Emanuel Lasker

Emanuel Lasker var verdensmester i skak 1894-1921. Han var den anden i rækken af officielle verdensmestre og bevarede titlen i 27 år, længere...


Emanuel Lasker

Berlinchen 1868


Det har sikkert været noget af en overraskelse for skakverdenen, at den ret ukendte Emanuel Lasker pludselig var verdensmester. Hans karriere havde været kort og, omend ganske pæn, så dog ikke det helt store. Steinitz har sikkert ikke ventet at tabe netop til denne mand. Hvem var han egentlig? Han fødtes og fik sin opvækst i en lille tysk by: Berlinchen, der ikke, som man måske skulle tro, er en del af Berlin, men en lille by på nogle få tusinde indbyggere et godt stykke fra Berlin.


Emanuel Lasker, London 1899

Han var, ligesom Steinitz af jødisk herkomst. Hans far var jødisk kantor, og hans bedstefar var rabbi. Emanuel var den yngste af fire. Den ældste, Berthold, fløj først fra reden. Han rejste til Berlin for at studere medicin. Nogen økonomisk hjælp hjemmefra fik han ikke. Han måtte klare sig selv. Når vi vil dvæle lidt ved disse studieår, er det, fordi man bedst forstår Laskers karakteregenskaber, når man ved besked om den hårde livets skole, han måtte igennem.

Berthold klarede sig kummerligt med lidt undervisning og småjobs. Han halv- og helsultede, gik lurvet klædt i brugt tøj, boede så usselt som vel muligt og frøs med anstand. Samtidig passede han sine studier. Både han og Emanuel var højt begavede, og Berthold blev med tiden en meget anset læge.

En dag fik Berthold opsnuset, at et par gamle, søde damer havde åbnet en tesalon, hvor der spilledes skak om penge. Ganske vist små penge, men hver pfenning var velkommen. Han spillede godt kort og skak, og det lykkedes faktisk for ham at supplere sine små indtægter med småbeløb, der kunne mærkes.

På en eller anden måde var rygtet nået til hjemmet i Berlinchen, at Berthold tjente gode penge. Da den gode kantor sad hårdt i det, fik man den tanke, at sende Lasker ind til storebror, der jo havde råd til at have ham, og skolegangen i Berlin var der ikke noget i vejen med, så alt synes at passe godt. Den kedelige omstændighed, at Berthold var fattig som en kirkerotte, var ikke gået op for nogen.

Ad sælsomme kanaler fik forældrene oplysning om tingens sande tilstand. De skred ind, og Emanuel overførtes til en skole i den anden ende af Berlin, hvor han fik underhold hos en gammel dame. Imidlertid fik om muligt endnu mindre at spise end hos Berthold, så han foretog hver aften den lange tur til fods til tesalonen, dels for at møde broderen, som han var knyttet meget tæt til, og dels for at opretholde livet ved at spille skak.

En skønne dag fik han nys om, at man i Café Kaiserhof spillede en skakturnering. Han vovede sig derhen for at være med. Det var hans første turnering, som han vandt. Præmierne var usle, men betød alverden for en forsulten student. Det egentlige vendepunkt i Laskers liv kom, da han erfarede om det organiserede skakliv. Han meldte sig til det tyske skakforbunds kongresturnering i Breslau 1889, ikke til den fine internationale mesterklasse, hvor Tarrasch sejrede, men til det, der kaldtes "Hauptturnier", hvor man kunne vinde en mestertitel og få ret til at spille i den fine gruppe det følgende år.

I denne "hovedturnering" sejrede Lasker overlegent, og dermed var hans liv ledet ind i kanaler, som han ganske vist ikke selv havde ønsket det, men som førte ham til verdensmesterskabet. Det var lidt omkring starten af Laskers vej til skak. Vi vil nu atter kaste blikket tilbage på turneringen i London 1899.

Det 19. århundrede sluttede med en af de helt store turneringer. London 99 vil stå i skakhistorien som en af Laskers allerstørste triumfer. Aldrig før eller siden har han vundet en så stærk turnering så overlegent, se nedenstående turneringstabel.

Turneringstabel

Det kan ses, at Lasker kun tabte ét parti til Blackburne, hvis indsats må vække den største beundring. Han var 57 år og placerede sig i toppen. Lasker havde været væk fra alvorlig skak i to år, mendes han passede sine matematiske studier. Nederlaget til Blackburne kom da også straks i første runde, men var altså det eneste. 4½ points forspring fra de herrer Janovsky, Pillsbury og Maroczy. Nu ser vi Schlechter i toppen, hvor han holdt sig til sin tragiske død af sult og vanrøgt, en følge af nøden i Østrig under den første verdenskrig. Tragedien i turneringen var Steinitz, der for første gang i sit liv ikke kom med blandt præmietagerne.

Denne fiasko knækkede helt denne store mester, hvis sind formørkedes. Han indbildte sig, at der udgik elektriske strømminger fra hans fingre som satte ham i stand til at trække brikkerne efter behag. Han standsede folk på gaden for at forklare dem sine teorier herom. Til sidst blev det nødvendigt at lade ham indlægge på River East Sanatorium i New York. Vejen går med færgen over floden. I Karons båd over Styx til Hades står den gamle mester for sig selv og mumler uforståelige ord. I hånden knuger han et lille skakbræt. Et halv år varede korsfæstelsen. Den 12. august 1900 døde Steinitz. Tidens hjul drejede endnu en tak og knuste samtidig en lille forkrøblet og åndeligt formørket mand. "Denne lille mand har lært os alle at spille skak".

Turneringen var dobbeltrundig og der skulle spilles 28 partier, altså kun noget for toptrænede folk. Teichmann måtte træde tilbage fra turneringen efter 4 runder. Hans dårlige syn endte med den berømte klap for øjet, som man kender fra senere billeder af ham. Turneringen var Laskers, og vi vil nu se lidt på de metoder, han anvendte for at ordne denne smukke buket.

Partieksempler fra London 1899.

Vi viser i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra London 1899 ungdomsår. Vi viser i alt seks partier; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

Lidt omkring de seks partier, der vil blive gennemgået:

Blackburen-Lasker. Dronningbondespil. Lasker har i realiteten fået en variant i "fransk" frem med tempo mere for sort, der har fået gennemført løberudviklingen til b7, hvilket normalt er meget vanskeligt i denne variant. Sort er kommet gennem åbningen i god behold og har udligning.

Chigorin-Lasker. Fransk parti. Chigorin er efterhånden fuldkommen forvirret. Tarrasch påstod engang, at Lasker hypnotiserede sine modstandere. Men hypnosen bestod nok i, at han uophørligt stillede dem over for problemet om at spille de rigtige træk, hvilket som bekendt let fører til, at der spilles træk, der bagefter falder i øjnene som uforståeligt svage.

Steinitz-Lasker. Wiener-parti. Et af Steinitz' favorittræk, som ganske vist skaffede ham en masse kvaler gennem tiderne, men som han holdt fast ved med en elskers styrke. Lasker vandt skønhedspræmien med dette part.

[Event "London"] [Site "London"] [Date "1899.06.20"] [Round "16"] [White "Blackburne, Joseph Henry"] [Black "Lasker, Emanuel"] [Result "0-1"] [ECO "D05"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "84"] [EventDate "1899.??.??"] [EventType "tourn"] [EventRounds "28"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "HCL"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {Efter nederlaget i første runde har Lasker haft blod på tanden, da han fik den gamle ræv igen i anden omgang.} 1. d4 d5 2. Nf3 Nf6 3. e3 e6 4. Bd3 Nbd7 { Lasker spiller åbningen ret uambitiøst, sikkert ud fra den overbevisning, at folk nok skal komme til ham. Blackburne var i hvert fald af den slags, der ikke holdt sig tilbage.} 5. Nbd2 Bd6 (5... c5 6. c3 Bd6 7. O-O O-O 8. e4 cxd4 9. cxd4 dxe4 10. Nxe4 Nxe4 11. Bxe4 Nf6 12. Bc2 Bd7 13. Bg5 Bb5 14. Re1 Be7 15. Re5 Bc6 16. Qd3 g6 17. h4 Ng4 18. Ree1 Qc7 19. Bxe7 Qxe7 20. d5 Bd7 21. Qd4 h5 22. dxe6 Bxe6 23. Bb3 Rfd8 24. Qe4 Rd6 25. Ng5 Qf6 26. f3 Bxb3 27. axb3 Nh6 28. Qxb7 Qd4+ 29. Kf1 Qd3+ 30. Re2 Re8 31. Ne4 a6 32. Ke1 Kg7 33. Qb4 Nf5 34. Qc3+ Qxc3+ 35. bxc3 Rde6 36. g3 Nd6 37. Rxa6 Nb5 38. Rxe6 Rxe6 39. Ng5 Rc6 40. c4 Nd4 41. Re7 Nxb3 42. Rxf7+ Kg8 43. Rd7 Na5 44. c5 Rxc5 45. Rd8+ {1-0 (45) Jaffe,C-Marshall,F New York 1909}) 6. e4 dxe4 7. Nxe4 b6 8. O-O Bb7 9. Nxd6+ { Lasker har i realiteten fået en variant i "fransk" frem med tempo mere for sort, der har fået gennemført løberudviklingen til b7, hvilket normalt er meget vanskeligt i denne variant. Sort er kommet gennem åbningen i god behold og har udligning.} cxd6 10. Re1 O-O 11. Bg5 Qc7 12. c3 Rfe8 {Sort vil spille e5.} 13. Bb5 Bc6 {Der truede Lxf6 med oprivning af den sorte bondestilling foran kongen, hvilket var særlig farligt mod Blackburne.} 14. Bxc6 Qxc6 15. Qd3 h6 16. Bh4 {[#] Der hvædes sædvanligvis, at det er Capablanca, der har opfundet "minoritetsangrebet", hvilket vil sige, at en bondeminoritet går til angreb på en majoritet. Her er det de sorte a- og b-bønder, der angriber de hvide a-b- og c-bønder i løbet af nogle få træk. Om et minoritetsangreb, således som Capa førte det, er der her ikke tale om. Laskers bestræbelser går kun ud på at lamme den hvide dronningfløj, ikke angribe den. Lad os se nærmere herpå.} Rac8 17. Rad1 Nd5 18. Bg3 b5 19. Nd2 N7b6 20. a3 a5 21. Rc1 a4 {Nu er den hvide dronningfløj lammet på de hvide felter. Med b4 i stedet for a4 har vi det originale minioritetsangreb. Fornøden forberedelse for at underbinde c4 må først finde sted.} 22. h4 {Hvids hensigt med dette træk fremgår ikke klart af noget kildeskrift. Turneringsbogen anbefaler her f4, men dreved skabes ikke spillerum for løberen, der efter f.eks. f5 er indespærret bag sine egne bønder.} f5 23. Bh2 Qd7 24. Qg3 f4 25. Qd3 e5 26. c4 $2 {Blackburne kan ikke lade være med at spille på fælder i stedet for at søge efter en brugbar plan til at rette sin noget kompromitterede stilling op. Det mindre onde var at slå på e5 for dernæst at blokere de sorte bønder på e4.} bxc4 27. Nxc4 e4 {[#] Denne bonde kan hvid ikke slå.} ({ Nu ser det ud, som om sort vinder en officer med} 27... Qc6 {f.eks.} 28. Nd2 ({ Hvid kan også forsøge} 28. Ne3 Qxc1 29. Rxc1 Rxc1+ 30. Nd1 exd4 31. Kf1 Nc4 32. Qxd4 Nxb2 33. Qxd5+ Kh8 {og sort vinder.}) ({Men hvid havde tænkt sig noget andet} 28. Nxb6 Qxc1 29. Qf1 Qxe1 30. Qxe1 Nxb6 {hvorefter sort nok bør vinde, men det er ingenlunde så let.}) 28... Qxc1 29. Rxc1 Rxc1+ 30. Nf1 exd4 {med truslen Tee1.}) 28. Qf1 ({På} 28. Rxe4 Rxe4 29. Qxe4 {vinder sort en officer efter Db5.}) ({Ligeledes fordærveligt for hvid er} 28. Nxb6 Rxc1 29. Rxc1 exd3 30. Nxd7 d2 {osv.}) 28... Nxc4 29. Rxc4 Rb8 30. Rc2 Kh8 31. Rec1 Qg4 {Nu begynder bondesvaghederne at give hvid hovedpine. Bønderne på b2, d4 og h4 er ømme. Han giver straks h-bonden.} 32. f3 Qxh4 33. fxe4 Rxe4 34. Rc8+ Rxc8 35. Rxc8+ Kh7 36. Qb1 Nf6 {Det er klart, at sort ikke vil bytte damer på e1 med den udsatte hvide kongestilling in mente.} 37. d5 {Igen en af Blackburnes små fælder. Der truer nu Te8 med gevinst.} g6 38. Rc7+ Kh8 { Sort truer med både Te1+ og Te2. Hvis nu 39. Tc1, Te2 er det vigtigt, at den sorte konge ikke står på g8, da hvid redder sig med Dxg6+. Derfor trak Lasker kongen til h8. Bliver hvid nu ved med at skakke på c8 og c7, går den sorte konge af de sorte felter til d8, hvorefter tårnet må hjem på første række. Så følger Te2 ligesom i partiet.} 39. Rc1 Re2 40. Kh1 {Den hurtigste død.} ({Forsøger hvid} 40. Rf1 {følger alt muligt efter sorts smag f.eks.} Qg4 41. Rf2 Ne4 42. Rxe2 Qxe2 43. Qf1 Qe3+ 44. Kh1 g5 {og hvid har ingen træk. }) 40... Ng4 41. Rc8+ Kg7 42. Rc7+ {Hævnskakkerne!} Kf6 0-1 [Event "London"] [Site "London"] [Date "1899.06.21"] [Round "17"] [White "Chigorin, Mikhail"] [Black "Lasker, Emanuel"] [Result "0-1"] [ECO "C00"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "84"] [EventDate "1899.??.??"] [EventType "tourn"] [EventRounds "28"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "HCL"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {Der er ikke noget glansfuldt og fascinerende over Laskers spil i dette. Han skal bruge et point og får det. Det følgende er meget mere farverigt.} 1. e4 e6 2. Qe2 {Chigorins mest kendte specialitet, som vi tidligere har været præsenteret for. Den forekom adskillige gange i hans match mod Tarrasch, der forsøgte forskelligt herimod, både 2.-,c5 og 2.-,Le7. Lasker vælger en fortsættelse, der første gang spilledes i Hastings 95 af Teichmann i et parti, som Chigorin vandt på udmærket vis. Lasker får nu den opgave at vise styrken i Teichmanns træk.} Nc6 3. Nc3 (3. Nf3 e5 4. c3 Nf6 5. d3 Be7 6. g3 d5 7. Bg2 dxe4 8. dxe4 Bd6 9. Nbd2 O-O 10. Nc4 Be6 11. O-O Ne8 12. b4 a6 13. Rd1 Qe7 14. a4 f6 15. Ba3 b5 16. axb5 axb5 17. Ne3 Rb8 18. Bc1 Nd8 19. Ra7 Nc6 20. Ra6 Nd8 21. Nd5 Qd7 22. Ne1 c6 23. Ne3 Qb7 24. Ra1 Bc7 25. Nf5 Bb6 26. Be3 Bxe3 27. Qxe3 Rf7 28. Nd3 Bc8 29. Nxe5 fxe5 30. Rxd8 Be6 31. Nd6 {1-0 (31) Chigorin, M-Teichmann,R Hastings 1895}) 3... e5 4. g3 Nf6 5. Bg2 Bc5 6. d3 d6 7. Bg5 h6 8. Bxf6 Qxf6 {Nu skal vi igen opleve løberparret.} 9. Nd5 Qd8 10. c3 Ne7 { En sådan udmærket springer på d5 lader Lasker ikke stå i fred.} 11. Nxe7 Qxe7 12. O-O-O Bd7 13. f4 O-O-O 14. Nf3 Bb6 15. Rhf1 f6 16. Kb1 {Det kan være ganske godt ikke at have kongen for langt fremme, så Kb1 er nok ikke så dårligt. Men det tyder på, at hvid endnu ikke har fundet en plan. Anderledes med Lasker, der med sit næste træk indleder et planmæssigt tryk på hvids stilling. Først må centrumsstillingen afklares. Muligheden fxe5 må tages fra hvid.} Rhe8 $1 {[#] Sort har etableret truslen exf4 samt d5, der vil give ham lidt bedre bondestilling. Hvid kan ikke lide at slå på e5, da sort slår tilbage med d-bonden, hvorefter d3-bonden bliver svagelig.} 17. f5 Ba4 { For at provokere b3, der ville svække kongestillingen til senere brug. Chigorin er dog for klog.} 18. Rc1 Kb8 19. Nd2 a6 20. Bf3 Ba7 {Sorts plan er klar. Han vil i første omgang gennemføre d5, hvilket under alle omstændigheder vil efterlade hvid med visse bondesvagheder. Lader han sort stå på e4, bliver denne bonde svag, navnlig i bestragtning af, at hvids løber kun vil komme til at egne sig til forsvar. Slår han på d5 med e-bonden bliver såvel d3 som f5 svagheder.} 21. h4 Rc8 22. Nc4 Red8 23. Ne3 Be8 24. Rfd1 Bf7 25. c4 c6 {Hvid gribes nu af den store skræk.} 26. Rc2 Bd4 27. Rdc1 Qc7 28. Nd1 Qa5 {Sort indtager, hvad man nærmest må kalde en truende holdning. I løbet af få træk bliver han direkte ubehagelig. Dette er altsammen en følge af hvids mangel på en brugbar plan.} 29. Nc3 b5 { [#] Dermed fremtvinger Lasker endnu en svaghed i den hvide stilling, og ovenikøbet i forbindelse med den hvide kongestilling. Hvid kan ikke godt undlade dækningen af c-bonden. Men nu vokser hullerne på de sorte felter.} 30. b3 Rd7 31. cxb5 {Chigorin er efterhånden fuldkommen forvirret. Tarrasch påstod engang, at Lasker hypnotiserede sine modstandere. Men hypnosen bestod nok i, at han uophørligt stillede dem over for problemer om at spille de rigtige træk, hvilket som bekendt let fører til, at der spilles træk, der bagefter falder i øjnene som uforståeligt svage. Dårlige og vanskelige stillinger bærer i sig kimen til dårlige træk. Nu åbner Chigorin a-linien for sort. I stedet måtte han forsøge noget som f.eks. De1 med truslen Se2, der tilsigter afbytning af enten dronningen eller løberen på d4.} axb5 32. Nd5 {Hvid er smart, men graver blot sin egen grav færdig.} Kb7 33. g4 Rdd8 34. Ne7 Bxb3 $1 35. Nxc8 ({Hvid har nu to muligheder. Den ene er at slå på c6, f. eks.} 35. Nxc6 {hvorefter} Rxc6 36. Rxc6) 35... Rxc8 $1 {Det haster ikke. En bonde er i hus med fortsat angreb.} 36. Qd2 Qa3 37. Rh1 Ra8 38. Rh2 Bxa2+ $1 { Det måtte jo komme.} 39. Rxa2 Qb3+ 40. Kc1 ({Nu vinder sort på} 40. Rb2 {med} Bxb2 41. Qxb2 Qxd3+ {og løberen på d3 falder, hvorefter en hel stime bønder i overvægt gør resten.}) 40... Rxa2 41. Qxa2 Be3+ 42. Qd2 Qxd3 {Lasker demonstrerer her, at han tænker rigtigere end Chigorin, men det var jo også ham, der var verdensmester.} 0-1 [Event "London"] [Site "London"] [Date "1899.07.05"] [Round "27"] [White "Steinitz, William"] [Black "Lasker, Emanuel"] [Result "0-1"] [ECO "C29"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "60"] [EventDate "1899.??.??"] [EventType "tourn"] [EventRounds "28"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "MainBase"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {Steinitz måtte tømme kalken til bunden. Lasker vandt skønhedspræmien mod ham for nedenstående.} 1. e4 e5 2. Nc3 Nf6 3. f4 d5 4. d3 {Et af Steinitz' favorittræk, som ganske vist skaffede ham en masse kvaler gennem tiderne, men som han holdt fast ved med en elskers styrke.} Nc6 (4... dxe4 5. fxe5 Ng4 6. Nxe4 Nc6 7. c3 Qd5 8. Qb3 Qxb3 9. axb3 Ngxe5 10. d4 Ng6 11. Bc4 Be7 12. Nf3 h6 13. b4 O-O 14. O-O Bf5 15. Nfg5 Bxe4 16. Nxe4 Nd8 17. b5 Re8 18. Ng3 Bf8 19. Nf5 Ne7 20. Ne3 Ne6 21. Ng4 Ng6 22. Bd5 Nd8 23. Bxh6 c6 24. bxc6 bxc6 25. Bc4 Re7 26. Bg5 Rd7 27. h4 Be7 28. h5 Nf8 29. Be3 Bd6 30. b4 Nde6 31. Ra6 Rc8 32. h6 Nh7 33. hxg7 Kxg7 34. Bh6+ Kg8 35. Bd3 Rcc7 36. Bd2 Nef8 37. Nh6+ Kh8 38. Be4 Re7 39. Bxc6 Re2 40. Nf5 Rxd2 41. Nxd6 Ng5 42. Re1 Nfe6 43. Rf1 Nd8 44. b5 Rd3 45. Rf5 Nge6 46. Ne4 Ng7 47. Rf6 Kg8 48. Rh6 Nge6 49. d5 Nf4 50. Rh4 Nxc6 51. Nf6+ Kf8 52. Rxc6 Rxc6 53. bxc6 Ng6 54. c7 Rxc3 55. d6 Ne5 56. Re4 { 1-0 (56) Steinitz,W-Blackburne,J Vienna 1882}) 5. fxe5 Nxe5 6. d4 Ng6 7. exd5 { Lad os ikke fordybe os i åbningsteori, men blot bemærke, at 7. e5 anses for dårligt på grund af Se4 og hel masse, som findes blandt andet hos Bilguer. Nu får sort et lille udviklingsforspring.} Nxd5 8. Nxd5 Qxd5 9. Nf3 Bg4 10. Be2 O-O-O 11. c3 Bd6 12. O-O Rhe8 {[#] Sort har et efterhånden solidt udviklingsforspring. Den hvide dronningfløj sover blideligt. I stedet for at søge udvikling begynder Steinitz på en spekulativ operation, der hurtigt bringer ham uoverstigelige vanskeligheder på halsen.} 13. h3 Bd7 14. Ng5 $2 { Hvis man i fred og ro kan få lov at gennemføre sine hensigter i skak, ville man kunne klare alt. Hvid er ude på at få sort til at spille f6, hvorefter Lf3 samt Se4 ville skaffe hvid godt spil. Lasker, der ligesom den berømte abbed, Coignard, kendte mere end ét kneb, spænder ben for stakkels Steinitz.} Nh4 $1 {Så enkelt kan det gøres. Da Steinitz ikke ville overlade Lasker løberparret, og da Lf3 og de forskellige afbytninger på f3 ville føre til fordel for sort, må springeren hjem igen til sognet. Steinitz har ikke spillet godt, og det går som fortjent. En skam, at netop den gamle mester måtte lægge ryg til denne afklapsning.} 15. Nf3 Nxg2 $3 {Nu begynder fyrværkeriet.} 16. Kxg2 Bxh3+ $3 {[#] Meget flot. Denne løber er tabu på grund af følgende:} 17. Kf2 (17. Kxh3 Qf5+ 18. Kg2 Qg4+ 19. Kh1 Qh3+ 20. Kg1 Qg3+ 21. Kh1 Re4 22. Bg5 Rg4 {og udækkelig mat.}) 17... f6 $1 {Tilsyneladende vinder Lxf1 og fremmarch med bønderne. Men Lasker finder noget bedre. Løberen på h3 vil han ikke af med.} 18. Rg1 g5 {Sorts hensigter er klare og ubehageligt stærke. Hvid beslutter sig til det relativt bedste: modofferet.} 19. Bxg5 fxg5 20. Rxg5 Qe6 {Den åbne hvide kongestilling må falde sammen i få træk.} 21. Qd3 Bf4 22. Rh1 {Hvor skal tårnet på g5 i grunden gå hen? Forlader det g-linien følger Le3+ samt Dg4. På Tg7 kommer Lf5 med helt forfærdelige trusler, og endelig er der Tg1, der taber efter Le3+. Kvaliteten skal han altså af med, så hvorfor ikke 22. Th1?} Bxg5 23. Nxg5 Qf6+ 24. Bf3 Bf5 25. Nxh7 {Hvid spænder buen. På Dd2 vinder h6.} Qg6 26. Qb5 {Hvorfor opgive, alt skal forsøges. Den gamle kæmper lærte aldrig at opgive i rette tid.} c6 27. Qa5 Re7 28. Rh5 Bg4 29. Rg5 Qc2+ 30. Kg3 Bxf3 {Dermed er der etableret en overvægt på et tårn, hvorefter hvid fandt tiden inde til at opgive.} 0-1

Foruden stormesterturneringen havde man også en turnering for de kommende mestre. Førstepræmien vandtes af en ung og ukendt amerikaner, Frank Marshall, som man snart kom til at høre mere om. Af andre gode navne var Mieses og Marco.