• alt="" data-bgposition="center center" data-bgfit="cover" data-bgrepeat="no-repeat" class="rev-slidebg">
    VELKOMMEN TIL
    OLANDSKAK
    Historien fortalt om de gamle mestre!
    Se mere
  • alt="" data-bgposition="center center" data-bgfit="cover" data-bgrepeat="no-repeat" class="rev-slidebg">
    Lær åbningsteori, midtspil og slutspil i
    SKAKSPILLET!!!
    Gennemspil det hele online!
  • alt="" data-bgposition="center center" data-bgfit="cover" data-bgrepeat="no-repeat" class="rev-slidebg">
    Gamle turneringer og matcher med de
    GAMLE MESTRE!!!
    Dem der var med til at skabe skakspillet!

De forskellige bondeformationer

Åbne formationer - det halve centrum


Mens definitionen af lukkede stillinger lød på: ingen afbytning, men fastlæggelse, er parolen ved åbne formationer den stik modsatte, altså: afbytning og undladelse af at fastlægge bønderne. Jo flere bønder, der byttes af, jo færre strategiske kendetegn bliver der naturligvis tilbage.

  • Den spanske formation: Opstilling med (e4/d6) Det er skam ikke nogen tilfældighed, at denne bondestilling...
  • Den franske formation: Opstilling med (d4/e6) Dette er en hyppigt forekommende formation. Den store...
  • Caro-Cann formationen: Opstilling med (d4/c6, e7/e6) Da det ikke spiller nogen større trille, om den...
  • Den sicilianske formation: Opstilling med (e4/d6, e7/e6) Sorts centralbønder spiller i den sicilianske...

Åbne formationer – det halve centrum

Mens definitionen af lukkede stillinger lød på: ingen afbytning, men fastlæggelse, er parolen ved åbne formationer den stik modsatte, altså: afbytning og undladelse af at fastlægge bønderne. Jo flere bønder, der byttes af, jo færre strategiske kendetegn bliver der naturligvis tilbage. I dette afsnit vil vi derfor kun behandle de stillinger, hvor der højst mangler en á to bønder i centralzonen.

I langt de fleste tilfælde er det kun centralbønderne, der er lagt fast, således at begge parter råder over tre bønder tilhøjre og tre til venstre, der kan fungere som stødtropper. Sædvanligvis sørger man for, at disse fløjbønder kan rykke frem med sammenhængende front, der danner en slags falanks; en strategi der allerede benyttedes af Philidor. Dersom disse bønder af en eller anden grund (f.eks. fordobling) mister deres bevægelighed, betyder dette i positionel henseende en alvorlig svækkelse. En stilling af denne art kan sammenlignes med en vingeskudt fugl, der alligevel prøver på at flyve.

Diagramstillinger af De forskellige bondeopstillinger

Nedenstående diagramstillinger, er de bondeopstillinger der vil blive vist partieksempler med.

A1: Ruy-Lopez formationen (e4-d6)

Det er skam ikke nogen tilfældighed, at denne bondestilling næsten aldrig forekommer i moderne mesterturneringer. Hvids positionelle overlegenhed, der består i den største bevægelsesfrihed, har en permanent karakter, og sorts chancer kan kun, efter et heldigt forsvar, ligge i udnyttelsen af de svagheder, der måtte være opstået i hvids stilling.

Berømte mestre i forsvarets vanskelige kunst, såsom Steinitz og Lasker, har på denne måde høstet laurbær, men nutildags ser man mere praktisk på problemerne. Hvorfor i alverden gøre det indviklet, når det kan gøres let og smertefrit?

På grund af e-bondens placering har hvid fire rækker til sin disposition, mens sort må nøjes med tre. Hvid kan opstille sine tårne meget effektivt på e1 og d1, desuden har han forskellige gode felter til de lette officerers rådighed. For sorts vedkommende ligger landet ganske anderledes, da hans officerer står i vejen for hinanden. Det følger heraf, at afbytning vil lette situationen for ham, hvilket er en god gammel regel for alle trykkede stillinger. Hvids strategi må derfor gå ud på:

undgåelse af afbytning,

dersom det lykkes, skal han rette kanonerne mod fjendens rokadestilling samt i rette øjeblik gennemføre e4-e5.

Vi illustrere med nedenstående partieksempler:

Det halve centrum. Ruy-Lopez formationen. Størst bevægelsesfrihed omsættes i angreb. Partiet Tarrasch-Schlechter, Leipzig 1894. Den kendsgerning, at der fra begge sider er byttet to officerer af, gør sorts spil noget lettere, men som det skal vise sig, er der alligevel bryderier nok.

Det halve centrum. Ruy-Lopez formationen. Den rettidige afbytning. Partiet Lasker-Capablanca, New York 1924. Hvid kan opstille sine tårne meget effektivt på e1 og d1, desuden har han forskellige gode felter til de lette officerers rådighed. Det følger heraf, at afbytning vil lette situationen for ham, hvilket er en god gammel regel for alle trykkede stillinger.

[Event "Leipzig"] [Site "Leipzig"] [Date "1894.??.??"] [Round "?"] [White "Tarrasch, Siegbert"] [Black "Schlechter, Carl"] [Result "1-0"] [ECO "C66"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "71"] [EventDate "1894.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Størst bevægelsesfrihed omsættes i angreb. Partiet Tarrasch-Schlechter, Leipzig 1894.} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 d6 4. d4 Bd7 5. Nc3 Nf6 6. O-O Be7 7. Re1 Nxd4 8. Nxd4 exd4 9. Bxd7+ Qxd7 {[#] Den kendsgerning, at der fra begge sider er byttet to officerer af, gør sorts spil noget lettere, men som det skal vise sig, er der alligevel bryderier nok. Med hensyn til de gjorte træk skal vi lige bemærke, at sort skulle have spillet} (9... Nxd7 10. Qxd4 Bf6 { idet, han så opnåede en yderligere afbytning. Vi vil snart erfare, at det have været af stor betydning.}) 10. Qxd4 O-O 11. b3 {!} Rfe8 ({På} 11... Ng4 {følger} 12. Nd5 Bf6 13. Nxf6+ Nxf6 14. Bb2 {og hvids tryk er trods simplificeringen vokset væsentligt.}) 12. Bb2 Bf8 13. Rad1 Qc6 14. Rd3 Re6 { Ikke alene for at sætte e4 under tryk, men også for ikke at blive overrasket af et dronningoffer på f6.} 15. Rde3 Rae8 16. h3 {Et typisk træk i stillinger af denne art. Meningen er at hindre sorte officerer i at komme til g4.} Qb6 17. Qd3 c6 18. Na4 Qc7 19. c4 {Hindrer sort i at befri sig ved hjælp af d6-d5.} Nd7 {Ifølge Tarrasch, hvis noter vi stort set følger, havde sort her med g6 og Lg7 måttet forsøge yderligere forenkling. ?} 20. Kh1 f6 21. Qc2 Ne5 22. Nc3 Nf7 23. g4 {Fratager sort lysten til at spille f6-f5.} Qa5 24. Rd1 Qb6 25. h4 {!} Ne5 26. Rg3 Nf7 27. f3 Nh8 {Nu kan sort ikke længe stritte mod den følgende springermanøvre.} 28. Ne2 Qc7 29. Rdg1 {Som man ser, er hvid til stadighed på tæerne for fratage sort enhver chance, og det giver hvid en mængde arbejde.} Qf7 30. Nd4 R6e7 31. g5 {[#] Som ved et trylleslag arbejder alle hvide brikker sammen i angrebet på g7. Resten går af sig selv. !} fxg5 32. Rxg5 g6 33. Nf5 Re5 {Der er intet bedre.} ({På} 33... Rd7 {følger kort og godt} 34. Qc3 Bg7 35. Nxg7) 34. f4 {!} Rxf5 35. exf5 Bg7 36. fxg6 {og sort opgav.} 1-0 [Event "New York"] [Site "New York"] [Date "1924.??.??"] [Round "?"] [White "Lasker, Emanuel"] [Black "Capablanca, Jose Raul"] [Result "1/2-1/2"] [ECO "C66"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "60"] [EventDate "1924.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Den rettidige afbytning. Partiet Lasker-Capablanca, New York 1924. Stillingen fremkom efter nedenstående træk.} 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 d6 4. d4 Bd7 5. Nc3 Nf6 6. O-O exd4 7. Nxd4 Be7 8. b3 Nxd4 9. Qxd4 Bxb5 10. Nxb5 Nd7 {[#] Slår sømmet på hovedet, idet det følgende Lf6 fremtvinger yderligere afbytning. !} 11. Ba3 ({På} 11. Qc4 {følger} c6 12. Nd4 O-O {der truer 13.-, d5.14. exd5, Sb6 med fuldstændig befrielse.}) 11... a6 ({Ikke} 11... Bf6 12. Qc4 Bxa1 {på grund af} 13. Nxc7+) 12. Nc3 Bf6 13. Qe3 O-O 14. Rad1 Bxc3 { [#] Netop i det rette øjeblik, da hvid ellers spiller Sd5. !} 15. Qxc3 Re8 16. Rfe1 Rc8 17. Qh3 ({Heller ikke} 17. Bb2 Qg5 {!} 18. f4 Qg4 19. Rd3 f6 {giver angrebschancer; hvid må nemlig passe på, at e4 ikke bliver svækket.}) 17... Ne5 18. Bb2 Qg5 {På 19. Te3 følger der nu simpelthen 19.-,Dg4, hvorefter sort er blevet sin hovedpine kvit, da han kan operere frit med de tiloversblevne officerer. Partiet blev efter} 19. Qg3 Qxg3 20. hxg3 f6 21. f3 Kf7 22. g4 h6 23. Re2 Nc6 24. Kf2 Re7 25. Bc3 a5 26. Rd5 b6 27. a4 Re6 28. Rd1 Rce8 29. Red2 Ke7 30. Ke3 Kd7 {givet remis.} 1/2-1/2

Efter vi nu har illustreret nogle partieksempler af den åbne formation i Ruy Lopez (Spansk-åbning), vil vi nu kaste blikket på:

A2: Den franske formation (d4-e6)

Dette er en hyppigt forekommende formation. Den store forskel med den i forrige afsnit behandelde formation består i den kendsgerning, at sort her har meget lettere ved at spille c7-c5 end tilfældet var med f7-f5 i den omtalte formation. Kun såfremt hvid i det lange løb kan hindre opmarchen c7-c5, er der mening i at sammenligne den med Ruy-Lopez formationen.

Alligevel må den franske formation betragtes som gunstig for hvid. Bortset fra fordelen ved den største bevægelighed har hvid også fordelen af den gode løber, thi mobiliseringen af sorts dronningløber er vanskelig. Bedst kan den udvikles over b7, men dette har en (som regel midlertidig) svækkelse af c6 til følge, hvilket forklarer det faktum, at der ofte spilles c7-c6 før b7-b6 og Lc8-b7.

Hvids chancer ligger i at besætte støttepunktet e5 med en springer, hvilket tit kan danne indledningen til et skarpt kongeangreb, navnlig hvis sort har rokeret kort. Selvom sort betids får spillet c-bonden frem, så er det ikke forbi med kvalerne, da hvid ved at spille d4xc5 (eller ved at tillade slag på d4) kan sikre sig bondemajoritet på dronningfløjen.

Vi illustrere med to eksempler:

Det halve centrum. Den franske formation. Behandlingen af den franske formation med c7-c5. Partiet Euwe-Landau, Match 1939. Skønt der er uligefarvede løbere, er hvids fordel afgørende, idet han både råder over d-linjen, majoriteten på dronningfløjen samt den bedste bondestilling.

Det halve centrum. Den franske formation. Behandlingen af den franske formation uden c7-c5. Partiet Prins-Guimard, Dubrovnik 1950. Fører til åbning af en tårnlinje i centrum, hvilket i forbindelse med den sorte konges stilling leder til et stærkt angreb.

[Event "Match"] [Site "Match"] [Date "1939.??.??"] [Round "?"] [White "Euwe, Max"] [Black "Landau, Salo"] [Result "0-1"] [ECO "C10"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "83"] [EventDate "1939.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Behandling af den franske formation med c7-c5. Partiet Euwe-Landau, Match 1939. Stillingen fremkom efter følgende træk.} 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Nd2 dxe4 4. Nxe4 Nd7 5. Nf3 Ngf6 6. Nxf6+ Nxf6 7. Bd3 Be7 8. Qe2 O-O 9. Bg5 c5 {[#] Først bemærker vi, at det karakteristiske} (9... b6 {ikke gik på grund af} 10. Bxf6 Bxf6 11. Qe4 {!}) 10. dxc5 Qa5+ ({Eller} 10... Bxc5 11. O-O Be7 12. Rad1 Qc7) 11. c3 Qxc5 12. O-O Rd8 {Sort kan stadig ikke udvikle dronningløberen: To karakteristiske vendinger i denne slags stillinger.} ( 12... b6 {?} 13. Bxf6 Bxf6 14. Qe4 {og hvid vinder}) (12... Bd7 {?} 13. Bxf6 Bxf6 14. Bxh7+ Kxh7 15. Qd3+ {med bondegevinst.}) 13. Ne5 Rxd3 {[#] ?!} ({ Påny rettet mod} 13... Bd7 {da dette træk nu ville strande på} 14. Bxf6 Bxf6 15. Bxh7+ Kxh7 16. Qh5+ Kg8 17. Qxf7+ Kh8 18. Nxd7) ({Det rigtige havde været } 13... h6 14. Bh4 Nd7 {hvorpå sort efterhånden får mulighed for at konsolidere sig.}) 14. b4 {!} Qd5 15. c4 Qe4 16. Qxe4 Nxe4 17. Bxe7 Rd2 18. Rad1 {Fører til fuldstændigt herredømme over den åbne d-linje.} f6 19. Rxd2 Nxd2 20. Rd1 fxe5 21. Rxd2 {[#] Skønt der er uligefarvede løbere, er hvids fordel afgørende, idet han båder råder over d-linjen, majoriteten på dronningfløjen samt den bedste bondestilling. Partiets tekniske del bringer vi uden kommentarer.} Kf7 22. Bd6 Bd7 23. Bxe5 Be8 24. Rd4 g6 25. h4 Rc8 26. g4 h5 27. f3 a6 28. Kf2 Bc6 29. Ke3 Rg8 30. Kf4 Ke7 31. g5 Rc8 32. Bd6+ Kf7 33. Ke5 Kg7 34. Rf4 Re8 35. Rf6 b5 36. c5 Bd5 37. a3 Rd8 38. Rxe6 {!} Bxe6 39. Kxe6 Ra8 40. c6 Re8+ 41. Kd7 Kf7 42. c7 {og sort opgav.} 0-1 [Event "Dubrovnik"] [Site "Dubrovnik"] [Date "1950.??.??"] [Round "?"] [White "Prins, Lodewijk"] [Black "Guimard, Carlos Enrique"] [Result "1-0"] [ECO "C10"] [Annotator "Kramer"] [PlyCount "73"] [EventDate "1950.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Behandling af den franske formation uden c7-c5. Partiet Prins-Guimard, Dubrovnik 1950. Diagramstilling fremkom efter nedenstående træk.} 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Nd2 dxe4 4. Nxe4 Nd7 5. Nf3 Ngf6 6. Nxf6+ Nxf6 7. Be3 Be7 8. Bd3 c6 9. Qe2 Qa5+ 10. Bd2 Qc7 {[#] Hvid har forsøgt at forhindre c7-c5, indtil der viser sig et tårn på d-linjen. At dette er vigtigt, har vi allerede set i det foregående parti mellem Euwe og Landau.} 11. O-O-O Nd5 {Her var 11.-,c5 alligevel stærkere.} 12. Ne5 Bf6 {Giver hvid lejlighed til fremstødet f2-f4-f5. Meget bedre var 12.-,Sb4. ?} 13. f4 b5 14. Rhf1 {Truer 15. Sxc6, som ikke kunne bruges med det samme af hensyn til 14.-,Sxf4!} a6 15. Be4 Ra7 16. Rf3 Bd7 ({På} 16... O-O {vinder hvid straks ved ?} 17. Bxh7+ Kxh7 18. Rh3+ Kg8 19. Qh5) 17. Rdf1 b4 18. Qc4 (18. Bxd5 cxd5 19. Bxb4 {?} Bb5) 18... a5 19. Nxd7 Qxd7 20. f5 {[#] Fører til åbning af en tårnlinje i centrum, hvilket i forbindelse med den sorte konges stilling leder til et stærkt angreb. !} Qd6 ( {Eller} 20... O-O 21. Qd3 h6 22. g4) ({eller} 20... Nb6 21. Qxc6 Bxd4 22. fxe6 fxe6 23. Rd3) 21. fxe6 fxe6 22. Qd3 h6 23. Bxd5 Qxd5 24. Qg6+ Rf7 25. Rxf6 { Så er der solskin om bord.} gxf6 26. Rxf6 Rhf8 ({Andre mulighede er} 26... Qd7 27. Rxe6+ {og vinder}) ({Eller} 26... Rhh7 27. Bxh6 {!} Qxd4 28. Rf1 {og vinder !}) 27. Bxh6 Qxd4 28. Rf1 Kd8 29. Rxf7 {[#] !} ({Derimod ikke} 29. Rd1 { ?} Rf1 {og sort vinder !}) 29... Qg1+ 30. Kd2 Qd4+ 31. Ke2 Qc4+ 32. Ke3 Qc5+ 33. Kf3 Qd5+ 34. Kg3 Qe5+ 35. Bf4 Qe1+ 36. Kh3 Rh8+ 37. Rh7 {og sort opgav.} 1-0

Med nogle partieksempler, har vi nu gennemgået Den franske formation (d4-e6), og vi vil nu vil nu smide Caro-Cann formationen (d4-c6, e7/e6) under luppen.

A3: Caro-Cann formationen (d4-c6, e7/e6)

Da det ikke spiller nogen større trille, om den sorte bonde står på c6 eller på c7, er det klart, at Caro-Cann formationen næsten er identisk med den franske formation. Disse åbningers forhistorie er imidlertid forskellige, og i Caro-Cann er sorts dronningløber som regel byttet af eller bragt udenfor bondekæden. Derfor kæmper sort i Caro-Cann formationen med væsentlig mindre vanskeligheder end i den franske formation.

Vi illustrere med nedenstående to eksempler:

Det halve centrum. Caro-Cann formationen. Hvids chancer i Caro-Cann formationen. Partiet Maroczy-Keres, Zandvoort 1936. I overensstemmelse med den gode regel, at den, der har mindst bevægelsesfrihed, skal forsøge afbytning. Til trods for en vidtgående simplificering opnår sort ikke fuldkomment lige spil.

Det halve centrum. Caro-Cann formationen. Sorts modchancer i Caro-Cann formationen. Partiet Steiner-Flohr, Moskva 1946. Sort vinder langsomt men sikkert frem. Teksttrækket giver modstanderen valget mellem to onder: enten at tillade tryk på g2 eller at acceptere en ugunstigt tårnslutspil.

[Event "Zandvoort"] [Site "Zandvoort"] [Date "1936.??.??"] [Round "?"] [White "Maroczy, Geza"] [Black "Keres, Paul"] [Result "1-0"] [ECO "B19"] [Annotator "Kramer"] [PlyCount "101"] [EventDate "1936.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Hvids chancer i Caro-Cann formationen. Partiet Maroczy-Keres, Zandvoort 1936. Nedenstående stilling er fremkommet efter følgende træk.} 1. e4 c6 2. d4 d5 3. Nc3 dxe4 4. Nxe4 Bf5 5. Ng3 Bg6 6. h4 h6 7. Nf3 Nd7 8. Bd3 Bxd3 9. Qxd3 e6 10. Bd2 Ngf6 11. O-O-O Qc7 12. Rhe1 O-O-O 13. Kb1 Bd6 14. Ne4 Nxe4 15. Qxe4 Kb8 16. c4 c5 {[#] Ligesom i den franske formation ligger sorts bedste chancer i modstødet med c-bonden.} 17. Bc3 Nf6 18. Qe2 cxd4 19. Nxd4 a6 20. Nf3 { Hvid vil holde feltet e5 under tryk for at hindre, at sorts majoritet i centrum sætter sig i bevægelse.} Ka8 21. Ne5 Rhf8 {Sort må ved et vanskeligt forsvar forsøge at hytte sit skind.} 22. g4 {!} Ng8 {!} 23. Nf3 ({ På} 23. g5 {kan der nu med godt resultat følge} hxg5 24. hxg5 Ne7) 23... g6 24. b3 Qe7 25. Rd3 Bc7 26. Red1 Rxd3 27. Rxd3 Rd8 {[#] I overensstemmelse med den gode regel, at den, der har mindst bevægelsesfrihed, skal forsøge afbytning. Til trods for en vidtgående simplificering opnår sort ikke fuldkommen lige spil.} 28. Qd2 Kb8 29. g5 Kc8 30. Rxd8+ Qxd8 31. Qe2 hxg5 32. hxg5 Ne7 33. Bf6 Qd6 {Forærer en bonde væk, hvorpå hvid må prøve at gøre sin bondemajoritet på dronningfløjen gældende. ?} ({Rigtigt var} 33... Qe8 34. Nd2 Qd7 35. Ne4 Nc6) ({Eller} 33... Qd7 34. Ne5 Bxe5 35. Bxe5 Nc6 36. Bc3 e5) 34. Ne5 Qc5 35. Nxf7 Qf5+ 36. Qc2 Ng8 37. Qxf5 exf5 38. Nh8 {Så ryger bonde nr. 2. Der fulgte til slut: !} Nxf6 39. gxf6 Kd7 40. Nxg6 Ke6 41. Ne7 {!} Bd6 ({Her duer} 41... Kxf6 {ikke, da hvid jo vinder den sorte løber på c7 efter: ??} 42. Nd5+ {og hvid vinder}) 42. Nd5 Ke5 43. Kc2 Ke4 44. f4 a5 45. f7 a4 46. bxa4 Ba3 47. Kc3 Bd6 48. a5 Bf8 49. Kb3 Bd6 50. Ka4 Kd4 51. Kb5 { og sort opgav.} 1-0 [Event "Moskva"] [Site "Moskva"] [Date "1946.??.??"] [Round "?"] [White "Steiner, Herman"] [Black "Flohr, Salo"] [Result "0-1"] [ECO "B17"] [Annotator "Kramer"] [PlyCount "86"] [EventDate "1946.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Sorts modchancer i Caro-Cann formationen. Partiet Steiner-Flohr, Moskva 1946. Stillingen er fremkommet efter nedenstående træk.} 1. e4 c6 2. d4 d5 3. Nc3 dxe4 4. Nxe4 Nd7 5. Nf3 Ngf6 6. Bd3 Nxe4 7. Bxe4 Nf6 8. Bd3 Bg4 9. c3 e6 10. h3 Bh5 11. Be2 Bd6 12. Ne5 Bxe2 13. Qxe2 Qc7 14. f4 O-O 15. O-O {[#] I denne åbning har hvid tabt nogle tempi (6.Ld3?), men stillingen giver ham dog nogenlunde lige chancer.} c5 16. dxc5 Bxc5+ 17. Be3 Rad8 18. Rae1 {For optimistisk spillet. Hvid spekulerer øjensynligt i et angreb på sorts kongestilling. Det rigtige havde været 18.Tad1. ?} Nd7 {!} 19. Bxc5 Qxc5+ 20. Kh2 {Det vil vise sig senere, at kongen havde stået bedre på h1.} Nxe5 21. fxe5 ({Eller} 21. Qxe5 Rd5 22. Qe2 Rfd8 23. Rd1 Qd6 {hvorefter sort får herredømmet over den åbne d-linje.}) 21... Rd5 22. c4 Rd4 23. b3 Rfd8 24. Qe3 Qc7 25. Kh1 a5 26. Qf3 h6 27. Re4 Rxe4 28. Qxe4 Rd2 29. a4 Qc6 {[#] Sort vinder langsomt men sikkert frem. Teksttrækket giver modstanderen valget mellem to onder: enten at tillade tryk på g2 eller at acceptere en ugunstigt tårnslutspil. !} 30. Qg4 Rd3 31. Qh5 Rxb3 {!} 32. Qxf7+ Kh7 33. Kh2 {Sort truede jo med 33.-,Txh3+} Qxc4 34. Rf6 ({Efter} 34. Rf5 {vinder sort ifølge Flohr ved} Qh4 {!} 35. Qxe6 Qg3+ 36. Kg1 Rb1+ 37. Rf1 Qe3+) 34... Qd3 35. Rf3 Qd5 36. Rxb3 ({Selv nu er} 36. Rf5 {utilstrækkeligt:} Qd2 {!} 37. Qxe6 Rb2) 36... Qxb3 {Resten er et spørgsmål om teknik. Efter} 37. Qd7 Qc4 38. Qd6 Kg6 39. Kg1 Qd5 40. Qc7 Qd4+ 41. Kh1 Qxa4 42. Qxb7 Qa1+ 43. Kh2 Qxe5+ {opgav hvid.} 0-1

Vi afslutter Åbne formationer med Den sicilianske formation (e4-d6, e7/e6), hvor vi også vil gennemgå afsnittet med nogle få partieksempler.

A4: Den sicilianske formation (e4-d6, e7/e6)

Den sicilianske formation er karakteriseret ved afbytning af sorts c-bonde med hvids d-bonde, hvoraf følger, at sort får bondeovervægt i centrum. Dette faktum bestemmer den strategi begge parter i første række må følge: hvid bør trykke på modstanderens centralbønder, mens sort på sin side bør sørge for at kunne spille d6-d5 ved lejlighed. Som regel kan hvid forholdsvis let forhindre dette fremstød ved at besætte den halvåbne d-linje med en eller flere tunge officerer. Sorts virkelige chancer ligger da gennemgående på dronningfløjen, hvor han ved hjælp af den halvåbne c-linje kan bemægtige sig initiativet.

Sorts centralbønder spiller i den sicilianske formation en mærkelig defensiv rolle. De forhindrer nemlig, at hvid kan indrette sig støttepunkter for et kongeangreb, og de tvinger derfor hvid til at foretage angrebet på en anden måde, eventuelt ved hjælp af en bondestorm på kongefløjen.

Den sicilianske formation findes hovedsagelig i to former, der afhænger af, hvorledes sort udvikler sin kongeløber. Formen med e7-e6 og Lf8-e7 vil vi kalde Paulsen-varianten, mens den anden form med g7-g6 og Lf8-g7 står bekendt som Dragevarianten. Sidstnævnte form af den sicilianske formation er langt den skarpeste, idet i hvid i mange tilfælde får støttepunktet d5 forærende, hvilket i forbindelse med at sort har spillet g7-g6 kan svække stillingen, således at hvids chancer for et kongeangreb forbedres. På den anden side betyder løberstillingen på g7, at sorts angreb mod dronningfløjen forstærkes.

Nedenfor følger for begge formers vedkommende nogle typiske eksempler:

Det halve centrum. Den sicilianske formation. Paulsen-varianten: hvids chancer. Partiet Tolush-Kotov, Moskva 1945. Denne bondestilling forekommer hyppigt, men med hensyn til officerernes udvikling kan der tænkes forskellige variationer. Den af sort valgte opstilling kaldes Scheveningen-varianten, og åbningsteorien forstår ved Paulsen-varianten specielt udviklingen af sorts dronningløber til d7.

Det halve centrum. Den sicilianske formation. Paulsen-varianten: sorts chancer. Partiet Cortiever-Stoltz, München 1941. Sort må altid regne med dette fremstød i siciliansk, da hvid ofte får et stærkt angreb dermed, men i nærværende tilfælde råder sort over tilstrækkelige forsvarsmidler.

Det halve centrum. Den sicilianske formation. Dragevarianten: hvids chancer. Partiet Foltys-Eliskases, Podjebrad 1936. I Dragevarianten er sort pisket til at reagere skarpt på et fløjangreb. Halve forholdsregler er af det onde, da hvids angreb her er af en ganske særlig karakter.

Det halve centrum. Den sicilianske formation. Dragevarianten: sorts chancer. Partiet Evans-Reshevsky, Havanna 1952. Som sædvanlig har afbytning af to lette officerer her betydet en lettelse for den part, der rådede over den mindste bevægelsesfrihed. Da sort foreløbig ikke behøver at ængste sig for et kongeangreb, kan han øjeblikkelig begynde med at føre sine planer på den anden fløj ud i livet.

[Event "Moskva"] [Site "Moskva"] [Date "1945.??.??"] [Round "?"] [White "Tolush, Alexander V"] [Black "Kotov, Alexander"] [Result "1-0"] [ECO "B80"] [Annotator "Kramer"] [PlyCount "81"] [EventDate "1945.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Paulsen-varianten: hvids chancer. Partiet Tolush-Kotov, Moskva. Vi nåede frem til stillingen efter følgende træk.} 1. e4 c5 2. Nf3 e6 3. d4 cxd4 4. Nxd4 Nf6 5. Nc3 d6 6. g3 Nc6 7. Bg2 Bd7 8. Nde2 a6 9. O-O b5 10. a3 Qc7 11. h3 Be7 12. Kh1 O-O {[#] Denne bondestilling forekommer hyppigt, men med hensyn til officerernes udvikling kan der tænkes forskellige variationer. Den af sort valgte opstilling kaldes Scheveningen-varianten, og åbningsteorien forstår ved Paulsen-varianten specielt udviklingen af sorts dronningspringer til d7. Denne inddeling kommer vi dog ikke nærmere ind på her, da vort emne er bondestillingen, og den er i begge varianter ens.} 13. g4 {Så begynder angrebet på kongefløjen. Bemærk at først er sorts bondemajoritet i centrum fastlagt, hvilket skyldes virkningen af hvids officerer.} Kh8 {Efter g4-g5 vil sort retirere med springeren til g8 for derpå ved hjælp af f6 (f5) at spille på modangreb.} 14. Ng3 b4 15. axb4 Nxb4 16. g5 Ng8 17. f4 Bc6 {For omstændigt. ?} ({Bondeofret} 17... d5 {!} 18. exd5 exd5 19. Nxd5 Nxd5 20. Qxd5 Bb5 {havde givet sort modspil, da den hvide konge ikke står særlig sikkert, hvilket er en følge af bondefremrykningen på kongefløjen.}) 18. Nce2 Bb5 19. Bd2 d5 20. Bc3 dxe4 21. Nh5 f6 22. Nxg7 {[#] Dette smukke offer slår en breche i sorts forsvarslinje. !!} Bxe2 ({Omgående} 22... Kxg7 23. Nd4 Bc4 24. Bxe4 Kh8 25. Qh5 {er endnu værre.}) 23. Qxe2 Kxg7 24. Bxe4 Nd5 25. Qh5 Rfd8 ({ Eller} 25... Rf7 26. g6 {!} hxg6 27. Qxg6+ Kf8 28. Rg1) 26. Rg1 {!} Bc5 ({På} 26... Nxc3 {følger} 27. gxf6+ Kxf6 28. Rg6+ {med gevinst. !}) 27. gxf6+ Kf8 28. Rxg8+ Kxg8 29. Bxh7+ Kf8 (29... Qxh7 30. f7+ {koster dronningen}) 30. Qg6 Nxf6 {Matten kan ikke dækkes på andre måder, da} (30... Qf7 {strander på} 31. Qh6+ Ke8 32. Bg6) 31. Qxf6+ Qf7 32. Qh6+ Ke7 33. Qg5+ Kd7 ({Eller} 33... Kd6 34. Rd1+ Kc6 35. Be4+ {og hvid vinder.}) 34. Qxc5 Qxh7 35. Rd1+ Ke8 36. Qc6+ Kf8 37. Bb4+ Kf7 38. Qc7+ Kg6 39. f5+ {[#] Den sidste pudsighed i det af Tolush mesterligt ledede angreb. !} Kh6 40. Qf4+ Kg7 41. Qg5+ {og sort valgte at opgive.} 1-0 [Event "Munich"] [Site "München"] [Date "1941.??.??"] [Round "?"] [White "Cortlever, Nicolaas"] [Black "Stolz, Goestas"] [Result "0-1"] [ECO "B84"] [Annotator "Kramer"] [PlyCount "56"] [EventDate "1941.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Paulsen-varianten: sorts chancer. Partiet Cortiever-Stoltz, München 1941. Nedenstående stilling fremkom efter følgende træk.} 1. e4 c5 2. Nf3 e6 3. Be2 d6 4. d4 cxd4 5. Nxd4 Nf6 6. Nc3 a6 7. O-O Qc7 8. a4 b6 9. f4 Bb7 10. Bf3 Nbd7 11. Qe2 Be7 12. Bd2 Rc8 13. Rae1 ({Mod} 13. g4 {vil der nu følge} Qc4 {!} 14. Qf2 d5) 13... O-O 14. Kh1 Rfe8 15. e5 {[#] Sort må altid regne med dette fremstød i siciliansk, da hvid ofte får et stærkt angreb dermed, men nærværende tilfælde råder sort over tilstrækkelige forsvarsmidler. !?} Bxf3 16. Rxf3 dxe5 17. fxe5 Ng4 18. Bf4 {Nu bliver hvid trængt i defensiven.} ({Med kvalitetsofret} 18. Rxf7 Kxf7 19. Qxg4 {havde han kunnet fastholde initiativet, f.eks.} Nf8 ({eller} 19... Bf8 20. Nf3) 20. Bh6 {!}) 18... Qc4 19. Rd3 Nc5 {!} 20. b3 Qb4 21. Na2 Qa3 22. Nc1 {[#] ?} ({Stærkere var imidlertid} 22. Rg3 Qxa2 23. Qxg4 g6 24. h4 {med modspil for hvid}) 22... f5 {!} 23. exf6 { Gør kun ondt værre.} ({Sort havde haft større vanskeligheder efter} 23. h3 Nh6 24. Re3) 23... Bxf6 {!} 24. Rh3 e5 25. Qxg4 exf4 26. Nf3 Rxe1+ 27. Nxe1 Qxc1 {!} 28. Qxc8+ Kf7 {og hvid opgav.} 0-1 [Event "Podjebrad"] [Site "Podjebrad"] [Date "1936.??.??"] [Round "?"] [White "Foltys, Jan"] [Black "Eliskases, Erich Gottlieb"] [Result "1-0"] [ECO "B72"] [Annotator "Kramer"] [PlyCount "57"] [EventDate "1936.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Dragevarianten: hvids chancer. Partiet Foltys-Eliskases, Podjebrad 1936. Nedenstående stilling er fremkommet efter følgende træk.} 1. e4 c5 2. Nf3 Nc6 3. d4 cxd4 4. Nxd4 Nf6 5. Nc3 d6 6. Be2 g6 7. Be3 Bg7 8. Nb3 Be6 9. f4 O-O 10. g4 {!?} Na5 {[#] I dragevarianten er sort pisket til at reagere skarpt på et fløjangreb. Halve forholdsregler er af det onde, da hvids angreb her er af en ganske særlig karakter, der skyldes trækket g7-g6, der er en lille svækkelse, da hvid eventuelt ved hjælp af h2-h4-h5 kan fremtvinge h-linjens åbning. Den rigtige reaktion er spil i centrum. ?} ({I partiet Aljechin-Botvinnink, Nottingham 1936, fulgte derfor} 10... d5 {!} 11. f5 {!} ({ hvis} 11. e5 {så} d4 {!} 12. Nxd4 Nxd4 13. Bxd4 Nxg4 {!}) 11... Bc8 12. exd5 Nb4 13. d6 Qxd6 14. Bc5 Qf4 {!} 15. Rf1 Qxh2 16. Bxb4 Nxg4 {!} 17. Bxg4 Qg3+ { med evig skak}) 11. g5 Ne8 12. Bd4 Rc8 13. h4 Nc4 14. Bxc4 Rxc4 15. Qd3 Rc8 16. O-O-O Qd7 17. Rd2 Bg4 18. Nd5 {[#] I denne variant er støttepunktet d5 af største betydning for hvid.} b6 19. f5 {Nu sætter stormløbet ind. !} e6 ({ På} 19... gxf5 20. exf5 Bxf5 {følger} 21. Qxf5 {!} Qxf5 22. Nxe7+) 20. Bxg7 Kxg7 21. f6+ Kh8 22. Ne7 Rd8 23. Nd4 Qa4 24. Kb1 Nc7 25. h5 {[#] Åbning af h-linjen med vold. !} gxh5 26. Rdh2 Rd7 ({På} 26... Qa5 {følger let og elegant} 27. e5 {!} Qxe5 28. Qxh7+ {!} Kxh7 29. Rxh5+ Bxh5 30. Rxh5#) 27. e5 { Truer påny 28. Dxh7+! !} Rxe7 28. Rxh5 {!} Bxh5 29. Rxh5 {og sort opgav.} 1-0 [Event "Havanna"] [Site "Havanna"] [Date "1952.??.??"] [Round "?"] [White "Evans, Larry Melvyn"] [Black "Reshevsky, Samuel Herman"] [Result "0-1"] [ECO "B70"] [Annotator "Kramer"] [PlyCount "102"] [EventDate "1952.??.??"] [SourceDate "2014.05.12"] {Dragevarianten: sorts chancer. Partiet Evans- Reshevsky, Havanna 1952. Stillingen er fremkommet efter disse træk:} 1. e4 c5 2. Nf3 d6 3. d4 cxd4 4. Nxd4 Nf6 5. Nc3 g6 6. g3 Nc6 7. Bg2 Nxd4 {!} 8. Qxd4 Bg7 9. Be3 O-O 10. Qd2 Ng4 11. O-O Nxe3 12. Qxe3 Be6 {[#] Som sædvanlig har afbytning af to lette officerer her betydet en lettelse for den part, der rådede over den mindste bevægelsesfrihed. Da sort foreløbig ikke behøver at ængste sig for et kongeangreb, kan han øjeblikkelig begynde med at føre sine planer på den anden fløj ud i livet.} 13. Nd5 a5 {Startsignalet til angrebet på dronningfløjen, hvorved den sorte løber på g7 får luft under vingerne. !} 14. c3 Rb8 15. Rad1 b5 16. f4 b4 17. cxb4 axb4 18. e5 {Lukker den dødsensfarlige diagonal og truer ved hjælp af 19. exd6 at skaffe modstanderen en svag bonde på halsen.} Kh8 {!} 19. Kh1 Qd7 20. b3 Rfd8 21. Rd4 dxe5 22. fxe5 Qa7 23. Rxb4 {!} Qxa2 24. Rxb8 ({I betragtning kom den af Kmoch angivne vending} 24. Ra4 {!} Qxb3 25. Qxb3 Rxb3 26. Nxe7) 24... Rxb8 25. Nxe7 Rxb3 26. Qd4 Bf8 27. Qh4 (27. Qd8 Kg7 28. Nf5+ Bxf5 29. Rxf5 {havde unden videre ført til remis}) 27... Rb1 28. Qf6+ Bg7 29. Qf3 Rxf1+ 30. Qxf1 Bxe5 { [#] Sorts angreb har indbragt en bonde, hvilket i forbindelse med løberparrets mægtige styrke må resultere i gevinst. Resten bringer vi uden kommentarer.} 31. Nc6 Bc3 32. h3 Kg7 33. Qd3 Bf6 34. Kh2 Bc4 35. Qf3 Qc2 36. Nb4 Qd2 37. Nd5 Bd4 38. h4 Qe1 39. Nf4 Bg1+ 40. Kh3 Bb5 41. Qd5 Qe8 {!} 42. g4 h5 {!} 43. Nxh5+ gxh5 44. Qg5+ Kf8 45. Qh6+ Ke7 46. Qxh5 Qb8 47. Qg5+ f6 48. Qg7+ Ke6 49. g5 Qh2+ 50. Kg4 Be2+ 51. Bf3 Qg2+ {og hvid opgav.} 0-1

Næste afsnit: Med en åben linje – Symmetriske former

Hidtil har vi beskæftiget os med to slags stillinger, nemlig de lukkede formationer (ingen afbytning, men fastlæggelse) og de åbne (ingen fastlæggelse, men derimod afbytning). Der bliver derefter en stor gruppe tilbage, som karakteriseres både ved afbytning og ved bøndernes fastlæggelse, og som vi derfor benævner halv-åbne formationer. Da netop fastlæggelsen af bønderne giver stillingen en blivende kendetegn, er det klart, at der i strategisk henseende for denne gruppes vedkommende er en hel del mere at sige end om de åbne formationer, men mindre end om de lukkede.

Da der både her og der findes forskellige omtalte formationer eller til de, der skal omtales, starter vi med en oversigt, forsynet med forskellige henvisninger.

Med en åben linje. Symmetriske former. I afsnittet, Stonewall-formationer, har vi allerede omtalt de symmetriske centrumsformationer. Her følger kun de stillinger, hvor den åbne linje ikke findes i centrum, f.eks. afbytningsvarianten i Slavisk (1. d4, d5. 2. c4, c6. 3. cxd5, cxd5).

Med en åben linje. Brændpunktsformationen. F.eks. a2, b2, c3, e4, f2, g2, h5 / c5, e5 o.s.v. Brændpunktet er feltet d5.

Med en åben linje. Fremrykningsformationer. De normale fremrykningsformationer er allerede behandlet i afsnittet, Dronningbonden forrest. Den korte fremrykningsformation er omtalt i afsnittet, Det halve centrum. I det sidste tilfælde befandt den åbne linje sig i centrum. Vi mangler endnu at omtale stillinger med en åben c-linje (f.eks. 1. e4, e6. 2. d4, d5. 3. e5, c5. 4. c3, cxd4. 5. cxd4) eller en anden åben linje.