1+ 9. Kf6 (9. Kf4 $2 Kg7 $1 ({Ikke} 9... Rf1+ $2 {da hvid efter} 10. Kg5 $1 {vinder.} Rh1 11. Rd5 Rg1+ 12. Kf6 Kg8 13. Ke6 Re1+ 14. Re5 ({Her duer} 14. Kd6 $2 { ikke, da sort efter} Kg7 15. h6+ Kxh6 16. Re5 Rf1 17. Ke7 Kg7 18. Ke6 {holder remis.})) 10. Rc8 Rf1+ 11. Kg4 Rg1+ 12. Kf4 Rf1+ 13. Ke5 Re1+ 14. Kf4 Rf1+) 1/2-1/2 [Event "Match"] [Site "?"] [Date "2018.02.11"] [Round "?"] [White "Bondarevsky, Igor Tsakharovich"] [Black "Keres, Paul"] [Result "1/2-1/2"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "8/7k/4R2P/5P2/5K2/8/r7/8 b - - 0 1"] [PlyCount "12"] [SourceDate "2018.02.11"] [SourceVersionDate "2018.02.11"] {Sort kan ikke hindre, at hvid spiller sin konge til f6.[#] {Nu fremfører Keres i sine kommentarer i "Chess", at i det øjeblik kongen er kommet f6 må sort angribe f-bonden med tårnet. Angribes der fra f-linien taber sort. Angribes der fra 5. række holdes stillingen. Meizelitz viser, at også angrebet på bonden fra f-linien holder remis. Efter} 1... Ra1 2. Kg5 Rg1+ 3. Kf6 Rf1 ({Hvid truede med at vinde med Kf7. Efter} 3... Kxh6 {kan} 4. Kf7+ { ikke vinde på grund af} ({Derimod vinder} 4. Ke7+ Kh7 5. f6 {og bonden går ned. Tf1 er altså nødvendig for at binde den hvide konge.} Rf1 6. Re3 Kg6 7. Rg3+ Kh7 8. f7 Re1+ 9. Kf8 Rf1 10. Re3 Kg6 11. Re6+ Kh7 12. Ke8 Kg7 13. Re7 Kg6 14. f8=Q Rxf8+ 15. Kxf8) 4... Kh7 5. f6 Rg7+ 6. Kf8 Rg8+ 7. Ke7 Ra8 8. Rd6 Kg6 9. Rd7 Rc8 10. Ra7 Rb8) {Keres tabsvariant ser således ud:} 4. Rd6 Rf2 ({ Russerens forbedring kommer med sorts 4. træk. Tf2 er ikke bedst men} 4... Ra1 {Nu kan hvid ikke spille Kf7 for skak på a7, og det hvide tårn kan ikke gå imellem. Vil han videre med sin bonde må han gøre plads og spille} 5. Ke7 { hvorpå} Ra7+ 6. Rd7 Ra8 {og hvad nu? På} 7. f6 ({Det samme er tilfældet efter} 7. Rd8 Ra7+ 8. Kf6 Ra1) 7... Kxh6 8. Kf7 Kh7 {er remissen sikker}) 5. Ke6 Kxh6 6. Ke7+ Kh7 7. f6 {og vinder.} 1/2-1/2

Tårn og bønder på begge sider

Dette afsnit er uden tvivl et af de interessanteste indenfor slutspillet, ja indenfor skakspillet overhovedet. De ganske enkle stillinger vi hidtil har behandlet frembød så mange vanskeligheder, at man let kan forestille sig, at når der kommer bønder på begge sider, vil mulighederne vokse enormt. Vi har tidligere omtalt, at en række af de kendteste mestre kan tilskrive deres færdigheder i behandlingen af denne art spil en stor del af deres succes.

Vi var i det foregående i stand til at opstille nogle specielle regler om gevinst- og remisstillinger i forskellige situationer. Det må anses for opportunt, om man kan finde frem til regler af mere almindelig karakter. Dr. Euwe har i "Het Eindspel" givet følgende vejlende anvisninger:

1) Tårnslutspil kræver i almindelighed en aggresiv behandling. Det gælder for begge parter.

2) De materielle forhold er mindre vigtige end de positionelle. Det er bedre at give en bonde end at indtage en passiv stilling med konge og tårn. En god tårnstilling betyder i mangfoldige tilfælde fuldgod erstatning for tabet af én eller måske flere bønder.

3) Tårnet står godt, når det angriber så mange fjendtlige bønder som muligt, helst bønder, der ikke er dækket af andre bønder. Man må mærke sig, at bønderne er mest sårbare over for angreb fra siden eller allerbedst bagfra.

4) Af punkt 3) fremgår den store betydning af 7. række, det vil sige den række, de endnu ikke flyttede fjendtlige bønder står på. Betydningen af 7. række svinder dog når ikke mindst én af følgende to betingelser er til stede: a) Bønder angribes af tårnet; b) Den fjendtlige konge afskæres fra det øvrige bræt.

5) Tårnet hører til bagved fribønderne. Dette er den bedste opstilling til støtte for egne bønder og til angreb på fjentlige. Undtagelse fra denne regel kan forekomme med bønder, der står meget langt tilbage.

6) Punkterne 3) og 4) forudsætter betydningen af den åbne linie. Tårnet, der vil angribe de fjentlige bønder bagfra eller fra siden må først trænge ind i modstanderens stilling via en åben linie.

7) Kongen er bedre egnet til at understøtte en egen fribonde eller til at opholde en fjentlig end tårnet.

8) For stillinger, hvor begge parter råder over én eller flere fribønder, er det vanskeligt at give regler. Hurtighed er hovedsagen og knivskarp beregning en uomgængelig fornødenhed.

9) To forbundne fribønder betyder en alvorlig fordel, især når de er langt fremrykket.

10) Når man har spærret den fjentlige konge inde på 8. række med tårnet på 7. række, er fremstød af en fribonde understøttet af kongen særlig virksom, da man kan operere med allehånde mattrusler.

11) I almindelighed skaffer en fremrykket fribonde mange chancer for forskellige kombinationer omkring forvandlingen og forvandlingsfeltet.

12) Forbundne bønder er afgjort stærkere end isolerede. Disse sidste må dækkes af kongen eller af tårnet, hvilket besværliggør manøvreringsfriheden.

13) Med tre bønder mod to på samme side af brættet f.eks. med bønder på f2, g2 og h2 mod bønder på g7 og h7 er gevinst ved ordentligt forsvar udelukket. Opgaven for den svagere part er her ikke særlig vanskelig. Fronten er kun 3 linier bred og kan let overskues af forsvarerens konge.

14) Med fire bønder mod tre på samme side f.eks. bønderne e3, f2, g2 og h2 mod bønderne f7, g7 og h7 er gevinst ikke sandsynlig. De små gevinstmuligheder er af praktisk art og beror på fejl fra modstanderens side. Den forsvarende konge har her en front på fire felter at varetage, hvilket er noget sværere end tilfældet under punkt 13).

15) Med fem bønder på samme side mod fire f.eks. bønderne d4, e3, f2, g2 og h2 mod bønderne e6, f7, g7 og h7 er gevinst som regel mulig. Den fjentlige konge er ikke i stand til at operere med tilstrækkelig effektivitet over front på fem felter.

16) Tårnafbytning kan ofte føre til et vundet eller tabt bondeslutspil. I tvivlstilfælde bør afbytning undgås.

17) Når alle tårnene er på brættet, spiller kongerne en mere beskeden rolle. Det bliver sværere at bringe en merbonde til hæder på de sædvanlige måder. Overfor står muligheden for matangreb i første række ved fordobling af tårnene på 7. række. Betydningen af denne række er væsentlig større end når der kun er ét tårn på begge sider.

Inddelingen af stoffet vil vi ikke foretage rent skematisk efter det forhåndværende materiale men efter de karakteristiske momenter, som indeholdes i stillingerne. Som eksempler på disse kan nævnes: En bonde mere på den ene fløj, en bonde mere på samme fløj, isolerede bønder, dobbeltbønder, tempospil, 7. og 8. række og spil med fire tårne. Vi vil i det følgende holde os til praksis, og fastholde en række stillinger fra mesterpartier, som skal belyse de problemer vi arbejder med.

Eksempler med Tårn og bønder på begge sider


En udtømmende gennemgang af nedenstående temaer er naturligvis ikke mulig og er heller ikke tænkt at skulle gives her, men nogle enkelte typiske stillinger vil have interesse.

En bonde mere på den ene fløj: Her forudsættes naturligvis, at der er bønder på begge fløje. Den part der har bonden i overvægt, har gode udsigter til at skaffe sig en fribonde, hvilket han muligvis også har i forvejen. Forsvarens opgave er da ingenlunde let. For det første skal fribonden standes. Dernæst skal den uskadeliggøres ved erobring. Denne aktion kræver deltagelse af både konge og tårn. Resultat: Den anden fløj blottes, og er åben for angreb.

Isolerede bønder: Svaghederne ved isolerede bønder har ofte til følge, at selv om man har en bonde mere, kan dette ikke række til gevinst på grund af de isolerede bønder.

Tempospillet: Dette slutspil viser på udmærket måde tidens betydning. Hvid har ikke tid til at dække sig eller til at tage h-bonden. Han må så hurtigt som muligt frem med sin a-bonde, der indeholder hans eneste modchance. Hele spørgsmålet om tempoet er nøje forbundet begreberne aktivitet og passivitet. Det hurtige spil giver initiativ, mendens det langsomme spil fordømmer til passivitet.

7. og 8. række: Allerede i midtspillet blev betydningen af en tårnstilling på 7. række fremdraget. Betydningen er ikke mindre i slutspillet. Over 7. række trænger man ind på 8. række. På 7. række kan man angribe flere af fjendens bønder eller afskære hans konge fra den øvrige del af brættet.

Fribønder på begge sider: Når begge parter har skaffet sig fribønder, må der den skarpeste beregning til. Spillet er ganske overordentlig vanskeligt, og der er lejlighed til at finde på de fikseste redninger og markante gevinster. En udtømmende gennemgang er naturligvis ikke mulig og er heller ikke tænkt at skulle gives her, men nogle enkelte typiske stillinger vil have interesse.

[Event "Nordic-chMatch Stahlberg-Andersen+2-2=2"] [Site "Copenhagen"] [Date "1934.10.??"] [Round "3"] [White "Stahlberg, Gideon"] [Black "Andersen, Erik Sr"] [Result "0-1"] [ECO "E34"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "6k1/5pp1/8/7p/p7/r2pPKPP/5P2/2R5 b - - 0 37"] [PlyCount "29"] [EventDate "1934.10.06"] [EventType "match"] [EventRounds "6"] [EventCountry "DEN"] [SourceTitle "EXT 2000"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.11.16"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1999.11.16"] [SourceQuality "1"] {[#]} 37... Rb3 38. Rc8+ Kh7 39. e4 {Hvids oprindelig plan gik ud på at placere sit tårn bagved den sorte a-bonde. Det viser sig imidlertid, at dette forehavende ikke kan gennemføres.} ({På} 39. Ra8 {vinder sort med} Rb1 { og nu kan a-bonden ikke tages for d2.} 40. Rxa4 d2 41. Rd4 d1=Q+ 42. Rxd1 Rxd1) 39... Rb7 40. Ke3 Ra7 41. Kxd3 a3 42. Rc1 a2 43. Ra1 {En ynkelig plads for et tårn. Nu vinder sort selvfølgelig.} Kg6 44. Kd4 (44. Kc3 h4 45. Kb3 hxg3 46. fxg3 Kf6 47. Kc3 (47. Rxa2 Rxa2 48. Kxa2 Ke5 49. Kb3 Kxe4 50. g4 Kf4 51. Kc4 Kg3 52. g5 Kxh3 53. Kd4 Kg4 54. g6 fxg6) 47... Ke5 48. Kd3 Ra3+ 49. Ke2 Rxg3 50. h4 Rh3 51. h5 Kxe4) 44... Kf6 45. f4 g6 46. g4 hxg4 47. hxg4 Ke7 48. g5 Kd6 49. Kc4 Ra4+ {Nu antager det sorte spil meget faste former. Den hvide konge kan ikke klare både tårn og konge og må tillade, at sort trænger ham væk og trænger ind i stillingen. Feltet d4 er her det attråede felt for den sorte konge.} 50. Kd3 Kc5 51. Kc3 Ra6 {og hvid opgav. På Kd3 vinder Ta3+. Her var temaet: Tårn bagved bonden.} 0-1 [Event "New York Rice Chess Club"] [Site "New York,NY"] [Date "1913.07.27"] [Round "4"] [White "Duras, Oldrich"] [Black "Capablanca, Jose Raul"] [Result "0-1"] [ECO "D27"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "5k2/5pp1/R3p2p/8/1r6/7P/5PP1/6K1 w - - 0 38"] [PlyCount "76"] [EventDate "1913.07.02"] [EventType "tourn"] [EventRounds "13"] [EventCountry "USA"] [SourceTitle "EXT 2017"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2016.10.25"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "2016.10.25"] [SourceQuality "1"] {[#]Euwe angiver følgende almindelige sandheder om denne slags stillinger: Den materielle fordel i sig selv er ikke nok at vinde, men i forbindelse med de angrebsmuligheder der fremkommer mod den hvide stilling, kan merbonden blive afgørende. Det er naturligvis den hvide bondestilling, der skal angribes, idet man udnytter de svagheder, denne stilling har. Også officerstillingen kan spille en rolle, men herom er det ikke muligt at give nærmere regler. Det er derfor naturligt, at man søger at udfinde svaghederne i bondestillingen, så man kan se hvor sort skal sætte ind, og hvad hvid skal gøre derimod. Det er klart, at svaghederne ved bondestillingen ikke kan være det samme som dem, der forekommer i midtspillet, hvor svaghederne ved en kongestilling vist sig på den måde at modstanderen fik kongeangreb. Noget sådant er her ikke tænkeligt med det reducerede mateiale. Der kan nu opstilles følgende: 1) Når den sorte e-bonde byttes med den hvide f-bonde er spillet remis. 2) Afbytningen af den hvide h-bonde mod en hvilken som helst sort bonde vil lette arbejdet for hvid betydeligt. 3) Afbytningen af den hvide g-bonde kan have forskellige følger. Det afhænger af, hvilken bonde sort bytter. Byttes f- eller e-bonden lettes hvids stilling. Er det derimod h-bonden forøges sorts fordel, da han får tre forbundne bønder mod to isolerede. 4)Afbytning af den hvide f-bonde mod andre end den sorte e-bonde er til fordel for sort. Byttes f.eks. den sorte h-bonde mod den hvide f-bonde får hvid chancer for at få to forbundne fribønder. 5) Afbytning af to bønder har følgende konsekvenser: a) Når hvid beholder f-bonden: Remis. b) Når hvid beholder g-bonden: Remis. c) Når hvid beholder h-bonden: Fordel for sort, når han beholder enten e- og g-bonden eller e- og h-bonden. Gevinst for sort, når han beholder e- og f-bonden. 6) Afbytning af tre bønder fører til remis. 7) Det forudsættes overalt, at sort ikke har fordel med hensyn til konge- eller tårnstilling. Vi vender nu tilbage til spillet.} 38. Ra7 h5 { I henhold til de almindelige regler foran må sort undgå at afbytte den hvide h-bonde. Det havde derfor været bedre i denne stilling at spille g5 for at forhindre opstillingen af hvide bønder på g3 og h4, hvorved g-bondens fremstød forhindres.} 39. g3 $1 {Nødvendigt da sort ellers spiller h4 hvorefter g-bonden er lammet.} h4 {Sort vil hindre h4.} ({Sort kan ikke spille } 39... g5 {på grund af} 40. Ra5 f6 41. Ra7 {med afspærring af sort konge.}) 40. gxh4 $2 {Fører til forøget fordel for sort jvnf. de foregående regler. Bedre var g4 for at bytte g-bonden mod en af de andre sorte bønder. Sort ville dog få noget tryk, da bonden på h4 generer hvid lidt.} Rxh4 41. Kg2 e5 {For hvid ville det være en lettelse, om man kunne bytte sin h-bonde mod sorts g-bonde. Han må derfor tilstræbe h4 før sort får spillet sin konge til g5.} ({Vil sort forhindre h4 ved at spille} 41... g5 {udligner hvis således:} 42. Ra5 f6 43. Ra7) 42. Kg3 Rd4 43. Ra5 $2 {Hvid burde spille h4. Den russiske mester Rabinowitsch viser, at sort ikke kommer videre, hvis hvid havde spillet h4. En god illustration til den påstand, at sorts chancer er af praktisk art. Duras har sandsynligvis aldrig været ude for de problemer som denne stilling indeholder, mendens Capablanca har gjort tårnslutspillet til genstand for dybtgående undersøgelser og sandsynligvis har været klar over vanskelighederne for hvis.} ({Rabinowitsch giver følgende variant;} 43. h4 f6 44. Rb7 Kg8 45. Ra7 Kh7 46. Rb7 Kg6 47. Re7 Rd3+ 48. Kg2 Rd5 49. Kg3 f5 50. Re8 Rd3+ 51. Kg2 e4 52. Rh8 f4 53. h5+ Kg5 54. Re8 Rd4 55. Re7 Kf6 56. Re8 Kf5 57. Rf8+ {efterfulgt af Tf7 med udligning.}) {Vi vender tilbage til partifortsættelsen:} 43... f6 44. Ra7 Kg8 45. Rb7 Kh7 46. Ra7 Kg6 47. Re7 Rd3+ 48. Kg2 Rd5 49. Kg3 f5 50. Ra7 Rd3+ 51. Kg2 e4 52. Ra4 $2 {Her var for sidste gang lejlighed til at spille h4.} Kg5 $1 {Nu har sort klar fordel, og står til gevinst.} 53. Ra5 g6 54. Rb5 ({Med} 54. Ra6 {kunne hvid forhindre den nu følgende fremrykning af den sorte konge. Men heller ikke dette holder partiet, som følgende variant viser.} f4 55. h4+ Kf5 56. Ra5+ Ke6 57. Ra6+ Rd6 58. Ra5 Rd5 59. Ra6+ Kf5 60. Rb6 Re5 61. Kh3 {der truede} Re6) {Partifortsættelsen} 54... Kf4 55. Ra5 Rd2 56. Ra4 Kg5 57. Kg1 Kf4 58. Kg2 g5 59. Rb4 Ke5 60. Rb5+ Rd5 61. Rb8 f4 62. Rg8 Kd4 63. Kf1 Kd3 64. Ra8 e3 65. Ra3+ Ke4 66. fxe3 f3 $1 67. Kg1 Rd3 68. Ra8 Kxe3 69. Re8+ Kf4 70. Rg8 Rd1+ 71. Kf2 Rd2+ 72. Kf1 Rh2 73. Kg1 Rxh3 74. Rg7 g4 75. Rg8 Kg3 0-1 [Event "St Petersburg Chigorin Memorial"] [Site "St Petersburg"] [Date "1909.03.09"] [Round "17"] [White "Spielmann, Rudolf"] [Black "Rubinstein, Akiba"] [Result "0-1"] [ECO "C90"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "1r3k2/5pp1/3p2p1/8/3P4/P6P/2R2P1K/8 b - - 0 40"] [PlyCount "71"] [EventDate "1909.02.15"] [EventType "tourn"] [EventRounds "19"] [EventCountry "RUS"] [SourceTitle "EXT 2017"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2016.10.25"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "2016.10.25"] [SourceQuality "1"] {Hvid har fire isolerede bønder, der kan udsættes for angreb fra alle leder og kanter. Vil hvid dække bønderne, bliver hans tårn dømt til passivitet, hvilket er det værste, der kan overgå et tårn i slutspillet.[#]} 40... Ra8 41. Rc3 ({Det kom for hvid stærkt på tale at spille aktivt med tårnet. F. eks.} 41. Rb2 Rxa3 42. Rb8+ Ke7 43. Rb7+ Ke6 44. d5+ Kxd5 45. Rxf7 {med ganske gode remischancer.}) 41... Ra4 42. Rd3 Ke7 43. Kg3 ({Spørgsmålet er, om hvid med} 43. d5 {kan hindre den sorte konge i at gribe ind i spillet- På} Kf6 ({ Sort kan dog spille bedre. Efter d5} 43... g5 $1 44. Kg3 Kf6 45. Rf3+ Kg6 46. Rd3 f6 {og kongen trænger ind til e5, uden at hvid kan forhindre det.}) 44. Rf3+ {og kongen må tilbage.}) 43... Ke6 44. Kf3 Kd5 45. Ke2 g5 $1 ({Ikke} 45... Rxd4 $2 {da hvid efter} 46. Ke3 $1 Rxd3+ 47. Kxd3 {har meget store remischancer.}) 46. Rb3 f6 $1 ({Efter} 46... Rxd4 47. Rb5+ Ke6 ({På} 47... Kc6 {fortsætter hvid med} 48. Rxg5 Re4+ 49. Kf3 Rh4 50. Rxg7 Rxh3+ 51. Kf4 d5 52. Rxf7 Rxa3 {og stillingen er lige.}) 48. Rxg5 Re4+ 49. Kf3 Rh4 50. Kg3 Ra4 51. Rxg7 Rxa3+ 52. Kg2 {er stillingen lige.}) ({Eller efter} 46... Kxd4 47. Rb7 Rxa3 48. Rxf7 Rxh3 49. Rxg7 {opnår hvid remis.}) 47. Ke3 Kc4 $1 48. Rd3 ({ Teksttrækket er tvungen} 48. Rb7 {da sort efter} Rxa3+ 49. Ke4 d5+ 50. Kf5 Rxh3 51. Rxg7 Rf3+ {har de bedste udsigter.}) 48... d5 49. Kd2 Ra8 50. Ke2 Ra7 51. Kd2 Re7 $1 52. Rc3+ (52. Kc2 Re2+ 53. Rd2 Rxd2+ 54. Kxd2 Kb3 $1 (54... Kxd4 $2 55. a4 Kc4 56. a5 Kc5 57. Kc3 f5 58. Kd3 g6 59. a6 Kb6 60. Kd4 Kxa6 61. Kxd5 Kb5 62. Ke6 Kc4 63. Kf6 g4 64. hxg4 fxg4) 55. Ke3 Kxa3) 52... Kxd4 53. a4 Ra7 54. Ra3 Ra5 55. Ra1 Kc4 56. Ke3 ({Eller} 56. Rc1+ Kb3 57. Rc7 Rxa4 58. Rxg7 Rf4 59. Ke3 Kc3 {og sort vinder.}) 56... d4+ $1 ({Ikke} 56... Kb4 $2 {for} 57. Kd4 Rxa4 58. Rxa4+ Kxa4 59. Kxd5 {med lige spil.}) 57. Kd2 ({På} 57. Ke4 {følger} Re5+ 58. Kf3 d3 $1 59. a5 d2 60. a6 Re1 {og sort vinder.}) 57... Rf5 58. Ke1 Kb4 59. Ke2 Ka5 $1 60. Ra3 Rf4 61. Ra2 Rh4 $1 {Man ser her tydeligt, hvordan sort angriber hvids isolerede bønder. Ta3 hjælper ikke på grund af Kb4.} 62. Kd3 Rxh3+ 63. Kxd4 Rh4+ 64. Kd3 Rxa4 {Kampen er forbi, sort behøver nu blot at forhindre, at det hvide tårn besætter 7. række. Der fulgte yderligere:} 65. Re2 Rf4 66. Ke3 Kb6 67. Rc2 Kb7 68. Rc1 Ra4 69. Rh1 Kc6 70. Rh7 Ra7 71. Ke4 Kd6 72. Kf5 g6+ 73. Kxg6 Rxh7 74. Kxh7 Ke5 75. Kg6 g4 {og hvid opgav.} 0-1 [Event "Warszawa 1935"] [Site "?"] [Date "2018.02.11"] [Round "?"] [White "Nielsen, Julius"] [Black "Trifunovic, Petar"] [Result "1/2-1/2"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "8/3k4/2p1p2R/8/P2P1P2/5K1p/8/7r b - - 0 1"] [PlyCount "16"] [EventDate "2018.02.11"] [SourceDate "2018.02.11"] [SourceVersionDate "2018.02.11"] {Julius Nielsen siger i sine kommentarer til denne stilling følgende:[#] { Der fulgte} 1... h2 {Det er klart, at hvid taber ved at spille Kg2, og det er også logisk. Man må nemlig være konsekvent. Hvid har for det første den bedst mulige tårnstilling, nemlig tårnet i nakken på den sorte fribonde. For det andet består den eneste virkelige angrebschance, hvid har, i at føre sin fribonde til dronning. Gør man sig det klart, er spillet relativt simpelt, for så er der kun ét træk, der kommer i betragtning.} 2. a5 Rf1+ 3. Kg2 Rxf4 4. a6 ({På} 4. Kxh2 Rxd4 5. a6 Ra4 6. Rh7+ Kd6 7. a7 c5 8. Kg3 c4 9. Kf4 c3+ 10. Ke3 Ra2 11. Rg7 e5 12. Rh7 c2 13. Kd2 Kd5 14. Rc7 Kd4 15. Rxc2 Rxa7 16. Rc8 {er der lige spil.}) ({Også efter} 4. Rxh2 Rxd4 5. Rh7+ Kd6 6. a6 Ra4 7. a7 c5 8. Kf3 Ra3+ 9. Ke4 Ra4+ 10. Kd3 Kc6 11. Re7 Kb6 12. Rxe6+ Kxa7 {er spillet lige.}) 4... Kd6 ({Spiller sort} 4... Rxd4 $2 {fortsætter hvid med} 5. Rh8 Kc7 6. a7 Kb6 ({Her duer} 6... Rh4 $2 {da hvid efter} 7. Rxh4 Kb7 8. Rh7+ Ka8 9. Kxh2 c5 10. Kg3 c4 11. Kf4 c3 12. Rc7 c2 13. Rxc2 Kxa7 14. Rc6 {vinder slutspillet.}) 7. a8=Q Rd2+ 8. Kf3 Rd1 9. Rb8+ Kc5 10. Qa5+ Kd6 11. Rd8+ Ke7 12. Qc7+ Rd7 13. Rxd7+ Kf6 14. Qf4+ Kg6 15. Kg4 h1=Q 16. Qg5# {og vinder.}) 5. a7 Rf8 6. Rh7 Ra8 7. Kxh2 e5 8. dxe5+ Kxe5 9. Kg3 {Hele spørgsmålet om tempoet er nøje forbundet med begreberne aktivitet og passivitet. Det hurtige spil giver initiativ, mendens det langsomme spil fordømmer til passivitet.} 1/2-1/2 [Event "Noordwijk International Masters"] [Site "Noordwijk"] [Date "1938.06.12"] [Round "4"] [White "Keres, Paul"] [Black "Eliskases, Erich Gottlieb"] [Result "1/2-1/2"] [ECO "C07"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "2r5/p4p1p/8/3k1p2/3p4/1P4P1/P1PK3P/R7 w - - 0 31"] [PlyCount "54"] [EventDate "1938.06.08"] [EventType "tourn"] [EventRounds "9"] [EventCountry "NED"] [SourceTitle "HCL"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "2"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] {[#] {Hvid har den teoritisk bedste stilling. Hans bønder er samlede i smukke formationer, og hans officerer er med i spil. Sort har udelukkende isolerede bønder, hvoraf den ene oven i købet er en dobbeltbonde. Man ville kunne tro, at sort stod til tab. Dette er muligvis rigtigt, men sort har visse momenter i sin stilling, som han forstår at udnytte fuldt ud. Han har et aktivt tårn på c-linien. Hans konge er bedre i spil end hvids, og han råder over mere terrain. Hvis sort nu tager den med ro og giver sig til at pudse på sin stilling med passive træk, vil hvid ret hurtigt få initiativet, og med den bedre bondestilling vil han vinde. Sort må derfor skynde sig at etablere angreb på de hvide bønder. Der fulgte:} 31. Re1 Kd6 {Sort ofrer tid på at forhindre det hvide tårn i at trænge ind i stillingen.} 32. Re2 {med truslen Kd3.} Rc3 33. Re8 Rf3 {Begge parter arbejder hurtigt og aktivt.} 34. Ke2 Rc3 35. Kd1 Rf3 36. Rd8+ Ke5 37. Rd7 Rf2 38. Rxa7 Rxh2 39. a4 {Hvid kan ikke slå på f7 med det samme på grund af d3, og på cxd falder a-bonden.} Rg2 40. Rxf7 Rxg3 41. Rxh7 ({På} 41. a5 h5 42. a6 h4 43. a7 Rg8 44. Rh7 Ra8 45. b4 Kd5 { holder sort skansen.}) 41... f4 42. a5 f3 43. Ke1 Kf4 {med truslen Tg1+ og Tg2+ og c-bonden falder. Hvid har ganske vist en bonde mere, men han har den passive kongestilling og får ikke tid til at forcere sin overvægt frem.} 44. Kd2 Rg1 45. Rf7+ Ke4 46. a6 Rg2+ 47. Kc1 d3 $1 48. cxd3+ Ke3 49. b4 ({På} 49. a7 {følger} Ra2 50. b4 f2 {med truslen Txa7.}) 49... Ra2 50. b5 f2 51. d4 Kxd4 52. Rxf2 Rxf2 53. a7 Ra2 54. b6 Kc3 55. Kb1 Ra6 56. b7 Rb6+ {At dette slutspil er remis er noget af et vidunder. Sort har spillet ganske pragtfuldt.} 57. Kc1 Rh6 {remis.} 1/2-1/2

Tårn mod bønder

Det forekommer ofte i praksis, at en af parterne ofrer sin sidste brik mod modstanderens sidste bonde for at forsøge at føre sin egen bonde ned. Der forekommer derved et slutspil med konge og bonde mod tårn og konge. Den part, der har tårnet, vil i regelen have sin konge relativ langt fjernet fra bonden. Han har kun tårnet til at standse bonden med. Remis opnås ved at ofre tårnet på bonden. Men vil angriberen vinde, må han have kongen med.

Med tårn mod to bønder er sagen ikke så lige til. Vi kan se bort fra de tilfælde, hvor bønderne ikke er samlede. I så fald standser tårnet let bønderne ved at stille på en række, som ingen af bønderne har passeret. Det er kampen mod to samlede fribønder, der interesserer. Euwe giver følgende regel. Når bønderne er kommet så langt frem, at de kan forvandles til dronninger i tilsammen fire træk, kan de i regelen ikke standes af tårnet, og vinder uden understøttelse af kongen.

Eksempler med Tårn mod bønder


I nedenstående viser vi det samme parti med henholdsvis hvid i trækket, som vinder. Men med sort i trækket, er slutspillet remis.

Tarrasch-Janowsky, Ostende 1907: Ved første blik skulle man tro, at hvid vandt. I løbet af få træk er han i stand til at understøtte sine bønder med kongen. Den sorte konge er afskåret fra krigsskuepladsen.

Tarrasch-Janowsky, Ostende 1907: Denne anskuelse var også sorts. Han gjorde intet særligt for at finde det bedste forsvar. Havde sort været i trækket havde remissen været sikker.

[Event "Warszawa 1935"] [Site "?"] [Date "2018.02.11"] [Round "?"] [White "Tarrasch, Siegbert"] [Black "Janowski, Dawid Markelowicz"] [Result "1-0"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/5P2/6P1/8/4K3/1k6/5r2 w - - 0 1"] [PlyCount "17"] [EventDate "2018.??.??"] [SourceDate "2018.02.11"] [SourceVersionDate "2018.02.11"] {[#] Ved første blik skulle man tro, at hvid vandt. I løbet af få træk er han i stand til at understøtte sine bønder med kongen. Den sorte konge er afskåret fra krigsskuepladsen. Denne anskulese var også sorts. Han gjorde intet særligt for at finde det bedste forsvar. Stillingen er dog værd at ofre lidt tid på.} 1. Kd4 Kb3 2. Ke5 Kc4 3. g6 Re1+ 4. Kd6 Rg1 $1 ({I partiet blev spillet} 4... Rd1+ 5. Ke7 Re1+ 6. Kf7 {Opgivet}) 5. g7 Kd4 6. Kc6 (6. f7 { går ikke på grund af} Rg6+ 7. Ke7 {efterfulgt af} Rxg7) 6... Kc4 7. Kd7 Kd5 8. Ke8 Ke6 {Nu kan} ({Duer ikke} 8... Ke5 {da hvid efter} 9. f7 Rxg7 10. f8=Q Rg4 11. Qe7+ Kf4 12. Qd7 {vinder.}) ({Heller ikke} 8... Re1+ {duer for sort, da hvid efter} 9. Kf7 Ra1 10. g8=Q Kd4 11. Qg4+ Kd3 12. Kg7 Ke3 13. f7 {vinder. }) 9. f7 {ikke hindres, og vinder.} 1-0 [Event "Warszawa 1935"] [Site "?"] [Date "2018.02.11"] [Round "?"] [White "Tarrasch, Siegbert"] [Black "Janowski, Dawid Markelowicz"] [Result "1/2-1/2"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/5P2/6P1/8/4K3/1k6/5r2 b - - 0 1"] [PlyCount "22"] [EventDate "2018.02.11"] [SourceDate "2018.02.11"] [SourceVersionDate "2018.02.11"] {[#] {Havde sort i ovenstående diagramstilling været i trækket havde remissen været sikker.} 1... Kc3 2. Ke4 (2. Ke2 Rf4 3. Ke3 Rf1 4. Ke4 Kc4 5. Ke5 Rg1 6. Ke6 Rxg5 7. f7 Rg6+ 8. Kf5 Rg3 9. Kf4 Rg1) (2. g6 $2 Rxf6 3. g7 Rg6 4. Ke4 Rxg7 5. Kd5 Re7 6. Kd6 Re4 7. Kd5 Kd3 8. Kc5 Rd4 9. Kb5 Rc4 10. Kb6 Kc3) (2. f7 Rxf7 3. Ke4 Kc4 4. Ke5 Kc3 5. g6 Rf3 6. Ke6 Kc4 7. g7 Re3+ 8. Kf6 Rf3+ 9. Ke7 Re3+ 10. Kf6 Rf3+) 2... Kc4 3. Ke5 Kc5 4. Ke6 Re1+ 5. Kf7 (5. Kf5 $2 Kd6 6. Kg6 Re5 7. f7 Ke7 8. f8=Q+ Kxf8 9. Kf6 Re3 10. Kf5 Kg7 11. Kf4 Re2 12. Kf3 Re7 13. Kg4) 5... Kd6 6. g6 (6. Kg6 $2 Re5 7. f7 Ke7 8. f8=Q+ Kxf8 9. Kf6 Re3 10. Kf5 Kg7) 6... Ke5 7. g7 Rg1 {og hvid kan ikke vinde.} 8. Ke7 Rg6 9. Kf7 Rxf6+ 10. Ke7 Re6+ 11. Kf7 Rf6+ (11... Rc6 $2 12. g8=Q Rc7+ 13. Kg6 Rc5 14. Kg5 Ke4+ 15. Kf6 Rf5+ 16. Ke6 Re5+ 17. Kd6 Kf4 18. Qf7+ Rf5 19. Qe6) 12. Ke7 1/2-1/2

Her skal indtastes afsluttende bemærkninger, samt links til andre slutspilsemner....