Matchen Lasker-Steinitz

Der skulle spilles i tre byer: New York, Philadelphia og Montreal. Den var vinder, der først vandt 10 partier. Remis talte ikke med. Den 15. marts 1894...


Matchen E. Lasker - W. Steinitz

New York, Philadelphia og Montreal 1894


Allerede matcherne mod Gunsberg og Tchigorin havde voldt Steinitz store vanskeligheder. Hvor han tidligere altid havde nedgjort sine modstandere uden egentlig noget øjeblik at føle sig virkelig truet, så havde det mod de to kostet ham det største besvær. Han havde da også udtalt, at nu måtte det være slut. Han var ved at blive for gammel til disse anstrengende kampe. For Steinitz ville det sikkert have været det bedste, hvis han havde fulgt den stemme, der hviskede ham gode råd i øret. Men det skulle være så. Vi viser nedenstående to partier fra matchen med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

  • 7. parti, Spansk parti: Steinitz' kærlighed til denne variant var uudslukkelig. Hvis vi efterprøver stillingen...
  • 17. parti, Italiensk parti: Det sidste parti, Steinitz vandt i matchen, var det 17. parti, der viste ham fra den...

Matchen Emanuel Lasker-William Steinitz, New York 1894

Man kan gisne om, hvorfor han ikke holdt op i tide. Nogle mener, at han ikke kunne bringe det over sit hjerte at overlade tronen til en anden. Det ville være ensbetydende med at erkende, at han ikke mere var verdens stærkeste mester. Den store Steinitz havde fundet sin overmand. Det var ikke til at holde ud at tænke på.

En anden og nærliggende årsag til, at han blev ved, nævnes aldrig. Den er ubeviselig men i høj grad sandsynlig. Der var penge i disse matcher, og Steinitz kunne og skulle altid bruge penge. Meget ofte motiveres folks handlemåde ud fra ganske enkle og dagligdags forhold. En kombination af disse ting er mulig.

Laskers turnerings- og matchresultater havde gjort et vist indtryk. Foruden Siegbert Tarrasch var han den eneste, der kom på tale som en værdig modstander. Tarrasch måtte lades ude af betragtning. Han ville ikke rejse til Amerika på grund af det afbræk, det betød for hans lægepraksis, og han brød sig vel heller ikke om at forlade hus, hjem, kone og børn for så lang tid, som det ville vare at spille mod Steinitz.

Altså: den unge Lasker, som Steinitz sikkert inderst inde har regnet med, at ham skulle han nok ordne. Matchen blev en kendsgerning, og arrangementet lignede det, der havde været anvendt, da Steinitz spillede mod Zukertort. Der skulle spilles i tre byer: New York, Philadelphia og Montreal. Den var vinder, der først vandt 10 partier. Remis talte ikke med. Den 15. marts 1894 begyndte matchen i New York. Spaden blev sat i jorden for at grave Steinitz' åndelige og legemlige grav.

I begyndelsen fulgte den gamle herre fint med. Af de første fire partier vandt de hver to og de to næste blev remis. Men så sikrede Lasker sig de to næste, hvorefter turen gik til Philadelphia. Her fik Steinitz silkesnoren. Lasker vandt tre partier på stribe og førte med 7-2.

I Montreal fik Steinitz den sidste opblussen. Første parti blev remis, men derefter vandt Steinitz de to næste og reducerede til 7-4. Så vandt Lasker igen. 8-4. Den sidste store kraftanstrengelse gav Steinitz endnu et gevinstparti. 8-5. Så gjorde Lasker en ende på det. Slutresultat: 10-5 med 4 remis.

Skakverdenen havde fået en ny verdensmester. Ungdommen havde igen triumferet over alderen, vil nogle sige. Det er sikkert rigtigt. Steinitz var 58 år, Lasker kun 26. Men det vil ikke være retfærdigt mod Lasker at lade alderen være årsag til hans sejr. Der er mange faktorer, der betinger evnen til at vinde i matcher og turneringer. Lad os tage en enkelt: Viljen til at kæmpe og vinde. Den havde Steinitz. Når han tabte et parti, var det ikke, fordi han slappede af, således som det ofte var tilfældet med f.eks. Tschigorin eller Anderssen. Han kæmpede utrætteligt fra første til sidste træk. Når han var i vanskeligheder, sloges han for sit liv med alle kræfter. Denne evne til at kæmpe havde Lasker også. For ham var skak, ja selve livet en kamp. Her havde Steinitz fundet sin ligemand.

Partieksempler fra matchen Emanuel Lasker-William Steinitz

Vi viser i nedenstående matchtabellen fra matchen, samt en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra matchen mellem de to gamle mestre. Vi viser i alt to partier fra matchen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

Matchstabel

Lidt omkring de to partier, der vil blive gennemgået:

Matchen Lasker-Steinitz: Steinitz' kærlighed til denne variant var uudslukkelig. Hvis vi efterprøver stillingen efter Tarrasch' tempometode, så ser vi, at hvid har gjort 6 træk, medens sort har gjort 7. Hvid har altså tabt 2 tempi og skulle stå dårligt, ja måske endda til tab.

Matchen Lasker-Steinitz: Det sidste parti, Steinitz vandt i matchen, var det 17., der viste ham fra den bedste side. Han gik ned med flaget vajende fra mastetoppen. En meget smuk præstation. Lasker blev holdt helt nede.

[Event "World Championship 05th"] [Site "USA/CAN"] [Date "1894.04.03"] [Round "7"] [White "Lasker, Emanuel"] [Black "Steinitz, William"] [Result "1-0"] [ECO "C62"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "91"] [EventDate "1894.03.15"] [EventType "match"] [EventRounds "19"] [EventCountry "USA"] [SourceTitle "MainBase"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {At Lasker kom videre end både Tarrasch og Steinitz, er sikkert og vist. Det vil vi komme tilbage til en anden gang. Fra denne match vil vi vise et par eksempler.} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 d6 4. d4 Bd7 5. Nc3 Nge7 {Steinitz' kærlighed til denne variant er uudslukkelig.} ({4 år senere prøvede Steinitz } 5... Nf6 {mod Tarrasch, men tabte partiet} 6. O-O Be7 7. Re1 exd4 8. Nxd4 O-O 9. Nxc6 bxc6 10. Bd3 Re8 11. h3 Bf8 12. Bg5 h6 13. Bh4 Rb8 14. Rb1 g5 15. Bg3 g4 16. Bh4 h5 17. hxg4 hxg4 18. f4 Be7 19. Bf2 a5 20. e5 dxe5 21. fxe5 Nh5 22. e6 Bxe6 23. Rxe6 fxe6 24. Qxg4+ Ng7 25. Qg6 Rb4 26. Rf1 Rf4 27. Qh7+ Kf8 28. Bg6 {1-0 (28) Tarrasch,S-Steinitz,W Vienna 1898}) 6. Be3 Ng6 7. Qd2 Be7 8. O-O-O a6 9. Be2 exd4 10. Nxd4 Nxd4 11. Qxd4 Bf6 12. Qd2 {[#] Hvis vi efterprøver stillingen efter Tarrasch' tempometode, så ser vi, at hvid har gjort 6 træk, medens sort har gjort 7. Hvid har altså tabt 2 tempi og skulle stå dårligt, ja måske endda til tab. Det er naturligvis ikke tilfældet. Hvid står udmærket og sort også. Der må altså være noget galt med Tarrasch' teori. Den kan passe på mange stillinger, men øjensynligt ikke på alle.} Bc6 13. Nd5 O-O 14. g4 Re8 {Hvid har forkyndt sine hensigter: angreb! Steinitz indleder et modspil, der bringer ham i fordel.} 15. g5 Bxd5 16. Qxd5 Re5 17. Qd2 Bxg5 18. f4 {På dette træk har Lasker baseret sit spil, men Steinitz har set længere.} Rxe4 19. fxg5 Qe7 {Hvid kommer nu to bønder bagud, uden at man kan sige, at han får nogen egentlig erstatning for dem. Lasker vælger at søge fremtiden i fortsat angreb, da han formentlig anser Lf3 og slag på b7 for utilstrækkeligt i det lange løb.} 20. Rdf1 Rxe3 21. Bc4 Nh8 $2 {Steinitz har tiltro til, at han kan forsvare enhver stilling. Han klammer sig til sine to bønder og går i defensiven. Tf8 ser naturligt ud, men Steinitz vil tredoble de tunge officerer på e-linien, hvorved han vil straffe Lasker for hans formastelighed.} 22. h4 c6 23. g6 {Som en kommentator har sagt: Hvid er som en håbløst slagen bokser, der håber på at ramme med et heldigt stød.} d5 ({Der var ingen grund til at være bange for hvids angrebsforsøg, der kunne afværges således:} 23... hxg6 24. h5 g5 25. h6 gxh6 26. Rxh6 Re8 { og farvel angreb og 2-3 bønder mere hos sort.}) 24. gxh7+ Kxh7 25. Bd3+ Kg8 26. h5 Re8 27. h6 g6 28. h7+ Kg7 29. Kb1 {Hvid kan ikke have mattruslerne i bunden svævende over hovedet. De binder hans brikker og svækker hans handlekraft. Men det koster to træk, som Steinitz kan udnytte på forskelig vis. Han vælger at gå efter den hvide løber.} Qe5 30. a3 c5 31. Qf2 c4 32. Qh4 $1 {[#] Lasker finder hele tiden chancer. Der truer nu mat i ét træk. Nu ville det enkle Kf8 have gjort en ende på hvids skarnsstreger. Han kan kun redde sin løber med Lxg6, og efter diverse afbytninger på h8 har vi et slutspil, der går olie.} f6 33. Bf5 Kf7 {Slår han løberen, spiller hvid, således som det går i partiet med trækomstilling.} 34. Rhg1 gxf5 35. Qh5+ Ke7 36. Rg8 Kd6 37. Rxf5 Qe6 38. Rxe8 Qxe8 39. Rxf6+ Kc5 {Der står kongen farligt, men heller ikke Kc7 er tiltalende. Efter 40.Dh6 som i partiet ses intet godt for sort.} 40. Qh6 Re7 41. Qh2 Qd7 {Der er ikke mere noget forsvar. Sort kan ikke dække alt og samtidig sikre sig h-bonden. Der truede mat i 6 træk begyndende med Dd6+.} 42. Qg1+ d4 43. Qg5+ Qd5 44. Rf5 Qxf5 45. Qxf5+ Kd6 46. Qf6+ {Lasker har kæmpet vidunderligt. Det var dette parti, der først gav ham føringen i matchen. Det kan næppe have undgået at virke deprimerende på Steinitz.} 1-0 [Event "World Championship 05th"] [Site "USA/CAN"] [Date "1894.05.19"] [Round "17"] [White "Lasker, Emanuel"] [Black "Steinitz, William"] [Result "0-1"] [ECO "C50"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "102"] [EventDate "1894.03.15"] [EventType "match"] [EventRounds "19"] [EventCountry "USA"] [SourceTitle "MainBase"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {Det sidste parti, Steinitz vandt i matchen, var det 17., der viste ham fra den bedste side. Han gik ned med flaget vajende fra mastetoppen.} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bc4 Bc5 4. d3 Nf6 5. Nc3 d6 6. Be3 Bb6 7. Qd2 Na5 (7... Be6 8. Bb3 ( 8. Bb5 Bd7 9. Bg5 Ba5 10. Qe3 a6 11. Ba4 h6 12. Bh4 b5 13. Bb3 Nd4 14. Nxd4 exd4 15. Qxd4 g5 16. Bd5 Bb6 17. Qb4 a5 18. Qb3 a4 19. Qa3 Rb8 20. d4 gxh4 21. e5 dxe5 22. O-O-O b4 23. Qxb4 Bxd4 24. Qc4 O-O 25. f4 Nxd5 26. Qxd5 Bxc3 27. bxc3 Qe7 {0-1 (27) Gunsberg,I-Blackburne,J London 1892}) 8... d5 9. Bxb6 axb6 10. exd5 Bxd5 11. Nxd5 Nxd5 12. O-O O-O 13. Rfe1 Nf4 14. Re4 Ng6 15. d4 exd4 16. Nxd4 Na5 17. Rae1 Nxb3 18. axb3 c5 19. Nf3 Qxd2 20. Nxd2 Ra2 21. Rb1 Rd8 22. Nf3 Nf8 23. Kf1 Ne6 24. Ke2 b5 25. c3 Kf8 26. g3 Nc7 27. Re3 Nd5 28. Rd3 c4 29. bxc4 bxc4 30. Rd2 Ra6 31. Rd4 b5 32. Rbd1 Re8+ 33. Kf1 Nc7 34. Rd7 Rc6 35. Ra1 Re7 36. Rd8+ Re8 37. Rd7 Re7 38. Rd8+ Re8 39. Rd7 Re7 40. Rd8+ Re8 41. Rd2 f6 42. Ra7 Re7 43. Rb7 Rc5 44. Rd8+ Re8 45. Rd6 Ke7 46. Rdb6 Kd8 47. Nd4 Ree5 48. Nc6+ Kd7 49. Nxe5+ Rxe5 50. Ra6 Kc8 51. Raa7 Rc5 52. Kg2 Rc6 53. f4 g5 54. Kf3 h5 55. g4 h4 56. Rxc7+ Rxc7 57. Rxc7+ Kxc7 58. fxg5 fxg5 59. Ke4 Kd6 60. Kf5 Kd5 61. Kxg5 Ke4 62. Kxh4 Kd3 63. g5 {1-0 (63) Tartakower,S-Nimzowitsch,A Karlsbad 1907}) 8. Bb5+ c6 9. Ba4 Bxe3 10. fxe3 b5 11. Bb3 Qb6 12. O-O Ng4 13. Rae1 f6 14. h3 Nh6 15. Ne2 Nxb3 16. axb3 O-O 17. Ng3 a5 {Da hvid jo ikke kan overlade alt initiativ til sort, må han i gang med et eller andet. Et angreb på den sorte kongefløj ligger langt ude i fremtiden, så hvid spiller, i mangel af en brugbar plan, frem i centrum.} 18. d4 Nf7 19. Qf2 Ra7 20. Rd1 a4 { [#] Sort griber nu initiativet på dronningfløjen. Da slag på b3 truer, må hvid enten slå på a4 eller spille b4. Efter axb, bxa er den hvide stilling svag, og sort får et mægtigt spil med tårnene og løberen på de hvide felter, samt naturligvis også dronningen, og det ønsker han ikke. Han spiller derfor} 21. b4 Qc7 22. Ne1 c5 {Nu må b4 dækkes. På 24.Sd3 følger c4 samt c3. Efter et par afbytninger på c5 kommer den sorte springer via d6 til c4, hvor den står dominerende.} 23. Qd2 Be6 24. d5 {Dermed er der skabt klaring i centrum, og det kan gå løs på fløjene.} Bd7 25. Ra1 cxb4 26. Qxb4 Rc8 27. Qd2 Qc4 28. Rf2 Ng5 29. Qd3 Rac7 30. h4 Nf7 31. Qxc4 Rxc4 32. Rd2 g6 { For at frigøre springeren fra dækningen af d6, må f5 gøres utilgængeligt for den hvide springer. Derved får hvid sin modspilschance med angreb på f6 med begge tårnene. Noget for noget.} 33. Kf2 Nd8 34. b3 R4c7 35. Rdd1 Nb7 36. Rdb1 Kf7 {Før sort tvinger hvid til enten at slå på a4 eller b4, sikrer han sig først på kongefløjen.} 37. Ke2 Ra8 38. Kd2 Na5 39. Kd3 h5 40. Ra2 Raa7 { Nu truer der igen noget på b3, fordi den sorte springer kan gå hjem igen via c5 med skak.} 41. b4 {Sikkert med blødende hjerte gør Lasker dette træk, der skaffer Steinitz den garderede fribonde, angreb på c-linien med tårnene og feltet c4 for springeren. Hvid er helt overspillet.} Nc4 42. Nf3 Ra8 43. Nd2 Nb6 44. Rf1 Rac8 45. Nb1 Ke7 46. c3 Nc4 47. Raf2 {[#] Hvid går i fælden. På andre træk som f.eks.} (47. Na3 {følger smukt} Nb2+ 48. Kc2 Rxc3+ 49. Kxb2 Rb3+ 50. Ka1 Rxe3 51. Rf3 Rxf3 52. gxf3 Rc3 {og sort plyndrer hvid for praktisk talt alle hans bønder og vinder sikkert}) 47... Na3 48. Ne2 Nxb1 49. Rxb1 Bg4 50. Rc1 Rc4 51. Rc2 f5 0-1

Med denne match gik en epoke i skakspillets historie og udvikling i graven. For at udviklingen kan gå videre, må der nye kræfter til, der kan bygge videre på det allerede skabte og skabe nyt selv. Med Emanuel Lasker slår vi porten op til en ny tid, hvor skakspillet oplever en udvikling og blomstring som aldrig før.