Breslau 1889

Den næste af de store tyske kongresturneringer fandt sted i Breslau 1889. Ud fra et stærkt felt på 16 skilte Tarrasch sig som en sikker vinder. I de...

Breslau 1889 - tysk kongresturnering

Den næste af de store tyske kongresturneringer fandt sted i Breslau 1889. Ud fra et stærkt felt på 18 skilte Tarrasch sig som en sikker vinder. I de kommende år skulle han vinde en hel stribe af turneringer og placere sig som en af alle tiders største turneringsspillere.

På trejdepladsen ser vi et nyt navn: Mieses, der i de følgende år blev stamgæst ved de store turneringer. Han var også en af dem, der ikke vandt turneringer, men ofte var præmietager. Desuden blev han kendt for sine mange flotte partier. I modsætning til f.eks. v. Bardeleben forstod han at tjene penge på skak. Han var en utrolig flittig skakjournalist og skribent.

Ganske interessant er det at sammenligne Steinitz' og Tarrasch' kommentarer til partiet Blackburne-Tarrasch.

Partieksempler fra turneringen Breslau 1889

Vi viser i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra turneringen. Vi viser i alt tre partier fra turneringen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

Blackburne-Tarrasch, Fransk parti. Sort har initiativet, og hvids spil er vanskeligt. Han må passe på ikke at give sig blottelser, som sort kan udnytte til at fortsætte sit tryk med.

Tarrasch-Paulsen, Siciliansk parti. Hvad ser vi her? Boleslawsky systemet i siciliansk! Allerede i 1889 spillede Paulsen dette system, der i vor tid har været højeste mode i mange år.

[Event "DSB-06.Kongress"] [Site "Breslau"] [Date "1889.07.25"] [Round "15"] [White "Blackburne, Joseph Henry"] [Black "Tarrasch, Siegbert"] [Result "0-1"] [ECO "C11"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "98"] [EventDate "1889.07.15"] [EventType "tourn"] [EventRounds "17"] [EventCountry "GER"] [SourceTitle "EXT 1998"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1997.11.17"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1997.11.17"] [SourceQuality "1"] {Mod den ustyrlige angrebsspiller Blackburne spillede Tarrasch et parti, hvor problemer angreb contra forsvar bliver belyst på meget belærende måde.} 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Nc3 Nf6 4. e5 Nfd7 5. f4 c5 6. dxc5 Nxc5 7. Nf3 Nc6 8. Bb5 $2 {Vi giver ordet til Tarrasch: "Man kan lettere undskylde en mester, at han stiller en officer i slag end en sådan fejlvurdering af meningen med åbningen. Dette træk fører til afbytning på c6, hvorefter sort med sit stærke centrum og sit løberpar må stå til gevinst."} Be7 9. O-O O-O 10. Bxc6 $2 bxc6 11. Nd4 Qc7 {Tarrasch har ordet igen: "Her gør Steinitz i "International Chess Magazine" følgende lærerige bemærkning:} ({"Dronningen er en for stærk officer til at man i åbningen udelukkende kan anvende den til at dække en bonde. Bedre var det enkle} 11... Bd7 {med fortsættelsen} 12. Qh5 f6 13. Rf3 Qe8 {med klart overlegen stilling i slutspillet."}) 12. Qh5 { Et ægte Blackburne-træk. Angreb!} Bd7 {Steinitz har denne gang ordet:} ({ "Nu er det for sent. Det var vigtigt ikke at svække kongestillingen ved at trække en af bønderne, og dette kunne sort have gennemført ved at spille} 12... Nd7 13. Rf3 Rd8 14. Rh3 Nf8 {og sort står fuldstændig sikkert på kongefløjen og klar til modspil på den anden fløj."}) 13. Rf3 g6 14. Rg3 $1 {Dette udråbstegn stammer fra Tarrasch, der meget rigtigt siger, at på 14. Dh6 spiller sort f5 samt Tf7, og angrebet er forbi.} Kh8 15. Qh6 Rg8 16. Be3 Bf8 17. Qh3 {Nu er der lige i øjeblikket ikke meget angreb tilbage, og alle hvids anstrengelser for at stable et på benene strander på, at han har for få brikker med i spil, at sort ikke har nogen rigtige svagheder, og at sorts modspil hurtigt kan sættes ind.} Nb7 {Nu begynder sort, og foreløbig truer han med at vinde en officer med bondefremstødene c5 og d4.} 18. Nf3 Rg7 19. Rf1 {Dette træk ser meget naturligt ud, men Tarrasch bemærker, at Te1 er bedre, da sort derved afskæres fra senere at spille sin løber til f5 via e4.} c5 20. Bc1 Be7 21. Nd1 Bc6 {[#] Som så ofte i stillinger af denne art svæver trækket f4-f5 over hovedet på sort. Mange partier er gennem tiderne vundet af hvid ved denne linieåbning. Tarrasch anfører, at "man" mente, Blackburne kunne have vundet med f5. Han søger at bevise sin stillings holdbarhed med følgende variantnet.} 22. Ne3 (22. f5 {Først siger han, at} gxf5 {taber på grund af} ({Men sort kan slå med den anden bonde} 22... exf5 23. Bh6 {og nu er } Rgg8 {ikke særlig godt på grund af} 24. Ng5 {med truslerne Sxf7 og Sxh7}) 23. Rxg7 Kxg7 24. Qh6+ Kg8 25. Ng5 Bxg5 26. Bxg5 {og vinder.}) 22... d4 23. Ng4 Be4 24. Nf6 Bf5 25. Qh6 Qd8 26. Qg5 Nd6 $1 {På denne fikse måde bringer sort sin springer med i spil. Der truer Se4 og Se8, og hvid må kvittere en skøn drøm og spille} 27. exd6 Bxf6 28. Qh6 Qxd6 29. Ne5 Be7 30. Ra3 {Dermed indrømmer hvid, at hans angreb er forbi. Det kan ikke undre nogen, at det gik således. Forudsætningerne var ikke tilstede, og det måtte ende med at løbe ud i sandet. Sort har en bonde mere, han kan ved lejlighed tage bonden på c2, men først skal springeren på c5 jages hjem.} f6 31. Nc4 Qd5 32. Nd2 Bxc2 33. g4 {Man spørger sig selv: Hvad har Blackburne egentlig tænkt sig? Kan det være muligt, at han foretrækker en hurtig død?} c4 34. Rg3 Bc5 35. Nf3 Be4 36. Kg2 Rb8 37. Kh3 Bf8 {Truer dronninggevinst med g5 og Lg6.} 38. Ne1 Rf7 39. Qh4 g5 40. fxg5 fxg5 41. Rxf7 gxh4 {Nu har Tarrasch en dronning mod et tårn og det bedste spil. At spille videre er rent pjat. Resten af partiet kan heller ikke tages alvorligt. De leger. Tarrasch filede endnu 8 træk i liget.} 42. Rg1 Bg6 43. Rc7 Bd6 44. Rd7 Qc6 45. Rxa7 Bc5 46. Ra5 Qb6 47. Ra4 Qb5 48. Bf4 Rf8 49. Be5+ Kg8 0-1 [Event "DSB-06.Kongress"] [Site "Breslau"] [Date "1889.07.24"] [Round "13"] [White "Tarrasch, Siegbert"] [Black "Paulsen, Louis"] [Result "1/2-1/2"] [ECO "B58"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "96"] [EventDate "1889.07.15"] [EventType "tourn"] [EventRounds "17"] [EventCountry "GER"] [SourceTitle "EXT 1998"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1997.11.17"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1997.11.17"] [SourceQuality "1"] {Louis Paulsen, Morphys gamle modstander. Vi husker, hvor primitivt han behandlede forskellige varianter i "siciliansk". Med årene fik han ganske anderledes tag på sine åbninger, og det er ikke for meget sagt, at han i visse henseender var mindst 50 år forud for sin tid. Tag nu f.eks. behandlingen af hans parti mod Tarrasch.} 1. e4 c5 2. Nf3 Nc6 3. Nc3 Nf6 4. d4 cxd4 5. Nxd4 d6 6. Be2 e5 {Hvad ser vi her? Boleslawsky systemet i siciliansk! Allerede i 1889 spillede Paulsen dette system, der i vor tid har været højeste mode i mange år. Det er klart, at Tarrasch og med ham mange andre ikke kunne godtage denne spillemåde. Han siger i sine kommentarer til partiet: "Skaber to slemme svagheder på d5 og d6. Men sort forsvarer dem på beundringsværdig måde og havde kunnet opnå et temmelig lige spil."} 7. Nf3 h6 $1 {Selv Tarrasch kan se, at dette er godt. Lg5 med afbytning af springeren ville svække d5 yderligere.} 8. O-O Be6 9. Re1 Be7 10. Be3 O-O 11. Qd2 Ng4 { Indtil nu har Paulsen spillet rigtigt. Men dette er galt og ulogisk. I dag ved man, at sort skal søge at gennemføre d5.} 12. Rad1 Nxe3 13. Qxe3 Qa5 14. a3 Qc5 15. Qd2 a6 16. b4 Qa7 17. Nd5 Bd8 18. c4 Rc8 19. Qe3 b6 20. Qd2 Qb7 21. h3 Ne7 22. Ne3 Bc7 23. Bd3 Ng6 24. Nd5 Bd8 25. Kh2 Qd7 26. Qe3 Bxd5 27. exd5 f5 28. Bf1 Qa4 29. Rb1 Qe8 $2 30. Nd4 Nf4 31. Nc6 Bc7 32. Qf3 Qf7 33. g3 Ng6 34. a4 Ne7 35. b5 a5 36. Be2 {[#] Dette fører til remis, som sort åbenbart mener, at han kan få ved at mure sig inde. Man spørger sig selv: Hvad udretter springeren på c6, og hvad kan den true med? Svaret må blive: Intet! Lad den stå og passe sig selv. Hvid har en bonde mere på dronningfløjen, men det er den usle fyr på c4. Sort har en bonde mere på den anden fløj og gode udsigter til et kongeangreb. Afbytningen på c6 er det usleste usle. Der var god tid til at manøvrere springeren til c5 for derefter at gå til sagen på kongefløjen. Alene dækningen af a4 kræver en officer. Den hvide løber er ikke mange penge værd. Nu ebber det ud i remis.} Nxc6 37. bxc6 e4 38. Qh5 Qf6 39. Bf1 Rce8 40. Bg2 Qd4 41. Qe2 Re7 42. Rbd1 Qf6 43. Qd2 Rfe8 44. Re2 Re5 45. Rde1 g5 46. Kg1 h5 47. Qd4 g4 48. h4 Kg7 1/2-1/2

I den såkaldte Hauptturnier vandt en ukendt mand, Emanuel Lasker, førstepræmien og rykkede op i mesternes række. Ham vil vi komme til at høre meget mere om.