Matchen Labourdonnais-M'Donnell

Westminster Chess Club blev stiftet i 1833, og dens førende spiller var vor ven M'Donnell. Det var da også denne klub, der stod for arrangementet...


Matchen Labourdonnais-M'Donnell

London 1834


Når vi i dag er i stand til at gennemspille partierne, skyldes det i ganske særlig grad én mand: William Greenwood Walker. Han var en hengiven og ganske uselvisk beundrer af M'Donnell, og optrådte under matchen som en slags selvbestaltet sekundant. Han lejrede sig ved mesterens fødder og noterede alle partier ned med omhu. De blev senere af ham udgivet i bogform. Ganske morsomt er, at der manglede et enkelt parti, som han fandt kedeligt, men det kender man ad andre veje.

  • 5. parti, Siciliansk parti: Det femte parti er interessant i mere end én henseende. For det første spillede...
  • 8. parti, Siciliansk parti: Det mest berømte parti fra matchen er vel nok det 8. Slutstillingen er helt...
  • 16. parti, Muziogambit: Efterhånden som matchen skred frem, blev partierne vildere og vildere, afbrudt af...

Matchen Labourdonnais-M'Donnell, London 1834

Man var helt uden erfaringer vedrørende det praktiske forløb af en sådan match. Et alvorligt problem var, at man ikke kendte skakure. Teoretisk var der intet i vejen for, at en spiller, der kom i en dårlig stilling, kunne tænke i timevis over hvert træk. Der var faktisk mange, der henfaldt til slig tænkning, når der ingen andre muligheder var. Man sad modstanderen ihjel.

Det hele havde dengang en noget løsere karakter. Den hårde kontrol med urene fandtes ikke. Tidnød kendtes altså ikke. Hele atmosfæren var mere uhøjtidelig. Det berettes, at Labourdonnais snakkede lystigt løs under spillet, svor og bandede, når lykken var ham ugunstig og højlydt tilkendegav sin misfornøjelse, når M'Donnell tænkte for længe over et træk. Englænderen var nemlig klart den langsomste, uden at man dog kan beskylde ham for at ville sidde modstanderen ihjel. Han spillede ganske simpelt ikke så hurtigt som franskmanden.

Begge var et par gevaldige slagsbrødre. M'Donnell var vel nok den, der lagde mest op til slagsmål. Men derudover var hans åbningsbehandling og forståelse af stillingsproblemerne bedre end englænderens. Matchens forløb lader da heller ingen tvivl tilbage om, hvem der var den stærkeste. Labourdonnais vandt med 18-7, se nedenstående slutstilling fra matchen:

Turneringstabel

Franskmanden ankom i sikker forvisning om, at han ville vinde en let og overlegen sejr. Han havde nedlagt alle modstandere i Frankrig, hvor han herskede suverænt. M'Donnell var forholdsvis ny på arenaen, uden en forudgående lang og glorværdig karriere. Men også han var fra starten overbevist om, at han ville vinde, og matchens første partier gav ham vise håb.

De tre første partier blev remis, men M'Donnell burde have vundet dem alle. Det fjerde vandt Labourdonnais, medens M'Donnell tog sig af både det femte og sjette, men så var det hurtigt forbi med hans forhåbninger. Af de næste tolv partier vandt Labourdonnais de elleve og ét blev remis. Så først lykkedes det for M'Donnell at vinde et parti, men da var en slagen mand.

Partieksempler fra matchen Labourdonnais-M'Donnell

Vi viser i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra matchen mellem de to gamle mestre. Vi viser i alt tre partier fra matchen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

Vi vil nu fordybe os en smule i nogle af partierne:

Matchen Labourdonnais-M'Donnell: Det femte parti er interessant i mere end én henseende. For det første spillede M'Donnell det storartet, men dernæst findes det kommenteret af selveste Morphy. Disse kommentarer er meget oplysende med henblik på tidens opfattelse af, hvorledes man skulle spille skak, og ret kompromitterende for Morphy.

Matchen Labourdonnais-M'Donnell: Det mest berømte parti fra matchen er vel nok det 16. Slutstillingen er helt fantastisk. Et rigtigt kabinetstykke. En stilling man aldrig glemmer.

Matchen Labourdonnais-M'Donnell: Efterhånden som matchen skred frem, blev partierne vildere og vildere, afbrudt af fine positionelle præstationer, når det ikke kunne være andet. Denne Muziogambit i 8. parti, er en oplevelse.

[Event "London m1"] [Site "London"] [Date "1834.??.??"] [Round "5"] [White "McDonnell, Alexander"] [Black "De Labourdonnais, Louis Charles Mahe"] [Result "1-0"] [ECO "B21"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "89"] [EventDate "1834.06.??"] [EventType "match"] [EventRounds "25"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "MainBase"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {Det femte parti er interessant i mere end én henseende. For det første spilled M'Donnell det storartet, men dernæst findes det kommenteret af selveste Morphy Disse kommentarer er meget oplysende med henblik på tidens opfattelse af, hvorledes man skulle spille skak, og ret kompromitterende for Morphy.} 1. e4 c5 2. f4 {Nu lader vi Morphy få ordet: "Hvis der er noget, der må beklages i forbindelse med matchen mellem disse to strålende spillere, er det den halsstarrighed hvormed M'Donnell fremturede med at anvende, i to af de åbninger der forekommer oftest, en spillemåde, der er klart dårlig. Imod en modstander som Labourdonnais kunne de katastrofale følger af M'Donnells åbningstræk i næsten alle sicilianske partier og i dronningegambitten ikke rettes op af selv det bedste efterfølgende spil". Det er en ordentlig gang ordgyderi, men der er en forstemmende alvor bag ordene, der kommer fra skakhistoriens største afgud. Tilbage til partiet.} e6 3. Nf3 d5 4. e5 Nc6 ( 4... Ne7 5. c3 Nd7 6. Na3 Nc6 7. Nc2 Be7 8. d4 O-O 9. Bd3 f6 10. O-O c4 11. Be2 b5 12. Ne3 fxe5 13. fxe5 a5 14. Qe1 b4 15. Qg3 a4 16. a3 bxc3 17. bxc3 Rb8 18. Nc2 Qe8 19. Nb4 Na7 20. Bd1 Nb6 21. Qh3 Nb5 22. Bc2 g6 23. Bd2 Rb7 24. Qg4 Ra7 25. h4 Kh8 26. Kh2 Bxb4 27. cxb4 c3 28. Bh6 Rf5 29. Bxf5 gxf5 30. Qf4 Rf7 31. Ng5 Rc7 32. g4 Rc4 33. Nf3 c2 34. Qg5 Rc7 35. Qf6+ Kg8 36. gxf5 {1-0 (36) Himanshu,S (2457)-Kamble,V (2364) New Delhi 2010}) 5. c3 f6 6. Na3 Nh6 7. Nc2 Be7 8. d4 O-O 9. Bd3 {Hvid har opbygget sig et stærkt bondecentrum, ganske i overensstemmelse med, hvad der er god latin i dag. Sort må koncentrere sit modspil mod d4. Som han nu fortsætter, bliver han kvalt.} c4 $2 {Nu får hvid fred i centrum. Han har afgørende terrænfordel, og M'Donnell gennemfører partiet med modenhed og forståelse af stillingens muligheder.} 10. Be2 Bd7 11. O-O b5 {Angreb mod bondekædens rod er ikke en moderne opfindelse. Der er blot det at sige hertil, at c3 kan dækkes let af hvid, medens d4 var ganske anderledes sårbar.} 12. Ne3 a5 13. Kh1 fxe5 14. fxe5 Nf5 {Morphy dadler dette træk og anbefaler at spille løberen fra d7 til e8 og videre til g6. Deri har han ret, men hans påstand om, at springeren står godt på h6 i modsætning til den hvide springer på e3, der er en hindring for hvids udvikling, har vi svært ved at sluge.} 15. g4 {Nu går det løs. En sådan bondestorm mod en fløj uden bondesvækkelser er i regeln virkningsløs. Men her tjener den til at skabe afgørende svækkelser på de sorte felter, noget hvid kan gennemføre i kraft af sin sortfeltede overlegenhed og terrænovervægt.} Nxe3 16. Bxe3 Be8 17. Qd2 Bg6 18. Ng5 Bxg5 {Det er højst tvivlsomt, om sort skal slå denne springer, der fra g5 kun truer på e6, hvilket let dækkes med Dd7, og hvis truede holdning foreløbig har karakter af en tom demonstration.} 19. Bxg5 Qd7 20. h4 b4 21. Kh2 bxc3 22. bxc3 a4 {Sort spiller rigtigt på at skaffe sig indbrudsfelter på dronningfløjen.} 23. h5 Be4 24. h6 g6 {Nu er de afgørende svækkelser på de sorte felter skabt i den sorte stilling.} 25. Bf6 Rab8 26. Bg7 Qe7 {Uha! der truer Dh4+ osv.} 27. Kg3 Rxf1 28. Rxf1 a3 {Nu er sort klar til at spille Tb2, men det er en tom trussel, da hvid kan spille såvel Df4 som det elegantere Dg5, der tvinger tårnet hjem igen. Hvis sort kunne få sin springer til d7, ville han have en slags forsvar af de sorte felter f6 og især f8. Men hvorledes skulle det gå til? Hvid kan altid forhindre dette med Le2-d1-a4. Nu er så sprørgsmålet: Hvorledes kommer hvid videre. Hvad er hans plan? Sort kan på sin side ikke sidde med hænderne i skødet. Modspillet må ske på dronningfløjen. Lad os nu se.} 29. Rf6 Na5 30. Bd1 Nb3 {Den må hvid naturligvis holde fingrene fra. To forbundne fribønder er mere værd end springeren.} 31. Qf2 {Hvid truede med at slå springeren. Det er lærerigt at se, hvorledes Labourdonnais forsøger på at skaffe sig modspil og bringer springeren ind i den hvide stilling. Men hvad ville sort have spillet, hvis hvid havde trukket} (31. Qg5 $2 {Truslen er Tf8+. Han må spille f.eks.} Qd7 {Hvid spiller da} 32. Rf2 {og truer med at slå springeren. Den må tilbage til} Na5 {Så følger} 33. Qf6 {og sort må dække begge felterne f8 og f7 med} Qe8 {Hvad gør han så på} 34. Ba4 $2 {Allerede har kunne M'Donnell have gjort pinen kort.}) 31... Nc1 32. Ba4 Nd3 33. Qf1 g5 34. Bc2 Nc5 35. dxc5 Bxc2 36. c6 Ba4 37. c7 Re8 {[#] Nu bliver den nye svækkelse på g5 omgående afgørende.} 38. Qc1 Qxc7 39. Qxg5 Bc2 40. Bf8+ Bg6 41. Bxa3 { Der truer nu Txg6 osv. Derfor} Qd7 42. Bd6 d4 43. Qf4 Qc8 44. Qxd4 Qc6 45. Qa7 {M'Donnell har gennemført sin plan på mesterligvis. Ingen moderne mester kunne have gjort det bedre. Der er hos mange en tendens til at trække lidt på skuldrene af fortidens kæmper. Det er ganske uretfærdigt.} 1-0 [Event "London m4"] [Site "London"] [Date "1834.??.??"] [Round "16"] [White "McDonnell, Alexander"] [Black "De Labourdonnais, Louis Charles Mahe"] [Result "0-1"] [ECO "B32"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "74"] [EventDate "1834.??.??"] [EventType "match"] [EventRounds "18"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] {Det mest berømte parti fra matchen er vel nok det 62. Slutstillingen er helt fantastisk.} 1. e4 c5 2. Nf3 Nc6 3. d4 cxd4 4. Nxd4 e5 {Hvad er nu det? Her går folk rundt og tror, at det er de sovjet-russiske mestre, der har fundet på dette træk i siciliansk. Labourdonnais var åbenbart tidligt med på noderne.} 5. Nxc6 {Her ville Tarrasch have skreget højt og foreslået noget andet. Sort får nu et gevaldigt bondecentrum. Helt så slemt står sagerne nu ikke for hvid i den anledning. Det sorte centrum lader sig ganske godt bekæmpe med c4. M'Donnell synes ikke at være helt fortroligt med den tanke.} bxc6 6. Bc4 {Kampen mod den sorte bondemasse kan ikke føres med officererne alene, som sort klart demonstrerer.} Nf6 (6... Bc5 7. O-O Qf6 8. Nc3 Qg6 9. Qe2 Nf6 10. a3 O-O 11. Kh1 Bb7 12. f3 Rfe8 13. Be3 Bd4 14. Qd2 Bxe3 15. Qxe3 d5 16. exd5 cxd5 17. Bd3 e4 18. fxe4 dxe4 19. Be2 h5 20. Nb5 Nd5 21. Qh3 Bc8 22. Qxh5 Qxh5 23. Bxh5 Ba6 24. Bxf7+ Kh8 25. Bxe8 Rxe8 26. Rf5 Ne3 27. Rc5 Bxb5 28. Rxb5 Nxc2 29. Ra2 e3 30. h3 e2 31. b4 e1=Q+ 32. Kh2 Nd4 33. Rd5 Ne2 34. Rad2 Qg1# { 0-1 (34) Weber,L (2205)-Ragozin,A (1725) Luxembourg 1996}) (6... Ba6 7. Nd2 Bxc4 8. Nxc4 d6 9. O-O Nf6 10. Qd3 Qc7 11. Bd2 Be7 12. Ba5 Qb8 13. Rfe1 O-O 14. b3 d5 15. exd5 e4 16. Rxe4 Nxe4 17. Qxe4 cxd5 18. Qxd5 Bb4 19. Rd1 Bxa5 20. Qxa5 Rd8 21. Rxd8+ Qxd8 22. Qxd8+ Rxd8 23. Kf1 f5 24. Ke2 Kf7 25. a4 g5 26. c3 Ke6 27. Na3 f4 28. Nb5 Rd7 29. Nd4+ Ke5 30. Nf3+ Kf6 31. g4 fxg3 32. fxg3 g4 33. Nd4 Ke5 34. Ke3 Rf7 35. b4 Kd5 36. Kd3 Rf2 37. c4+ Kd6 38. Ke4 Rxh2 39. Nb5+ Kd7 40. Nxa7 Rf2 41. c5 h5 42. b5 h4 43. c6+ Kd6 44. b6 h3 45. b7 Rf8 46. Nc8+ Kc7 {0-1 (46) Kennaugh,C (2290)-Ansell,S (2371) West Bromwich 2004}) 7. Bg5 Be7 8. Qe2 d5 9. Bxf6 Bxf6 10. Bb3 O-O 11. O-O a5 12. exd5 cxd5 13. Rd1 d4 14. c4 {Nu får hvid en bondemajoritet på dronningfløjen, men den kommer bare aldrig til udfoldelse.} Qb6 15. Bc2 Bb7 16. Nd2 Rae8 17. Ne4 Bd8 18. c5 Qc6 19. f3 Be7 20. Rac1 f5 {Nu kommer der gang i sagerne. M'Donnell der var ganske frygtløs, har sikkert ikke været særlig bekymret. Nu vinder han en kvalitet.} 21. Qc4+ Kh8 22. Ba4 Qh6 23. Bxe8 fxe4 24. c6 exf3 $3 {[#] Hvid kan ikke slå løberen på b7 på grund af følgende lille korte matvariant:} 25. Rc2 (25. cxb7 Qe3+ 26. Kh1 fxg2+ 27. Kxg2 Rf2+ 28. Kg1 Rc2+ 29. Kh1 Qf3+ 30. Kg1 Qg2#) 25... Qe3+ 26. Kh1 Bc8 27. Bd7 f2 28. Rf1 {På} (28. Qf1 {følger} Ba6 29. Qxa6 Qe1+ 30. Qf1 Qxd1 {og hvid er færdig.}) 28... d3 29. Rc3 Bxd7 30. cxd7 e4 31. Qc8 Bd8 32. Qc4 Qe1 {Nu starter fyrværkeriet.} 33. Rc1 d2 34. Qc5 Rg8 35. Rd1 e3 36. Qc3 Qxd1 37. Rxd1 e2 {[#] Slutstillingen fortjener et diagram. Et rigtigt kabinetstykke. En stilling man aldrig glemmer.} 0-1 [Event "London m4"] [Site "London"] [Date "1834.??.??"] [Round "8"] [White "McDonnell, Alexander"] [Black "De Labourdonnais, Louis Charles Mahe"] [Result "1-0"] [ECO "C37"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "37"] [EventDate "1834.??.??"] [EventType "match"] [EventRounds "18"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] {Efterhånden som matchen skred frem, blev partierne vildere og vildere, afbrudt af fine positionelle præstationer, når det ikke kunne være andet. Følgende Muziogambit er en oplevelse.} 1. e4 e5 2. f4 exf4 3. Nf3 g5 4. Bc4 g4 5. Nc3 gxf3 6. Qxf3 Bh6 ({I samme match spillede Labourdonnais} 6... Qf6 { men tabte alligevel partiet efter følgende træk:} 7. Nd5 Qe5 8. c3 Bh6 9. d4 Qd6 10. e5 Qc6 11. Bb5 Qg6 12. Nxc7+ Kd8 13. Nxa8 Ne7 14. O-O Rg8 15. Bd3 Qg7 16. b4 Ng6 17. Bxg6 Qxg6 18. b5 d6 19. b6 a6 20. exd6 Nc6 21. d7 Bxd7 22. Nc7 Bg4 23. Qd5+ Kc8 24. Bxf4 Be6 25. Nxe6 fxe6 26. Qf3 Bxf4 27. Rae1 e5 28. Kh1 Qh6 29. Qh3+ Qxh3 30. gxh3 Bd2 31. Rd1 Bxc3 32. d5 Ne7 33. Rf7 Bb4 34. d6 Nc6 35. Rc7+ Kb8 36. Rxh7 e4 37. Rh4 e3 38. Re4 Bc5 39. d7 Rd8 40. h4 Bxb6 41. h5 Kc7 42. h6 e2 43. Rxe2 Bd4 44. h7 Kxd7 45. Rg2 Rh8 46. Rg7+ Kd6 47. Rxb7 Kc5 48. Kg2 Nd8 49. Rd7 Ne6 50. h4 Kc6 51. R7xd4 Nxd4 52. Rxd4 Rxh7 53. Kg3 Kc5 54. Rd2 a5 55. Kg4 a4 56. Rd3 Rb7 57. h5 Rb4+ 58. Kg3 Rb1 59. Rd2 Rg1+ 60. Rg2 Rh1 61. Rh2 Rg1+ 62. Kh4 Rg8 63. h6 Kb4 64. Kh5 Ka3 65. h7 Rb8 66. Kg5 Rb5+ 67. Kf4 Rb8 68. Ke4 Re8+ 69. Kd3 Rd8+ 70. Kc2 Rh8 71. Kb1 Kb4 72. Rh4+ Kc3 73. Rh3+ Kc4 74. Kb2 Kb4 75. a3+ Kc4 76. Rh4+ Kb5 77. Kc3 Rc8+ 78. Kb2 Rh8 79. Rb4+ Ka5 80. Rb7 Ka6 81. Rg7 Ka5 82. Kc3 Rc8+ 83. Kd4 Rh8 84. Rg5+ Kb6 85. Rh5 Kc6 86. Kc4 Kb6 87. Kb4 Kc6 88. Kxa4 Kb6 89. Rh6+ Kc5 90. Ka5 Ra8+ 91. Ra6 Rb8 92. a4 Rc8 93. Ra7 Rb8 94. Rc7+ Kd6 95. Rc1 Ra8+ 96. Kb5 Rb8+ 97. Ka6 Ra8+ 98. Kb7 Rh8 99. Rh1 {1-0 (99) McDonnell,A-De Labourdonnais,L London 1834}) ({Igen i samme match forsøgte Labourdonnais sig nu med} 6... Nc6 {og gik hen og vandt partiet efter følgende træk:} 7. d4 Nxd4 8. Bxf7+ Kxf7 9. Qh5+ Kg7 10. O-O Ne6 11. Bxf4 Bc5+ 12. Kh1 Nf6 13. Qh6+ Kg8 14. Rf3 Bf8 15. Rg3+ Kf7 16. Qh4 Nxf4 17. Qxf4 d6 18. Rf1 Be6 19. Qg5 Ke8 20. Rxf6 Qe7 21. Rgf3 c6 22. Ne2 Rg8 23. Qh5+ Kd8 24. Nd4 Bg4 25. Qa5+ Kc8 26. Rf1 Bd7 27. Rf7 Qe8 28. b4 b6 29. Qa6+ Kc7 30. Qc4 Be7 31. Nxc6 b5 32. Qxb5 Bxc6 33. Qa5+ Kb8 34. Qf5 Bd8 35. Re1 Qe5 36. Qf3 d5 37. b5 Bb7 38. Rxb7+ Kxb7 39. Qf7+ Bc7 {0-1 (39) McDonnell,A-De Labourdonnais,L London 1834}) 7. d4 Nc6 8. O-O Nxd4 {Der er ingen anledning til at udøve kritik af åbningen. Den anses i dag for gendrevet. På daværende tidspunkt var det forbundet med enorm risiko at indlade sig på den. Nogle, som her Labourdonnais, havde nerverne til at gøre forsøget. Desuden havde han så stort forspring, at han havde råd til at tabe. Dertil kommer, og det er ikke det mindst vigtige, at man var en ussel fyr, dersom man gik uden om den slags. Man var ilde anset i det gode selskab. Tiderne skifter.} 9. Bxf7+ Kxf7 10. Qh5+ Kg7 11. Bxf4 Bxf4 12. Rxf4 {[#] Nu er den helt galt for sort. Til trods for de to officerer, han har i overvægt, er han hjælpeløs. Hvids enorme udviklingsforspring samt den udsatte sorte kongestilling er rigeligt pengene værd.} Nf6 13. Qg5+ Kf7 14. Raf1 {[#] Skakspillerens ønskedrøm.} Ke8 15. Rxf6 Qe7 16. Nd5 Qc5 17. Kh1 Ne6 {Taber straks, men alt er ligegyldigt.} 18. Rxe6+ dxe6 19. Nf6+ {Nu ryger dronningen, og sort opgiver. De har sikkert moret sig dejligt.} 1-0

Englænderne var naturligvis ærgelige over, at deres mand gik ud som taber. Drømmen om at få verdens stærkeste spiller i England blev imidlertid opfyldt ganske hurtigt. Det navn, der i de kommende år skulle dominere helt i engelsk skak, var Howard Staunton.