De gamle mestre

Skakspillets udvikling er præget af de mestre, der har demonstreret den største praktiske spillestyrke. De mindre betydende mestre har vel hist og her bidraget med en skærv, der ikke ganske må overses, men skak er storspillerens spil. Den store masse af spillere og den bløde mellemvare af gode mestre træder helt i baggrunden, når ting som udvikling af spillet til større højder og præstationer på et vist niveau og af et vist omfang skal betragtes i historiens og i nyvurderingens krystalklare lys.

Vi vil derfor i det store og hele lade de største mestre optræde i hovedrollerne. Det bliver stjernekomedie med indlagte statister. Vi vil hengive os til “persondyrkelse”. Men et sted skal vi begynde, og vi har valgt at sætte startskamlen i året 1834. Det var det år, hvor den berømmelig match mellem franskmanden Labourdonnais og irlænderen M’Donnell blev udkæmpet i London. Det var en drabelig omgang. Der blev spillet 84 partier, og spillerne holdt ud i tre måneder. Matchen vakte kolossal opsigt og gav stødet til en aktivitet, der førte direkte frem til nutidens form for skakliv med turneringer, matcher og olympiader.

Du vil her kunne finde links til så godt som alle internationale turneringer af betydning, en lang række af de berømteste matcher, partier herfra, partier af de fleste kendte mestre gennem årene. Alt er selvfølgelig ikke med, men vi har gjort vort bedste for at få det mest mulige og vigtigste med. Her er også links til f.eks. åbningsteori, midtspillet og til slutspillet, som vist i nedenstående diagrammer:

Springeren i midtspillet

Springeren udvikler sin største kraft i midtspillet, når den har centrale støttepunkter. Sådanne støttepunkter findes som oftest i stillinger…

Skakopgaver (Problemskak)

Problemskak er en speciel kategori inden for skak, hvor man komponerer skakopgaver ved hjælp af et skakbræt og brikker. Den enkelte opgave kaldes et skakproblem. Det er ikke det, der vises i nedenstående links. Her er det opgaver med stillinger fra praktiske partier, der bliver benyttet i de tre kategorier, Matsætning, Find kombinationen og Praktiske slutspil. Der er link til de pågældende kategorier i nedenstående inddeling:

  • Matsætning: Ortodokse skakproblemer involverer stillinger, der kan være en komposition, men det kan også opstå fra det praktiske spil. Det mest almindelige ortodokse skakproblem har form af skakmat i x-antal træk, men det kan også være opgaver med kombinationer, der kan fører til en vunden stilling – eller materielt gevinst.

  • Find kombinationen: En kombination er et samspil mellem flere brikker med en eller anden pointe. Alle skakspillere mener at vide, hvad en kombination er, men det er aldrig lykkedes eksperterne at blive enige om en definition. Skal der være et offer? Skal kombinationen tvinge modstanderen til et eller andet? Skal den udnytte en tilfældig, forbigående opstilling af modstanderens brikker?

  • Praktiske slutspil: Dette er ikke nogen teoribog, og heller ikke en samling slutspilstudier. Altsammen af psykologiske og pædagogiske grunde. Det lader til at være meget få skakspillere, der gider studere slutspilteori. Man koncentrerer sig om åbningsteori. Åbningen skal man jo igennem i hvert parti, medens det ikke er altid, man når frem til slutspillet.

Danmarks første stormester

Bent Larsen fik sit store gennembrud i 1956, da han under skakolympiaden i Moskva blev udråbt som Danmarks første…